Om mættet fedt og kostråd

Dette indlæg handler om mættet fedt og kostråd og hvorfor det ser ud til at vi har fået forkert rådgivning i de sidste 30-40 år.

I 2014 delte jeg en artikel på Madbandittens Facebookside, som var både interessant og modig.

Den var skrevet af den svenske videnskabsjournalist Ann Fernholm, som er forfatter til bogen Ett Sötare Blod – om hälsoeffekterna av ett sekel med socker. (Et sødere blod – om den sundhedsmæssige effekt af et århundrede med sukker). 

Men artiklen var på svensk. Flere syntes, den var svær at læse og forstå og bad om et resumé på dansk. Det kommer her nedenfor.

Kan du læse svensk, kan du læse originialartiklen her: Varna för mättat fett är inte vetenskapligt.

Artiklen er et svar på en anden artikel, som hævder, at antallet af hjertekarsygdomme er faldet i Sverige, fordi svenskerne spiser flere grøntsager og har byttet mættet fedt med flerumættet fedt (planteolier).

Ann Fernholm præciserer, at der ikke er videnskabeligt belæg for at påstå, at flerumættet fedt skulle være bedre end mættet fedt.

Det går direkte imod den nyeste forskning på området, siger hun.

Så sent som i midten af marts publicerede forskere fra bl.a. Oxford, Cambridge, Harvard og Imperial College i London en gennemgang af den bedste forskning på området i Annals of Internal Medicin.

Konklusionen heri lød:

Nuværende evidens støtter ikke de anbefalinger, som opmuntrer til højt indtag af flerumættet fedt og lavt indtag af mættet fedt.

I den artikel, som Ann Fernholm svarer på, fremgik det ellers, at forskernes konklusioner er enslydende, når det kommer til mættet fedt, men det er langt fra rigtigt, siger Ann Fernholm. Ikke engang de svenske myndigheder er enige.

Det så vi bl.a. i september sidste år, da svenske SBU (Statens Beredning för medicins utvärdering) publicerede rapporten Mat vid Fetma (Mad ved Fedme).

Her var konklusionen, at det videnskabelig belæg for at advare mod mættet fedt hviler på skrøbelig grund.

I rapporten skriver forskerne, at lavkulhydratkost, selv den strikse, på kort sigt fører til større vægtnedgang end lavfedtkost, uden at der ses negativ effekt på blodfedtværdier.

Mættet fedt og kostråd

Det er den svenske Socialstyrelse, som har sammensat den ekspertgruppe, som skulle lave SBU-rapporten, og her har de taget hensyn til den voksende konflikt, der er omkring kostråd. Gruppen kom derfor til at bestå af både forskere, som støtter de officielle kostråd og forskere, som forholder sig kritisk til dem. Og på den måde fik man en nuanceret rapport, forklarer Ann Fernholm.

Den gruppe, som laver de Nye Nordiske Kostanbefalinger (de anbefalinger, som vores kostråd baserer sig på) består derimod af forskere, som har været med til at advare imod det mættede fedt. Der er altså meget prestige på spil ved at skulle trække den advarsel tilbage.

Til sidst i artiklen forklarer Ann Fernholm, hvorfor det ikke nytter at bruge epidemiologiske studier til at vise noget om kost. Disse kan bruges til at udarbejde en arbejdshypotese men ikke til at påvise årsagssammenhæng. For at kunne påvise årsagssammenhæng (som fx at mættet fedt fører til hjertekarsygdomme) kræves randomisererede kontrollerede studier, en forskningsdisciplin, der benyttes alt for sjældent.

Det er modige ord fra Ann Fernholm. At turde sige højt at forskere bag vores officielle kostråd tager mere hensyn til ansigtstab end folkesundhed er modigt. Av av.

Vil du læse mere af Ann Fernholm kan jeg varmt anbefale hendes bog og hendes blog. Begge hedder Ett sötare Blod.

Læs også: Hviler kostrådene på svagt videnskabeligt grundlag?