I sommer var det to år siden, jeg sagde mit job op uden at vide, hvad fremtiden måtte bringe. De af jer, der læste med her på bloggen dengang, læste dengang indlægget Hvad ville du gøre, hvis du ikke var bange? , og I roste mig for at være modig, og for at jeg turde tage springet (tak!). Men sandheden er, at jeg var mega-bange. Jeg var bange for, hvad det ville betyde for mine fremtidsudsigter, min karriere og min økonomi, hvis jeg sagde mit faste job op midt i krisetider, hvor selv gode folk mistede deres job og gik ledigt længe, men samtidig var jeg pissebange for, hvad det ville betyde for mit helbred, mit ægteskab, min familie og min selvfølelse, hvis jeg valgte at fortsætte med at udsætte mig selv for så stresset en hverdag. Og stillet op på den måde, var valget jo taget.
Jeg har aldrig haft en drøm om at skulle være selvstændig. Hvad skulle jeg dog være det med, tænkte jeg. Jeg har en lang uddannelse og kan en hel masse ting, klart, men ikke rigtig noget, som nogen gider og købe. Og så kunne jeg egentlig godt lide trygheden i, at der kom en løncheck hver måned og den sikkerhed, der hørte med det.
Puh, det har godt nok ændret sig! I dag elsker jeg at være selvstændig, og jeg håber aldrig, jeg kommer til at være andet. Tænk, at jeg kan leve af at skrive og af at lave mad! De to ting, jeg elsker allermest! Jeg føler mig utroligt priviligeret. At det også har betydet et gevaldigt løft i familielivet er bare et kæmpe plus.
Har du lyst til at læse mere om at være mor og selvstændig, så tag et kig over på den spændende side Mors Business, hvor du i dag kan læse et interview med mig, som handler om at være mor og selvstændig på samme tid.
Åh jeg ville ønske jeg havde samme mod OG muligheder som dig. Jeg blogger også, og jeg kan godt genkende det med at fleksibilitet gør forskellen i en travl hverdag, det og forventningerne til mig selv… Jeg har skrevet et indlæg om det her på Babybusiness http://www.babybusiness.dk/livet-efter-barsel-ny-hverdag.html
At tage springet er en ting, men at vide hvordan man skal gøre, når man har taget springet, er en anden… Thumbs up til dig herfra også! :-)
Fed, fed læsning for sådan en som mig, der er syg med stress (nu kun deltidssygemeldt) og som står lidt og spekulerer på, hvad det er for et slags (arbejds)liv, jeg gerne vil vende tilbage til. Min egen blog er tænkt som et åndehul for primært mig selv, men det munder nok ikke ud i en business, når det er så nichepræget. Alligevel går man jo og tænker.. Tak for inspiration. Du har god grund til at være hamrende stolt af dig selv.
Jeg vil også turde at være modig…
Søde Jonna <3
Det et altså både cool og inspirerende at læse om, hvordan I har skruet arbejdsliv og familie sammen. Det er så vigtigt at huske, at der findes andre modeller end 2×37 timer + børn, tøjvask, fritidshjem, stress osv. Her hedder modellen nu 37 timer til min mand og fleksibel deltid + det løse (heriblandt blogging) til mig. Det fungerer bare fantastisk og er så meget bedre, end da vi begge havde 8-17-jobs! :)
Tak Louise. Fedt at I også har fundet en model, der fungerer for jer!
Hej Jane
Jeg står over for samme ræsonnement som du gjorde for to år siden. Er pt på barsel med nummer to og skal tilbage til et superkrævende AC job. Mine spøgelsestanker går på (selvfølgelig) manglende indtægt men også manglende kolleger. Når du arbejder hjemme, hvordan får du sociale relationer ind i hverdagen/kommer ud blandt andre?
Hvilket godt råd vil du give en, der ryster lige så meget i bukserne, som du selv gjorde?
Mvh
Marie Claire
Åh, jeg vil sige, at mit sociale behov ikke er kæmpestort. Jeg er introvert af natur og trives godt med meget alenetid.
Når det er sagt, så opfylder bloggen her en del af mit sociale behov. Både i form af de mange læsere men også i form af diverse netværksting, jeg inviteres til. Det er de færreste, jeg tager til, men det er rart at vide, at de er der.
Men jeg savner kolleger ind imellem. Særligt fagligt dygtige kolleger, som jeg kan spare med omkring min forretning og som kan give en hånd i perioder med alt for meget arbejde…
Hej Jane
Åh kender det alt for godt selv. Har to jobs lige nu, imens jeg prøver at realisere min drøm om min egen virksomhed. Det er hårdt. Jeg glæder mig til den dag jeg tør at tage springet og sige at NU SKAL DET VÆRE. Måske kommer det før end man aner. Måske vågner man en morgen og tænker: hvorfor ikke bare gøre det! Du er super inspirerende og tak fordi du er med til at gøre verden et sjovere sted at være:0)
Knus og kram Rikke
Hvor er du sød, Rikke.
Jeg synes også det hjælper at se sådan på det, at det, man giver sin energi til, det vokser. Kunne man søge orlov fra det faste arbejde i en periode måske og se tiden lidt an..?
Så dejlig en solstrålehistorie, at jeg kun kan smile på dine vejne.
Angsten for fremtiden og systemet kender jeg så udemærket, efter at have mistet mit arbejde på grund af sygdom. Spekulationer om hvad jeg nu kan og hvordan jeg kan forsørge min familie spøger konstant. Om systemet vil hjælpe eller jeg selv skal finde vejen er endnu uvist. Ikke desto mindre står din historie som et lys i mørket og giver et håb om at jeg måske kan finde en vej, til at tjene det samme som en kontanthjælp, forhåbentlig.
Kh.
Anne-Marie
Håber det lykkes for dig at finde en vej :)
Super godt interview – du har lige skubbet lidt mere til min tanke ‘selvfølgelig skal du da være selvstændig’
Jeg er ikke i tvivl om, at det er det jeg skal….men du ved…frygten…
Åh ja, frygten! Man skal ikke blive selvstændig, hvis man har et ønske om at arbejde mindre. Til gengæld bestemmer man selv, hvornår man lægger arbejdstimerne og det er både en gave og en forbandelse :)
TILLYKKE! Dejligt at læse din tanker – både om udfordringer og alle BONUS oplevelserne – både arbejds- og familiemæssigt. Jeg sagde mit job op for 1 1/2 år – og siden har en ny verden også bare åbnet sig.
Tillykke selv! :) Ja, det er virkelig skønt. Ville ikke bytte for noget i verden! Okay, nogle gange ville jeg gerne bytte for et 8-16-job men det er sjældent ret længe af gangen ;-)
Jeg synes det er rigtig godt gået med dig og din virksomhed. Skønt at høre tingene bare flasker sig når man tager springet ud i det lidt uvisse. KH Dorte
Tak Dorte. Ja, nogle gange flasker tingene sig bare, når man tør tage chancen :)