I weekenden kom det frem, at vores fødevareminister Dan Jørgensen har nedsat en tænketank, som skal være med til at styrke danskernes måltidskultur. Noget med flere måltider spist i en social kontekst, færre måltider spist foran fjernsynet, mere hjemmelavet mad, nye smage og den slags.
Det er ikke, fordi jeg synes, at vi ligefrem er i underskud af kostråd her i Danmark, men en opfordring til at overveje, hvordan vi går til måltidet har jeg ikke nogen problemer med.
Men det skal jeg da lige love for, at der er andre, der har.
“Mad-eliten skal ikke komme her og diktere hvad jeg skal spise!”
Forvilder man sig ind i et kommentarfelt til en af de mange artikler, der er skrevet om tænketanken, ser man, at det hagler ned over projektet med formaninger om, at “Dan Jørgensen kraftedeme ikke skal bestemme, hvad jeg spiser” og “madeliten skal ikke komme her og diktere, hvad eller hvordan vi andre skal spise” og “sundhedskampagner påfører almindelige mennesker social skam og mindreværd”.
Mad-eliten – det er jo mig!
Og udover at jeg allerede der bliver helt træt, så føler jeg mig også en smule ramt. For mad-eliten, det er jo mig! Det kan jeg da godt se. Jeg laver stort set alt vores mad fra bunden, jeg vælger økologi, hver gang muligheden er der, jeg interesserer mig for madlavning og for sundhed, og jeg har evnerne, tiden og midlerne til det.
Og det kommer jeg aldrig til at sige undskyld for.
Det er ikke, fordi jeg har et romantisk forhold til det at lave maden selv. Jeg ville hellere end gerne kunne gå i supermarkedet og købe pesto, mayonnaise, salatdressinger og færdigretter lavet af ordentlige råvarer og uden alt muligt skrammel tilsat. Til priser der er til at betale, selvfølgelig.
Forskellige virkeligheder
Vi har et stort gab imellem de, som interesserer sig for mad og sundhed og de, som ikke gør.
Der kan være tale om to helt forskellige virkeligheder både hvad angår tid, lyst, kundskaber, økonomi etc. Og det synes jeg godt, vi må anerkende.
Det er ikke alle, der har hverken lyst eller mulighed til at sende deres børn i skole med madpakken fyldt med langtidshævede boller bagt på hjemmedyrket surdej, smurt med hjemmelavet pesto og fyldt med friske hjemmedyrkede tomater og bøffelmozzarella.
Men betyder det, at de, som gør, skal skamme sig, eller som minimum gå lidt stille med dørene, fordi de, som forstår madpakke som to jubilæumsboller og en pose ukogte minutnudler helst ikke skal føle sig talt ned til?
Er det skidt at ville hæve niveauet?
Det er den del, jeg ikke forstår. Tænk nu, hvis vi kunne hæve niveauet en lille smule. Opgradere fra minutnudler til rugbrødsmadder fx. Ville det ikke stadig være et skridt i den rigtige retning?
Der er jo ingen, der siger, at vi behøver ud i marginalerne, hvor madkultur kun er noget med at bruge søndag eftermiddag i skoven på at plukke skovsyre og ramsløg. Jeg synes nogle gange, vi glemmer, at lidt også har ret.
Jeg synes aldrig, det er en god idé at diktere. Men at det skal være forkert at inspirere, kan jeg ikke se.
Hvad med i stedet at lære af dem, der er begavet med interessen, lysten, mulighederne og midlerne?
Hvad med have-eliten? Du ved, de typer, der går i haven om søndagen!
Jeg er fx virkelig dårlig til sådan noget med at dyrke ting og holde planter i live. Virkelig ikke min spidskompetence. Det interesserer mig heller ikke synderligt, må jeg indrømme, men det skyldes måske, at jeg ikke ved, hvor jeg skal starte, og hvor jeg skal slutte.
Men jeg begynder jo ikke at kalde dem “have-eliten”, som tilbringer søndag eftermiddag i plantecentret, eller som sætter stiklinger i vindueskarmen, som de nusser om for senere at plante dem ud i haven og se dem gro.
