Uha, så røg protein lige i unåde, kunne vi læse i går. For nu har en undersøgelse, som Kræftens Bekæmpelse været med til at lave, nemlig vist, at de, som fik mest af deres energi fra protein, tog mere på over en periode på 5 år end de personer, der fik mest energi fra kulhydrat eller fedt. Det er jo gode nyheder for LCHF, men jeg trækker stadig på skuldrene af den slags undersøgelser. Her har man nemlig spurgt en stor gruppe mennesker, hvad de spiser, og så har man vejet dem. Og så har man gjort det samme fem år senere. For alle kan jo godt huske, hvad de har spist de sidste fem år. Hell, jeg kan knap huske, hvad jeg spiste i går og da endnu mindre, hvad jeg spiste i mandags.
Kræftens Bekæmpelse prøvede da også at komme igennem med et budskab om, at resultaterne af de undersøgelser, man har, endnu ikke giver et klart billede af den sundeste kostsammensætning, men det druknede fuldstændigt t i den gode historie om, at protein nu pludselig feder. De klogeste ord var immervæk artiklens sidste – som færrest læser, hvis man kender til den omvendte nyhedstrekant. Her stod: Det er først, når forskerne i uafhængige undersøgelser finder frem til samme resultater, at vi man kan drage en egentlig konklusion.
LCHF på samvirke.dk
Nok om det. For vi har nemlig noget at glæde os over. Og det er, at Samvirke.dk i går bragte en lang, fin og sober artikel om, hvad LCHF er for en størrelse. Bliv klogere på fænomenet LCHF, hedder den. Og den er skrevet af vores allesammens gode og kloge Bente, som udover at husere på Samvirkeredaktionen, også huserer ovre på Klummefabrikken. Artiklen er skrevet med en sundhedsvinkel og ikke en slankevinkel, og den har fine pointer om madkvalitet, økologi og om at undgå tilsætningsstoffer. Det er punkter i LCHF-debatten, som ind imellem drukner lidt i alt for mange LCHF-kager, og de er uhørt vigtige at få frem, synes jeg. Det har jeg tidligere skrevet om HER.
Men den sobre sundhedsvinkel er ikke den eneste grund til at råbe et lille hurra her. For det er faktisk kæmpestort i sig selv, at det netop er Samvirke, som bringer en artikel om LCHF. Samvirke er jo ejet af FDB, og FDB er moder til madpyramiden. Og jeg har vist ikke sagt for meget, hvis jeg siger, at madpyramiden og LCHF ligger et pænt stykke fra hinanden.
Så med en LCHF-artikel på samvirke.dk er vi så at sige inviteret ind i entréen. Og det synes jeg gerne, man må være lidt ydmyg omkring. Det signalerer jo et åbent sind. Og så skal man heller ikke glemme, at Samvirke er Danmarks mest læste månedsmagasin med 1 mio. læsere. Og ved at lægge en artikel om LCHF ud på deres webside, stikker de lige en føler ud for at se, om det egentlig er noget, folk gider at læse om. Og det er det! Ikke? Så klik dig ind på artiklen HER og del den gerne i dit netværk!
LCHF – Spis dig mæt og glad
Og imens I holder lørdag med familien, vil jeg tilbringe dagen inde på forlaget, for vi har jo altså en bog, der skal være færdig lige om lidt, hvis vi skal nå at få den ud til 24. april. Og det skal vi! Og jeg får sommerfugle i maven af at sidde der og se min bog tage form, for den bliver bare så pokkers smuk!
Og vi skal snart have fundet ud af noget med, at I kan forudbestille en kopi af bogen direkte her hos mig. Når I køber bogen direkte hos mig, kan jeg nemlig skrive en lille hilsen i. De af jer, der helst ikke vil have, at jeg skæmmer den fine bog med mine kruseduller, kan dog stadig købe den via Adlibris eller plusbog, som begge sælger bogen til en mere favorabel pris, end jeg kommer til.
God lørdag derude!
