Først og fremmest tak for jeres pæne modtagelse af min beslutning om at lægge sukker helt på hylden. Jeg var ret meget i tvivl, om det var noget, jeg ville dele. Dels synes jeg egentlig, det var en lidt privat beslutning, og dels syntes jeg, det var lidt flovt at stå ved, at det måtte være sådan.
I har stillet mig alverdens spørgsmål ift. hvad, hvordan, hvorfor etc. Jeg forklarer meget af baggrunden i min personlige historie om 100% sukkerfri, men her kommer lidt opfølgning.
BLAND-SELV-SLIK OG SNIGENDE KVALITETSSANS
Forleden ramte en læser ned i et indlæg fra 2013 her på siden. Indlægget hed Om at spise slik… eller lade være. Her skrev jeg om, hvordan slik og sukker stadig kunne trække i mig, selvom jeg på det tidspunkt havde spist LCHF-inspireret i 2 år. I mange år havde jeg det sådan, at jeg stadig spiste slik engang imellem. Og når det var, ville jeg have bland-selv-slik. Jeg ville have sukker og farvestoffer og e-numre. Cocktaileffekt og fuldt fyrværkeri i belønningssystemet. Det kunne godt føles lidt junkie-agtigt, tænkte jeg nogle gange dengang.
Søren derimod var typen, der hellere ville nyde en flødebolle fra Summerbird, og jeg kiggede nærmest på ham med vantro. Men som årene gik, fik han smittet mig med sin kvalitetssans, og jeg mistede lysten til bland-selv-slik. Noget, jeg troede aldrig skulle ske! Nogle gange besluttede jeg mig endda for, at jeg SKULLE spise det, og jeg gik hen mod butikken eller slikafdelingen, men når jeg stod der foran og mærkede lugten derfra og kiggede på alle de stærke farver, mistede jeg lysten og gik igen. Hvis jeg spiste slik, spiste jeg i stedet lakrids fra Bülow eller god is inde fra Social Foodies på Gl. Kongevej. Men det var jo altså noget, jeg gjorde ret sjældent.
AT GÅ NED MED ET BRAG – ELLER IKKE…
Det er nemt at tro, at en beslutning om at gå 100% sukkerfri har et ondt misbrug bag sig. Sådan var det ikke helt for mig. Beslutningen havde været længe undervejs, og en dag besluttede jeg bare, at det skulle være sådan.
Det var ikke på junkiemåden, hvor jeg skulle gå ned med et kæmpe brag og skynde mig at fylde mig med alt det, jeg nu skulle undvære fremover. Jeg er godt klar over, at historien på mange måder ville være bedre, hvis jeg sad der i en skov af selvlede og slikpapir forkvalmet med maven fuld af dumlekarameller efterfulgt af dage med rystende abstinenser, men sådan var det ikke. Jeg sad bare i sofaen en aften og tog beslutningen.
Jeg spurgte Søren, om han ville synes, det var irriterende, hvis jeg gjorde det (fordi helt ærligt, det er jo lidt irriterende), men han er jo en god mand og sagde bare, at hvis jeg mente, det ville gøre mig glad, så kunne jeg regne med hans opbakning. Og det var det. I virkeligheden var ændringen ikke så markant. Jeg gik fra at spise små mængder sukker til slet ikke at spise nogen. Det er tre måneder siden nu.
HVAFFORNOGET SUKKER?
Mange spørger, om det også gælder frugtsukker, mælkesukker etc. og mit svar er, at for mig er det bare raffineret sukker. Jeg spiser stadig mejeriprodukter og frugt men ingen af delene er noget, jeg spiser meget af, men sådan har det været i årevis. Min kost er, som den har været i årevis, dvs. en slags liberal LCHF-inspireret kost. Jeg spiser også stadig hjemmelavede chokolader og alternativt sødede kager som citronkagen fra i går. Jeg drikker også stadig vin. For mig var det vigtige at lægge det på hylden, som jeg oplevede negative konsekvenser fra at spise. Det, som jeg oplever påvirker mit humør negativt, eller som jeg oplever giver mig øget lyst til sukker. Og for mig er det mest sukker.
HVAD SIGER OMGIVELSERNE?