Tværtimod ville jeg da ønske, at der var nogen, der gad og komme og lære mig, hvad jeg kan gøre i min have, så den bliver mindre kaosagtig og lidt mere nyttig.
Er forandring virkelig så farligt?
Så inden jeg stiller mig ud til offentlig stening, vil jeg gerne præcisere én ting:
Jeg anfægter ikke dem, som har andre interesser, sundhedsopfattelse, kundskaber eller midler, end jeg har. Jeg anfægter den måde, vi ser på forandring på.
Hvis vi ikke er villige til i det mindste at se på eller høre om, hvordan vi kunne vælge at gøre i stedet, så rykker vi os jo aldrig nogen steder.
Så jeg vil gerne høre, hvad den tænketank kommer frem med. Det er ikke sikkert, at det bliver noget, jeg kan bruge, men jeg vil i hvert fald gerne lytte til deres idéer og forslag.
Hverdagsmad på 20 minutter
Og til sidst en hurtig hverdagsaftensmad. Lavet på 20 minutter.
Måltid bestående af:
- 1 squash, i tynde strimler
- 1 kyllingebryst, tilberedt
- peberfrugtpesto
- friske urter fra terrassen (hvor de gror i plantekasse og derfor ikke dør fra mig)
Tænk nu, hvis der bare var én person, der en dag greb en squash nede i Netto i stedet for en pose pasta, fordi vedkommende havde set det her billede? Helt uden tvang og diktat, men bare fordi det da egentlig så spændende og lækkert ud!
Hold da op som det er godt skrevet.
Jeg er fan!!
Jeg spiser faktisk hellere squash-pasta end pasta, netop på grund af din blog. Kæmpe tak for al den inspiraton du deler ud af!
Hej Jane – jeg håber det er okay jeg linker til dit indlæg fra min blog. Ellers må du lige sige til! Jeg snakker nemlig lidt om det samme.. ^^
Maria.
Godt indlæg, Maria! Og tak for link :)
Hej Jane, og tak for fantastisk inspiration til lækkert mad
Ahhh. Jeg er glad jeg er tilknyttet denne gruppen. Så mange gode tanker og så kloke ord fra Jane og fra dere andra
Jo, men der er jo bare den ret betydelige forskel, at vi følger din blog fordi vi selv har valgt det. Du har nogle spændende betragtninger på mad og laver nogle gode opskrifter, men din blog er jo ikke på finansloven. Jeg kan godt forstå at mange danskere føler sig ramt, når folketinget vil blande sig i deres spisevaner, og først og fremmest når der ligefrem skal nedsættes en kommission på sagen. Det er ikke gratis, og det betales via skatten, oven i købet midt i en tid, hvor der er stor frustration i befolkningen over diverse offentlige nedskæringer, f.eks i sundhedsvæsenet. Desværre tror jeg, at det hele kommer til at munde ud i en omgang varm luft. For de, der allerede spiser sundt og tilhører den såkaldte ‘madelite’ er de eneste, som vil lytte til kommissionens råd. Det ved man jo af erfaring med oplysningsskampagner.
Folk kan jo sige og mene hvad de vil om hvordan andre familier vælger at tilrettelægge deres hverdag. Men det virker meget formynderisk at staten skal til at blande sig i hvad og hvordan vi spiser.
Hørt! :)
Mjaarh, men det gælder jo vores almindelige kostråd også. Som jeg jo i øvrigt også godt kunne undvære.
Det er heller ikke fordi jeg klapper i hænderne ved tanken om en tænketank. Min pointe med indlægget her, handlede mere om at jeg følte mig ramt af kommentarerne om mad-eliten og ikke så meget om det politiske.
