Det har ikke været nogle gode dage for mig. Mandag tilbragte jeg under et tæppe i fosterstilling sammen med en stor portion tristesse. Jeg var så ked af det uden at kunne sætte ord på hvad, som gjorde mig ked af det, og jeg kunne umuligt møde verden på den måde.
Tirsdag var jeg nødt til at tage på arbejde. Dels havde jeg et kundemøde, dels var min lille tomandsafdeling ved at vælte af opgaver. Det var ikke en god dag. Jeg var kvalmeramt og grådlabil.
Jeg græd i s-toget og på vej til luciaoptog i børnehaven. På en løbetur brød jeg ud i spontangråd, da jeg nåede 6 km. Midt på åben gade. Ikke særligt normalt.
I morges kunne jeg ikke huske, hvordan man koger et æg, og da stod det helt klart, at det var på tide, at jeg tog en snak med min læge.
Jeg har en fortid med både depression og stress, så jeg ved godt, hvilke ting jeg skal være opmærksom på. Ufrivillig spontangråd, appetitløshed, kvalme og hukommelsestab er ikke gode tegn.
Min læge er egentlig meget god. Allerhelst vil hun udskrive medicin til mig i en hulens fart, når jeg lufter denne slags symptomer, men hun respekterer også, at jeg gerne vil vælge den mulighed fra, så længe jeg kan.
I stedet anbefaler hun mig flexede arbejdstider, så jeg kan løbe om morgenen, efter solen er stået op et par gange om ugen og så indhente arbejdet om aftenen, hvor det alligevel er mørkt. Hun taler også om meditation og mindfullness.
Så på den måde er hun faktisk meget cool. Samtidig vil hun dog gerne screene mig for depression jævnligt, da hun frygter, at jeg overskrider en grænse, hvor jeg ikke selv kan se, hvor skidt det står til.
Jeg ved godt, at jeg tager nogle dyk, særligt om vinteren, og særligt hvis jeg presses fra flere fronter samtidigt. Men det er ikke specielt normalt, at jeg har tre dage i træk, hvor jeg ikke kan holde ud at møde verden, så den trend ser jeg gerne vende nu. Min læge anbefalede i øvrigt også at få mig en kalender, så jeg kan farvemarkere mine dage. En rød dag er en skidt dag med ovenstående symptomer, en gul dag er en ok dag, og en grøn dag er en god dag. Så kan jeg over en periode få et billede af, hvordan det ser ud. Det synes jeg faktisk var et godt råd.
Hvor kommer denne tristesse så fra? Det er et rigtigt godt spørgsmål, men modsat de andre gange, hvor jeg har søgt og søgt og søgt efter svar, så prøver jeg denne gang bare at være i det. Bare være ked af det og ikke så meget mere. Og det virker altså ret beroligende at give plads til det fremfor at kæmpe for at få det til at gå væk.
Men kønt er det ikke ligefrem…
Så der laves altså ikke meget (interessant) mad her i huset i disse dage. Jeg satser på et stærkt comeback snart!
Søte Jane, jeg ville bare sende deg en stor, varm klem. Du som alltid skriver så søte ord til meg. Jeg håper du har det bedre nå. Men jeg har også vært der. Det er takk og pris lenge siden, men jeg har vært så full av tristesse tidligere.
Jeg håper du får noen gode dager før og i julen. Oransje og grønne. God klem til deg :)
Tak Cecilie :-)
Hej igen :-)
Tanke Felt Terapi er en meget meget målrettet terapiform, hvor man ved hjælp af en bestemt spørgeteknik konfronteres med følelser og oplevelser, som kan være årsag til din stress og manglende evne til at stoppe op i god tid. Når du mærker dine følelser, i stedet for at undertrykke dem/kæmpe mod dem/flygte fra dem, så skaber du optimale betingelser for at løse spændinger i dit sind og din krop og giver herved fornyet ro og energi. Under samtalen sidder vi ved siden af hinanden mens jeg aktiverer/prikker meget let på nogle specifikke meridianpunkter på kroppen. For at forstærke virkningen af Tanke Felt Terapien afslutter jeg gerne med en NADA behandling. Det er min erfaring, at kombinationen af Tanke Felt Terapi og NADA fremmer et bedre og mere dybdegående resultat af behandlingen.