Jamen, de siger ikke så meget. For det første fordi det ikke er noget, jeg går og råber op om, og for det andet fordi jeg jo i forvejen spiste så godt som sukkerfrit. I deres øjne tror jeg ikke, der er den store forskel.
JAMEN FORBUD FØRER TIL ØGET FOKUS
Igen og igen hører jeg folk sige, at hvis man siger, at man ikke må tænke på en lyserød elefant, så er det eneste, man kan tænke på en lyserød elefant. Og det samme skulle så gælde med fx sukker. Jeg har hørt det så mange gange, og jeg har selv troet på det også. Men synes faktisk ikke, det er rigtigt. Uanset hvor mange gange vi siger det. Tværtimod så jeg et sødt citat forleden, som frit oversat lød:
Sukkertrang er som en herreløs kat. Bliver du ved med at fodre den, bliver den ved med at komme tilbage til dig.
I mit tilfælde er det mere rigtigt. Jeg har masser af lækker Valrhona-chokolade herhjemme, og for første gang i mit liv kalder det ikke på mig. Som i overhovedet ikke. Tog jeg ét stykke derimod… så skal I høre sirenesang! Men det betyder, at jeg ikke bruger noget viljestyrke til at opretholde beslutningen om at være sukkerfri. Jeg er ikke sej eller viljestærk. Det eneste, der var svært var at træffe beslutningen og acceptere, at det måtte være sådan.
Bemærk, at dette er mit personlige valg og ikke en fordømmelse af oplevelser eller valg, der går i anden retning. En anden dag skal jeg fortælle mere om, hvilken forskel jeg synes, det har gjort, og i hvilke situationer jeg synes, det er svært. Hvis du ikke har læst det allerede, så læs også baggrunden for min beslutning her: 100% sukkerfri – min personlige historie
Hej Jane.
Jeg er HELT sikker på at der er rigtig mange der har det som dig mht. sukker. Det er virkelig en “stille dræber” får jeg næsten lyst til at kalde det, et stof som bare er SÅ svært at styre og som man lynhurtigt bliver hooked på.
Specielt da vi jo får det præsenteret allerede som børn og for mange lægges grunden allerede dér mht. det tillokkende og dragende ved sukker som vi ofte forbinder med; sødt, lækkert, hyggeligt, sjovt, festligt, belønning, trøst og meget andet – fuldstændigt som alkohol. Hvorfor nogen af os så bliver afhængige og andre ikke, vides ikke, der er sikkert mange faktorer der spiller ind. Det er ikke sjovt at være sukkerafhængig, sukker er jo alle steder hvor man handler og svært at undgå i sociel sammenhænge.
Men tillykke med beslutningen og når du nu er kommet igennem efterårets børnefødselsdage + december måned, så kan det kun blive nemmere fremover!
Jeg prøver selv -igen- kombineret med LCHF :-)
Mange hilsner Anne
Tak Anne. Det er svært at undgå, hvis man ikke vil være huleboer, for du har ret i at sukker er overalt. At komme igennem et helt kalenderår bliver en udfordring, og der må helt sikkert skæres nogle hjørner her og der. Jeg prøver bare at gøre mig umage :)
God vind med projektet!
Tak og i lige måde :-) Efter aftenens program på DR1 om svindel med gammelt, uhygiejnisk tag-selv-slik bliver det ikke så svært, for det var godt nok klamt! Vi vil ha´ god kvalitet hvis der endelig skal “soldes”! :-D
Ej adder! Det så jeg heldigvis ikke. Var det den samme sag, der var i medierne for nogle måneder siden? Her var det et sted i Valby, der pakkede gammelt slik om til nye pakker i et uhumsk baglokale uden adgang til toilet eller rent vand. Føj siger jeg bare!!
Ja det var det, men det var desværre ikke det eneste sted! :-( Der svindles for millioner-milliarder i.f.t. momsunddragelse, stråmænd, forfalskning af papirer og så videre….det er åbenbart en kæmpe forretning med mange penge i, men bestemt ikke lige den form for virksomhed man har lyst til støtte!
De firmaer der er lovlige og har tingene i orden har slet ikke mulighed for at konkurrere mod de priser de andre kan tilbyde kiosker og butikker og går derfor nedenom og hjem. Sørgeligt.
Men dermed også endnu et argument at huske på når man står foran tag-selv-slikket og føler sig fristet til at købe det skrammel…..