Det har jeg forstået, Jane. Men jeg kan overhovedet ikke se hvordan man kommer uden om at tale om det politiske, når nu Dan Jørgensen har besluttet at gøre spisevaner til noget politisk. Hvilket jo er hele humlen. Husker vi ikke også alle den kære kostpyramide, som hang hjemme i køkkenet i firserne? Og man forstod ikke hvorfor man begyndte at veje mere og mere, når nu man spiste masser af brød og pasta, som man jo skulle, ifølge den famøse pyramide.. Der stod jo også statsfinansierede eksperter bag udarbejdelsen af den. Min pointe er bare: vi ved alle sammen hvad der sker, når eksperterne sammen skal blive enige om nogle ensrettede råd og putte dem ind i en geometrisk figur, og det var bare det, som jeg lige ville bidrage med i debatten her :) og så ved jeg egentlig godt at dit indlæg gik lidt i en anden retning. Jeg tror desværre aldrig man kunne forestille sig at ‘spise-kommissionen’ eller hvad den nu skal hedde, ville komme med gode råd til at få mere fedt i maden, hvilket du gjorde for nylig, i øvrigt til min store fornøjelse. Nej, mindre ensretning og større frihed, tak, og så må det jo opfattes politisk, hvis det er. Men jeg forstår bare slet ikke hvordan man kan diskutere det uden!
Jeg er egentlig ikke uenig, men jeg synes stadig, at det gælder selve konceptet i at have kostråd og ikke bare idéen i at ville forbedre måltidskulturen. Og kostrådene kan vi nok ikke holde Dan Jørgensen ansvarlig for. Til gengæld skulle han ikke høre et ondt ord fra mig, hvis han valgte at slette dem ;-)
Min skepsis over for Jørgensens projekt er ikke fordi jeg ikke synes vi ikke kan tåle lidt inspiration til noget anderledes. Det er fordi jeg ikke synes staten skal finansiere den slags. Din blog inspirerer mange – og du dikterer ingenting og bruger ikke skattepenge, men gør bare det du er god til og har været sej til at lave en forretning ud af det. Sådan kan jeg lide det. Takker for en god blog :) da min mor kom og fortalte om de her fantastiske bøger hun havde fundet kunne jeg smile og sige “nåååå hende forfatteren ved jeg da godt hvem er” ;)
Du må heller ikke tolke det som at jeg klapper i hænderne ved tanken om en statsfinanceret tænketank. Det, jeg reagerer på, er at jeg bliver ramt af noget, der ligner jantelov, når enhver form for initiativ efterfølges af udskældning på mad-eliten, som jeg tilhører.
Sand hjælpekunst
Som Søren Kierkegaard har sagt om sand hjælpekunst:
At man, naar det i Sandhed skal lykkes en at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og begynde der.
Dette er Hemmeligheden i al Hjælpekunst.
Enhver, der ikke kan det, han er selv i en Indbildning, naar han mener at kunne hjælpe en Anden.
For i Sandhed at kunne hjælpe en Anden, maa jeg kunne forstaa mere end han – men dog vel først og fremmest forstaae det, han forstaar. Naar jeg ikke gjør det, saa hjælper min Mere-forstaaen ham slet ikke. Vil jeg alligevel gjøre min Mere-forstaaen gjældende, saa er det fordi jeg er forfængelig eller stolt, saa jeg i Grunden i stedet for at gavne ham egentligen vil beundres af ham. Men al sand Hjælpen begynder med en Ydmygelse Kierkegaard, SV bd 18 s 92
Præcis hvad jeg tænker.. Altså bare med lidt andre ord end Kierkegaard, som jo udtrykker alt lidt mere genialt ;)
Søren Kierkegaard: “Brudstykke af en ligefrem Meddelelse ” (1859)
“At man, naar det i sandhed skal lykkes een
at føre et Menneske hen til et bestemt Sted
først og fremmest maa passe paa
at finde ham hvor han er
og begynde der.
Dette er Hemmeligheden i al Hjælpehunst.
Enhver der ikke kan det,
han er selv i Indbildning,
naar han mener at kunne
hjælpe en Anden
For i Sandhed at kunne hjælpe en Anden,
maa jeg forstaae mere end han –
men dog vel først og fremmest
forstaae det, han forstaar.
Naar jeg ikke gjør det,
saa hjælper min
Mereforstaaen ham slet ikke.
Vil jeg alligevel gjøre min Mereforstaaen gjældende,
saa er det, fordi jeg erforfærdelig stolt,
saa jeg i Grunden i stedet for at gavne ham
egentlig vil beundres af ham.
Men al sand Hjelp begynder med Ydmygelser:
Hjælperen maa først ydmyge sig under Den,
han vil hjælpe, og herved forstaae,
at det at hjælpe ikke er at være
den Herskesygeste, men den Taalmodigste,
at det at hjælpe
er Villighed til indtil videre atfinde sig i at have Uret,
og i ikke at forstaae,
hvad den Anden forstår.”