Lidt tekniks forklaring!!
Rigtig dejlig weekend :-) KH Charlotte
Tak for uddybning. Det lyder spændende. Også god weekend til dig :-)
Jane, jeg ved at du ikke er meget for at sidde med næsen oppe i sådan en lampe, men hvad med at skifte nogen af pærerne derhjemme ud med LED Biolys: http://www.biovita.dk/index.php?option=com_content&task=view&id=16&Itemid=30
Det var da en genial idé, Rikke, det vil jeg straks kigge nærmere på. Heidi anbefalede mig også en (almindelig) lampe til kontoret med “ægte lys”. Så længe det ikke er den der store kasse, som jeg skal sidde passivt og glo ind i, så er jag all for lys ;-)
Kæreste Jane
Flot indlæg – det er både modigt, ærligt og åbent. Jeg beundrer virkelig, at du er så åben omkring din stress og depression. Både fagligt og personligt kan jeg kun anbefale, at du giver slip, græder og bare er i følelsen. Det er her svarene dukker op – ikke når du kæmper. Lov mig at sige til, hvis jeg på nogen måde kan hjælpe dig – enten med NADA eller Tanke Felt Terapi – vi finder en løsning på den ene eller anden måde:-)
Ellers vil jeg anbefale dig super rosenrod og/eller omni vital som begge består af adaptogene urter og er uundværlige ved stress.
Kram og tanker Charlotte
Tak Charlotte, du er sød :-) Jeg skriver en mail til dig en af dagene og får lagt lidt behandling i kalenderen i det nye år. Hvad er tankefeltterapi? Jeg mindes at min mor har været på tankefeltsterapihøjskole, men dengang rystede jeg vist bare på hovedet og undlod at sætte mig ind i, hvad det betød…
Jeg tager i øvrigt rosenrod, og har stor glæde af det. Omnivital må jeg lige kigge nærmere på.
Hej Jane
Jeg kender det fra mig selv, så jeg har lyst til at anbefale dig den bedste bog jeg har læst om emnet, “De mente det jo godt” af en svejsisk psykoterapeut, der har arbejdet med depressive patienter i 30 år. Desuden er der efterfølgeren “Nu handler det om mig”.
Jeg har tit tænkt på, at du har en tendens til at presse dig selv for meget, hvilket er et af de grundlæggende psykologiske mønstre i depression.
Jeg kan huske at du skrev om at din mor var depressiv på et tidspunkt, så du er jo også arveligt belastet, det er jeg også fra begge mine forældre, men det betyder heldigvis ikke, at der ikke er noget at gøre.
Jeg tror også på at de fysiske ting som kost og motion betyder meget, men jeg tror ikke man kommer helt til bunds i problemet uden også at se på de psykologiske sider.
De bedste hilsener fra Inger
Tak Inger for de gode læsetips. Det vil jeg bestemt kigge nærmere på. Og du har ret i, at jeg er arveligt belastet. Og i at jeg presser mig selv for meget af og til. Jeg holder af at have travlt, men jeg overvurderer til tider hvor langt jeg kan gå, før min grænse nås.
Et varmt og velment, virtuelt kram fra mig!
Tak :-)
Det her indlæg er også til os ;
http://mkittekat.wordpress.com/2011/08/30/probiotika-og-bl-a-stress-angst-og-depression/
Kære Jane
Ja desværre kender jeg godt alt for meget til det. I år er jeg heldigvis ikke ramt af så meget tristhed, men mere en ugidelighed, umotivation, – blandet med enorme mængder flygt fra hverdagen/dagdrømmeri. Det lykkes så kun fordi jeg ikke skal ud i samfundet med desværre går rundt i min egen bobel af kedsommelighed /mangel på fremtidsdrømme. Ind i mellem vågner jeg dog op til overfladen og rammes af panik over at jeg hverken har fået søgt et job, kigget på regninger, købt julegaver-vasket gulv – andre dage kan jeg ikke huske noget som helst :( og er lykkelig for at min store unge lige kan hive mig på ret kurs
Heldigvis var mit besøg hos lægen lidt en øjenåbner (selvom det ikke handlede primært om psyke) – så jeg HAR de sidste 8 dage gået næsten 1 time hver dag i tiden 12-15 og nøj hvor 1 times hastig gang i dags”lys” ( sol er det jo ikke ;) ) har virket når dagen var helt umulig.
