Jeg ved godt, at nogle af jer tænker, at det med at være introvert er en underlig modediagnose. Egentlig opfatter jeg det slet ikke som en diagnose, men mere som en måde at forstå sig selv på.
For mig betyder det at være introvert, at jeg lader op ved at være alene, mens samvær med mange mennesker tager energi fra mig. Det er ikke det samme som at være genert, asocial eller indadvendt. Jeg er nemlig ingen af delene. Men hvis jeg er sammen med mange mennesker og meget “på”, får jeg brug for at trække mig tilbage og være alene for igen at kunne møde verden. Det kan jeg se, ved at det ramler for mig, hvis jeg får puttet for meget i kalenderen.
Min ekstroverte mand
Jeg er gift med en mand, der er overvejende ekstrovert. Han holder også af stilhed og alenehed, men det er fx ham, der jublende kommer hjem og fortæller, at han eller vi er inviteret til stor middag/fodboldkamp/festival/whathavewe og så sidder jeg der og prøver at lægge ansigtet i de rette folder, fordi jeg ikke kan forestille mig noget mere rædsomt at skulle deltage i. Vi har jo været gift i en menneskealder, og han er god til at respektere min “særhed”, ligesom jeg prøver at være god til at deltage i nogle af de her arrangementer på trods af min umiddelbare modstand.
At holde foredrag som introvert
Der er mange, der har spurgt mig, hvordan jeg kan holde til at holde foredrag som introvert og svaret er, at det ved jeg heller ikke, om jeg kan. Et par dage inden et foredrag har jeg det, som om nogle stemmer begynder at råbe i munden på hinanden inde i mit hoved. Ikke bare råbe. RÅWE! Og det gør mig stresset og ufokuseret. Når selve dagen så kommer, er jeg helt rolig. Og det samme er jeg, når jeg går på scenen. Imens jeg taler, når jeg altid at tænke, at jeg faktisk holder af at stå og tale foran folk. Og det er mærkeligt, for jeg bryder mig normalt ikke om at være i centrum. Da jeg var yngre, var jeg meget bange for at tale foran folk, men senere hen fik jeg et job, som krævede mange kundepræsentationer, og så vænner man sig måske lidt til det.
Efter foredraget er jeg på en gang helt hyper og dødtræt. Jeg prøver altid at planlægge en dag uden selskab dagen efter, så jeg kan få hentet lidt energi.
Så jeg har det lidt blandet med foredragene. På den ene side synes jeg, det er en fed måde at nå ud til folk på, og man kommer virkelig ud til folk, som man ikke nødvendigvis fanger gennem en blog eller en bog. Jeg elsker at se de skeptiske ansigter forvandle sig til noget, der måske bedst kan tolkes som undren. Tænk, hvis det, hun siger, er rigtigt, kan jeg næsten se, de tænker. De går ikke ud af salen som inkarnerede LCHF’ere (og det er i øvrigt heller ikke meningen), men jeg forestiller mig, at de går derfra med noget at tænke på.
På den anden side er jeg ikke interesseret i at fortsætte med foredrag, hvis det fortsætter med at tage for meget energi fra mig. Men jeg tror, at øvelse gør mester. I hvert fald oplever jeg at foredragene fylder mindre og mindre i dagene før og efter, og det er også i den retning, det helst skal gå. Men tanken om at leve af at holde foredrag og holde flere hver uge ville jeg ikke trives med. I denne uge har jeg fx fire foredrag/optrædener, og det er for meget. Heldigvis er næste uge helt fri, så det går nok endda.
Fantastisk beskrivelse! Rammer helt plet i forhold til rigtige mange forhold, (incl. mit eget :-), hvor vi tiltrækkes af personer med modsatte egenskaber end os selv. Det er jo bla. det, der gir’ grobund for, at vi til stadighed kan “forny vores undren” på hinanden og inspirere hinanden.