Eller sagt på mere nutidigt dansk:
For at hjælpe til en opgradering af f.eks. madpakker skal man først forstå og anerkende hvorfor nogle vælger minutnudler og jubilæumsboller :)
Det er rigtigt. Det samme gælder når vi skal ændre vores egne (u-)vaner. Før vi ved, hvorfor vi har dem, får vi svært ved at ændre dem permanent :)
Det er rigtigt mht. egne vaner – men tror det er endnu sværere når der skal vises empati for andres udgangspunkt :)
Jeg har lidt svært ved at tolke, om det er mig, du mener mangler den empati?
Nej, ingenlunde :) Jeg synes altid du viser forståelse for andres udgangspunkt. Men tror det er det nogle har reageret på mht. det der var udgangspunktet for indlægget = at nogle har følt sig trådt på/ikke forstået mht. kostrådene fra tænketanken!
Sorry ;) nogle gange kræver det skrevne ord en ekstra forklaring :)
Det er et forbandet godt blogindlæg (undskyld sproget :))
Det må jeg lige dele! Og tak for spot-on vinkel.
Hvor er du sød! Tak :)
Jeg synes heller ikke det er god ide at “slå folk oven i hovedet” med hvad der er rigtigt og forkert……dog kan jeg ikke lade være med at tænke på hvad Selina Juul (Stop spild af mad) har udrettet…. det startede, så vidt jeg ved, med en facebookside og har nu bredt sig, helt til andre lande. Hendes organisation er så stor at hun nu må ansætte folk til at styre det hele… det er sguda vildt!
Det jeg vil sige med det er, at OPMÆRKSOMHED på “problemer” kan rykke rigtig meget…. Jeg har ikke læst ministerens oplæg, men som jeg læser Janes kommentar, handler det ikke om at nedgøre nogen, men om at rette opmærksomheden mod noget som faktisk kan rykke en del ved folkesundheden…. at flytte spisningen fra sofaen foran tv`et til spisebordet koster f.eks. ikke noget :-)
P.S på min datters skole er der p.t. en forsøgsordning med et stk. frugt om dagen til 12.95 om ugen. Det er et EU-initiativ og hvis man ser bort fra at det ikke er økologisk frugt ;-) – så er det da for en gangs skyld et rimelig fornuftigt initiativ….og så står man ikke med dårlig frugt sidst på ugen :-)
Tusinde tak for de rosende ord! :)
“Hendes organisation er så stor at hun nu må ansætte folk til at styre det hele… det er sguda vildt!”
Nej, Stop Spild Af Mad er skam fortsat en 100% frivillig forbrugerbevægelse, folk som er fast tilknyttet Stop Spild Af Mad, herunder mig, arbejder altsammen frivilligt. Og uha, det er efterhånden et kæmpe kæmpe arbejde :)
Madeliten- ja jeg vil lige skrive lidt om hvad jeg ligger af ladninger og fortolkninger i det ord: Det er nemlig den del af det offentlige danmark som er med til at ligge endnu flere faste kasser og normer ned over os- ifht hvad det rigtige liv er.. hvordan man er en god mor – på den rigtige måde-ifht udstyr, tøj, fritidsinteresser, stimulering og samtale med ungerne, samtale om lektier og sociale normer osv osv….altså hvordan man hvis man gør det anderledes end hele det “kulturradikale diøf segment- i konsulentbranchen – på østerbro- eller noget :-)” som har udviklet og beskrevet modeller og kampagner og informationsskrivelser om dette og hint- så vi alle kan komme til at udleve vores potentiale på lige netop den måde som pt er den rigtige samfundsmodel i fht social og fysisk sundhed.. det er da belastende konstant at blive banket i hovedet med bedrevidenhed og faste rammer for det rigtige liv.. det er da meget bedre at justere retning i eget liv fordi man føler det er godt og ikke fordi man stikker ud af den korrekte kasse og martres af dårlig samvittighed over ikke at slå til- og over at vælge de hurtige løsninger- også når man havde tiden til noget andet- men bare fordi man prioriterer sin fritid anderledes..