Ja klart, det er jo en hel industri! Jeg hørte engang, at hvis nogen sælger bland-selv-slik til under 10 kr pr. 100 g er det enten parallelimporteret eller på anden måde ikke lovligt. Måske en meget god regel, hvis man stadig spiser bland-selv-slik efter at have set den udsendelse.
Hej Jane,
Nu du skriver din opfølgning, tillader jeg mig lige at spørge til det der kokossukker… Når nu det ikke påvirker blodsukkeret (noget særligt), bruger du det så stadig ?
Umiddelbart tænker jeg, at kokossukker må være et “bedre / mere naturligt” valg af sødemiddel end de mere “kunstige” (hvis man altså fortsat gerne vil søde lidt her og der)… men jeg mener du et sted har argumenteret for det modsatte – uden at jeg kan finde hvor det var :)
Jeg er for øvrigt vild med, at du IKKE er fanatisk med noget på vores andres vegne. Det betyder at jeg kan læse med uden at føle, at jeg SKAL gøre det samme som dig, men kan lade mig inspirere og ændre egne vaner i eget tempo – TAK for det :)
Mange hilsner Anne Lind
Ja ret godt spørgsmål. Jeg har gået lidt stille frem og ser på reaktionerne. Kriteriet for mig har været, at det ikke skal give mig lyst til mere sukker og at det ikke skal påvirke mit humør. Jeg har kun brugt meget lidt kokossukker, så jeg ved det faktisk ikke lige. I stedet har jeg brugt mere sukrin og stevia. Mit sukkerstop har jo hidtil stået igennem november med børnefødselsdage HVER weekend og tonsvis af hjemmelavede kager og lækkerier, december med julehygge mig her, der og allevegne og en lang rejse til fjerne egne med hvad det indebærer af forskellige udfordringer. Jeg har også spist lidt raw kager, altså med dadler. De er lidt sværere, synes jeg. Men jeg spiser ingen af delene i store mængder eller dagligt.
I det hele taget prøver jeg at gøre det så enkelt for mig selv ved først og fremmest kun at indføre en nul-sukker-politik. Hvad de andre alternativer angår, tager jeg det lidt hen ad vejen og justerer lidt frem og tilbage. Det er ikke mejslet i sten på samme måde.
Og tak for din sidste kommentar. Det glæder mig, at du læser indlæggene sådan. Det er nemlig præcist sådan, de er skrevet :)
Hej Jane
Det er vildt interessante indlæg om sukker. Og jeg kan kun give Søren ret: Hvis du mener, det gør dig glad, skal du gøre det (eller ikke gøre det).
For mig at se vidner dine indlæg om intet sukker om noget interessant og lidt skræmmende i samfundet. For hvorfor er det nødvendigt at forsvare et valg, der på ingen måder påvirker andre negativt, udover at man ikke spiser deres hjemmebagte kage (men helt seriøst, vi taler jo ikke om at behandle andre dårligt, om liv eller død)?
Jeg forstår godt, hvorfor du skriver om det, og jeg synes, det er spændende at læse. Men det er tankevækkende, at man kan føle, at man skal forsvare sine valg, hvis de er gode for en selv og ikke skader andre – hvilket dine jo præcist lyder til.
Jeg selv spiser lidt sukker fra tid til anden, men jeg er også mere moderator end abstainer, omend jeg helst ikke skal have mængder af slik liggende herhjemme. Min største motivationsfaktor for at spise mindre sukker, eller slet ikke, er både sundhed, at jeg bliver lidt træt af store mængder sukker, men allermest, hvordan jeg kan se, at det påvirker min hud på en rigtig træls måde.
Endnu engang tak for et spændende indlæg. Det er dejligt at læse en madblog, der også har tankerne bag med. :) Bliv ved med det!
Tak for det, Marianne Luna. Og det er rigtigt, at det er lidt pudsigt, at man føler man skal forsvare det, eller i hvert fald forklare sit valg. Det er jo et fuldt ud legitimt og personligt valg på lige fod med alle mulige andre valg. Egentlig er jeg lidt ligeglad med hvad andre tænker om beslutningen, men jeg har modtaget SÅ mange spørgsmål til den, at jeg syntes, det var på tide med en lille opfølgning :)