Så din læges forslag om flextid/løb i dagslys og måske også kalenderen lyder slet ikke dumt.
Jeg kigger også hver dag på;
Juletræet på besøg
hilser os fra eg og bøg
med besked derude fra,
at det lysner dag for dag,
og at solen fra sit skjul
ønsker os en glæd’lig jul.
Om 1 uge er det vintersolhverv – så skifter det igen- så er der håb forude for os.
Så masser af kram- og masser af chokolade til at dope med hjernen med.også selv om det koster på sidebenene
Tak for det, Henriette. Også for linket. Og især for påmindelse om at det snart vender. 1. februar drager jeg til Thailand og får en gevaldig lys-indsprøjtning. Det skal nok give et boost. Until then… chocolate ;-)
Jeg er ked af, at du har det så skidt. Har selv været der adskillige gange og måtte til sidst indse, at medicin var det, der satte end effektiv stopper for de tilbagevendende depressioner.
Du handler på det, og det er godt – pas på dig selv.
Mange tanker herfra
Tak Anne. Jeg har også prøvet medicin i en periode, hvor der ikke var anden vej, og det hjalp fint. Jeg vil dog helst være fri. Jeg synes, medicinen gjorde mig følelsesmæssigt “flad”. Ingen rigtige nedture men heller ingen rigtige opture. Og selvom det ikke er rart at dykke helt ned, så vil jeg helst ikke undvære følelsen af den boblende lykke…
Det var da lige før, jeg blev helt bekymret. Dine blogindlæg er i allerhøjeste grad savnet. Og lige nu står jeg over for at skulle lave konfekt med min familie. Jeg har bebuddet, at jeg vil købe ind til det, så jeg er ude i noget stevia og sukrin. Jeg har ikke prøvet nogen af delene før, så hvad skal man købe? Jeg kan læse, de har en grim bismag?
Og hvad skal man i øvrigt lave?! Har du en favorit eller to?
Måske gider du svare, så du kan tænke på noget andet bare i de fem minutter? :)
Kærlig hilsen
Mette
PS. Jeg var faktisk lidt bekymret. Det virker bare enormt mærkeligt, når det er for et menneske, som man i bund og grund overhovedet ikke kender. Og som slet ikke kender én! :)
Hvor er du sød. Tak Mette :-)
Mht. sukker ville jeg fravælge stevia i første omgang, da den du kan købe herhjemme er helt umuligt at bruge pga. at det er så koncentreret. Jeg ville nok vælge sukrin og agavesirup og så blande det lidt. Sukrin alene kan godt give en lidt kold, metallisk smag. Jeg har set palmesukker rundt i helsekosterne, men jeg har ikke prøvet det endnu.
I juletiden laver jeg godter med naturlige råvarer, men jeg bruger lidt flere kulhydratkilder end normalt. Fx dadler. Dadler med en klat hasselnøddesmør (eller blendet sammen) smager præcist som nougat. Det er så syndigt! Marcipan kan du lave ved at male smuttede mandler med lidt agavesirup og lidt mandelolie. Tilsæt lidt revet appelsinskal hvis du synes. Lad marcipanen stå koldt så den samler sig og vend kugler af marcipanen i smeltet mørk chokolade tilsat lidt kokosolie. Andre idéer til indkøbslisten kunne være: kokosolie, kakaosmør (hvis du vil lave egne chokolader), hasselnøddesmør, kokosflager, mørk chokolade (70-85%) og mandelmel fra Funktionel mad. Jeg har ikke helt besluttet, hvad jeg vil lave endnu, men jeg satser på at julegodte den lidt i weekenden. Jeg tror, jeg vil lave nogle chokolader med nødder, ristede kokosflager og gojibær. Måske en variation over vaniljekranse… Kender du den norske blog fristendelavkarbo? Cecilie, som har den, er dronning over lækre lowcarb kageopskrifter, så der er masser af god inspiration at hente. Sig endelig til, hvis du finder lidt lækkert.
PS: eneste fare ved at lave alle de julegodter er, at de forsvinder lynhurtigt. Mådehold er ikke et nøgleord her i huset ;-)
PPS: Nu fik jeg vildt lyst til lækre, hjemmelavede julegodter..