Jeg synes man skal gøre de sunde madvarer billigere (hvis man kan enes om hvad der er sundt) – desuden skal der tilbydes et meget større (som i Frankrig større!!) og lødigere udvalg af nem og hurtig mad til folk der går(og transporterer sig) på arbejde fra 7.30-17, og som også skal hente børn- der skal i seng kl. 20– ja ja det er da en prioriteringssag- men for mit liv betyder mit arbejde og identiteten der en hel del- og hvis jeg kunne få færdiglavet mad- gerne LCHF- dagligt- så kunne jeg måske nå at cykle en tur og minimere den dårlige samvittighed – der konstant nager over det også…altså tror jeg at man ville få gladere mennesker og hvis de gode vaner kom ind via god mad i skolen- og det kunne måske følges op med gode ting i butikkerne – så synes jeg lovgiverne og overdommere skulle starte der..
iøvrigt er jeg rigtig glad for at følge madbanditten- og af og til lave “rigtig” mad- men skal jeg være ærlig vil jeg da hellere dyrke mine hobbyer i min fritid- end købe ind og stå i køkkenet mere end 1 time dagligt… så vis den nemme vej for os, der ikke har prioriteret så sundt og konsekvent som du gør Jane.. det kunne være mit input til ministeren..
Åh Frankrig… :) Og Tyskland også for den sags skyld. Flere og bedre varer på hylderne i supermarkederne ville jeg også hilse varmt velkomment. Men regner vi den økonomiske faktor ind (rigtig mad er dyrere end dårlig mad) er jeg ikke sikker på, det vil ændre noget i det store billede. Men jeg ville klart også være aftager!
Tak fordi du skriver det! Jeg gemmer det heller ikke, men jeg gider hverken gemme det eller kaldes hellig! Bare fordi det er bedre, skal det vel ikke være forbudt, fordi der er nogen der ikke gør det gode/sunde osv….
Tak for dette indlæg
Lad os da håbe at en sådan tænketank kan få skiftet kulturen fra at spise så billigt som muligt, til så godt og sundt som muligt. Vi er trods alt stadig dat land i verden hvor der bliver brugt færrest penge ( ifht indkomst) på mad. Mon ikke det smitter af på hvad vi spiser?
Ja der ser jeg også en udfordring. At mad skal være både nemt og billigt. Er det det, er kvaliteten desværre også ofte derefter.
Personligt tror jeg at man griber det helt forkert an. Man forsøger at tale til folks fornuft med rationelle argumenter. Og det virker på sådan nogen som os (der læser på denne blog): “Når du spiser økologisk, slipper du for rester af de sprøjtemidler der er skadelige for din sundhed, du får også flere vitaminer og mineraler osv, osv” Ergo spiser vi økologisk.
Men utallige undersøgelser viser bare at hverken rationelle eller økonomiske argumenter virker på det store flertal. Det virker derimod at skabe en social norm, – for vi gør helst det som alle andre (vi ligner) gør.
Du må ikke tolke det som at jeg synes, at tænketanken er vejen frem. Det, jeg reagerer på er, at hver gang nogen prøver at gøre noget, så hejser vi flaget med mad-eliten og det er der, jeg føler mig ramt. Jeg er helt enig med dig i at de rationelle argumenter preller af på mange, når vi taler om noget så følelsesladet som mad :)
Jane, sådan tolkede jeg nu heller ikke. Beklager, at det kom til at lyde sådan. Jeg ser tænketanken som endnu en dødsejler alla lektiecafeerne. Man forsøger at løse et problem med “mere af det samme”. Hvornår har det nogensiden virket? Man kan sikkert flytte på de 4/5 del af befolkningen der ligger øverst på den sociale rangstige. Men ligesom ved rygning er det jo faktisk den nederste 1/5 der ville have størst gavn af det. Man taler bare ikke deres sprog. De er heller ikke holdt op med at ryge selvom resten af befolkningen er det.
PS. Ordet mad-elite indebærer jo en form for snopperi, og den synes jeg at du er dejligt befriet for. Så jeg synes faktisk ikke at du kan puttes i den kasse ;-)
Hørt, hørt.. !