Bliver endnu engang blot bekræftet i, at jeg (som ivrigt suger al “lev sundt info” til mig)er den der ved bedst selv. Det er hverken staten, foreninger, min mor eller naboen der ved bedst. Når min psykiske og fysiske krop er i balance, har jeg det bedst. Sjovt nok er det når jeg spiser naturlig god kost og får fløde i stedet for skummetmælk i kaffen!
Jane, du holder så fint fast i sundheds vinklen i stedet for slanke vinklen. Det skal vi alle, både store og små – først og fremmest…
Ps. Jeg er en nød til forums, indlæg osv. jeg har forsøgt at svare på eget indlæg i LCHF-forum.. Det virkede ikke! Skal jeg ikke bare dobbeltklikke nede i boksen – “reply to diskussion”?
Kh
kristine
Jeg tror du skal skrive dit svar i den tomme boks, inden du trykker “reply” :-)
Jeg gad nok se om de har målt fedt eller muskler, på dem der har spist meget protein. Det er jo ikke nyt, at folk der styrketræner spiser meget protein – og tager rigtig meget på. Muskler vejer mere end fedt, men det er da nok ikke lige dem de mener… Måske.
Jeg har også læst og delt artiklen fra Samvirke. Meget præcist skrevet og fyldestgørende. Flot! :)
Jeg har tabt 45 kg på proteinrig kost og har holdt vægten på denne kost i 3½ år. Der er jo mange andre grunde end kosten til, om man tager på igen eller ej. F.eks. om man vejer sig med jævne mellemrum – om man dyrker motion mm. Nu spiser jeg LCHF og trives rigtig fint på det – og taber endda lidt mavefedt. Jeg bliver en smule irriteret over disse artikler, der prøver at skabe sensationer på et tyndt grundlag. Tingene er oftest mere nuancerede end journalisterne gør dem til :-)
Hader slle de tåbelige “undersøgelser”, som alligevel ikke viser virkeligheden! tilgengæld elsker jeg fine og velskrevne artikler om lchf :-) – godt skrevet, Bente!!
Jeg giver gerne en ekstra skilling for at få en fin krusedulle i en smuk bog ❤ For pokker da, hvor jeg glæder mig!!
Hej Jane!
Hænger det ikke fint sammen at samvirke viser en artikel om lchf når nu kvickly lige har haft en lchf-bog på tilbud.
knus smil
sp. det bliver så godt når din bog kommer!
Som svensker i Danmark så er det super dejlig at se hvor LCHF nu også begynder at komme her. Jeg har spist LCHF i 5-6 år (dog er jeg ikke “fundamentalist”, jeg drikker øl). Jeg har desværre givet op at fortælle mine venner og kollegae då de synes jeg er tossed rent, og at jeg kommer at dø (straks) i en blodprop eller hjerteslag…
Jeg skal helt sikkert have din bog – med kruseduller! :)
Guuuuuuud, var det Klumme!! Fedt! Synes også den var virkelig positiv, det lød som om, det var en der rent faktisk vidste noget om det :D Godt gået Bente!!! Dejligt at have dig på samvirke :D
God fornøjelse på forlaget :)
Tak for de fine ord, Rikke!
Jeg ved en del om det efterhånden. Mangler bare at kunne holde mig selv fast i de gode principper. Men hold da, hvor bliver jeg inspireret, når jeg læser Maj-Brits gode resultater.
Tja, så har jeg en anden uvidenskabelig undersøgelse der viser det modsatte: jeg har nu – moderat – fuldt LCHF i 8 uger og har tabt 8 kg, sååååå…… :-)
Som bonus gik det op for mig i nat, at jeg (indtil i nat hvor jeg havde ligget forkert) ikke har haft ondt i hovedet i de 8 uger. Hvilket jeg ellers plejer at have flere gange om ugen – nogle perioder dagligt!! Det kan man vist kalde en god ‘bivirkning’ af LCHF!! ;-)
Kh Maj-Brit
Sejt gået, Maj-Britt! En af mine favorit-“bivirkninger” er, at jeg sover som en sten om natten. Fuldstændig bevidstløs fra jeg lukker øjnene til jeg slår dem op næste morgen. Tidligere vågnede jeg utallige gange hver nat. Det giver en fantastisk følelse at være udhvilet!