Jeg elsker at lave mad – og vil ikke gå på kompromis! Det er god og sund mad der gør MIG i godt humør, men hvis andre bliver i godt humør af købepizza og citronmåne fra tanken – så fred være med det! Men alligevel går jeg stille med dørene om vores nye madvaner og at jeg altid laver (næsten) alt fra bunden. Vi har netop holdt 2års fødselsdag – næsten sukkerfrit, dog ikke melfrit – og jeg havde hjemmelavet, brød, kage, is, mayo og remoulade (ikke alt sammen på samme tid dog ;-) ) – ikke for at prale, men for at glæde mine gæster med god, sund og velsmagende mad!
Virkelig fin betragtning og god vinkel på sagen. Der er ikke noget værre end når folk gør mad og sundhed til en “religionskrig” – det er jo “bare” mad. Et åbent sind og nysgerrighed er da kun den rette vej uden at bringe skam og skyldfølelse ind i debatten. Og det gælder vel for alt ting her i livet.
Jeg synes det ser lækkert ud! Men hvor er fedtet? :)
Personligt tror jeg den tænketank er spild af penge, for som du selv siger, så er der mange mennesker der er blevet sure over det. Og er det egentlig ikke den del af befolkningen de vil have fat i? Måske skulle regeringen hellere kigge på, HVORFOR nogle føler sig talt ned til, og derigennem finde en måde at nå dem på, en anden måde. For de eneste som vil glæde sig over hvad tænketanken kommer frem til, er vel dem der i forvejen er en del af “madeliten”? Bare en tanke
Fedtet er sguda i pestoen! Først brugte jeg et par store skefulde til at vende squashen i og derfor smed jeg lidt ekstra på toppen :)
Jeg er helt enig med dig at der er mange ting, der kan gøres bedre både i tiltag og kommunikation, og det var muligvis heller ikke dette, der ville have været mit forslag, hvis jeg var fødevareminister (ha ha). Det er mere idéen i, at ethvert form for initiativ skal skydes ned, som jeg er træt af. Nogen prøver at gøre noget godt. Kan vi i det mindste give dem det?
Jane som fødevareminister! Det synes jeg var en fremragende ide!
Aldrig i livet! Ha ha!
Og jeg kan sagtens følge dig i, at det bliver trættende i længden med alt det brok. Jeg tænker bare, at der må da være en grund til at så mange brokker sig som de gør. Og måske i stedet for at blive irriteret over det, skulle man prøve at se på HVORFOR de brokker sig.
Skidegodt skrevet, Jane! som altid. Hvor har du ret. Jeg syns heldigvis jeg møder mere og mere interesse frem for skepsis og venden øjne ift. vores måde at leve på madmæssigt. Generelt er det min holdning at konstruktive forslag og kritik (sagligt og ordentligt fremført) altid bidrager positivt til en debat og kan udvide ens horisont, hvilket jeg selv prøver at udleve. Men brokkeri med udgangspunkt i laveste fællesnævner gør ingen mennesker til “pænere mennesker” i min optik. Tror dog ofte det bunder i mange andre ting end lige netop den mening, der fremføres, men derfor kan man jo godt lige “think twice” inden man udbasunerer sin uforbeholdne mening (specielt hvis man end ikke er blevet bedt om det). Hvis nu vi hver især passede vores egen “butik” og lod os inspirere af hinanden uden af dømme, så ville verden blive en bedre (mad-)sted:-) tak for fine tanker og en dejlig blog.
Dbh Helle (på vej tilbage som LCHF’er efter et kort ufedt sidespring – ved jeg kan skrive det her uden at blive blacklistet:-)))
Jeg oplever jo også massevis af positiv respons, vil jeg da lige skynde mig at sige! Politik må være en svær branche. Godt man ikke er i den ;-)
Heldigvis gør du det, og det er du også rigtig god til at pointere. Det slog mig efter jeg havde sendt mit indlæg, at tænk hvis vi på samme måde stilles os op og diskuterede det tøj folk går i -fx. på et forældremøde!!! Det ville virkelig være underligt:-)))
Amen. Amen. AMEN!
:-))) top skønne refleksioner! Tak for dem! Er HELT enig i dine synspunkter.