Jeg plejer at tænke på mig selv som primært introvert, men som “professionel ekstrovert” – efter mange år i job, med mange timer på “podiet” og med mange kontakter og arrangementer. Ét er den rolle man påtager sig professionelt – ét andet er hvordan man er som privatperson . Jeg tror faktisk det er “sundt” og udviklende at man også udfordrer sig selv på det punkt. Min egen erfaring har også vist mig, at efter som årene er gået har min “introvert-hed” ændret karakter. Idag er jeg ihvertfald langt bedre til at slappe af i de situationer, hvor jeg førend følte mig dårligt tilpas og allerhelst ville låse mig inde på toilettet indtil festen var forbi :-)
Hvor dejligt at høre, at introvert-heden kan ændre karakter. Det stemmer meget godt med min oplevelse. Jeg synes, at jeg i øjeblikket klarer mere end hvad jeg ville have forventet jeg kunne, uden at være nødt til at gå helt i hi. Det giver en dejlig ro at kunne “behovsudsætte” lidt mere på den konto :-)
Herregud vad jag känner igen mig i det du skriver! Introvert? Hell yes :D
Hej Jane
Har du planer om foredrag i det Nordjyske – f.eks Aalborg ?
Jeg har lige fået din bog – og den er bare intet mindre end fantastisk :)
Hej Jane.
Jeg håber du vil blive ved at synes det er energien værd, når du spreder budskabet med foredragene. Jeg var med til foredraget i Middelfart og synes du var fantastisk på den scene!! Samtidigt gik jeg derfra med en søster, der pludselig synes det hele gav mening, efter du havde sagt det – og det selvom jeg havde prøvet forgæves at fortælle de samme ting flere gange ;) Så du må altså kunne noget Jane! Keep up the good work..
Det alene gør det jo det hele værd. Tak Gitte :-)
Super indlæg, Jane. Som introvert kan jeg virkelig sætte mig ind i din situation med at du både elsker og hader at holde foredrag!
Men super at du gør det!
Ja, det er pudsigt som man både kan holde af det og synes, at det er alt for opslugende.
Kæreste Jane
Jeg kommer netop fra et foredrag på en højskole, hvor to damer roste dig og din blog :-) Du gør det super og hvad angår foredragene, så tænker jeg, om der måske ligger en gammel og begrænsende overbevisning ift. at stille dig op foran folk. Noget i den angst du beskriver, du oplevede som barn. Hvad mon du fortalte dig selv om at stille dig frem dengang? Sidder den overbevisning der måske stadig et sted og “driller” lidt? I så fald vil den også trække på dine ressourcer, da du skal bruge energi på at undertrykke den og skubbe den væk, så du kan “være på”.
Jeg tror sagtens, du kan holde foredrag, så længe du ser det som et energi regnskab. Hvor du fastholder dig selv og tanker op og hvor du er med til at sætte dagsordenen for hvor lidt og hvor meget, der er godt.
Kram og tanker C
Du er så god, Charlotte! Der sidder i hvert fald et eller andet og trykker ;-)
Du siger bare til kære Jane, hvis jeg skal “banke” lidt på dig med en omgang TFT næste gang vi ses ;-)
sjovt så mange af os introverte er gift med ekstroverte mænd… :)
Ja, det er egentlig lidt pudsigt. :-)
Jeg kender alt til den følelse. Jeg har det forfærdeligt i dagene op til, at vi skal noget, om det er en reception eller en familiefest er sådan set ligemeget. Allehelst ville jeg aflyse, hvis jeg kunne. Men man blive jo nød til at møde verden, og når jeg er afsted er det jo som oftes også hyggeligt.
Problemet med at være introvent er jo, at man som oftes bliver betragtet som lidt kedeligt (tænker jeg), men jeg kan bare ikke overskue alle de mennesker på én gang. Jeg bliver helt “stresset” af det. Min mand er ekstrovent. Gad vide om der er en sammenhæng der introvent søger ekstrovent og omvendt.
Iøvrigt er det en rigtig dejlig og insprirende blog/ bog du har. Efter sommerferien besluttede jeg mig for at tabe mig, og var en lang periode med i Netslank. Jeg blev motiveret til at lægge min kost om, og har med glæde fundet LCHF. Det passer bare så godt til min øvrige livsstil. Tak for det store arbejde du gør.
Åh ja, tanken om at aflyse det hele, melder sig også tit hos mig. Og tit er det nemlig hyggeligt, når man først er ude. :-)
Jeg har selv lige deltaget i personale-temadag om introvert/ekstrovert, det var så spændende, og som du selv skriver, en måde at forstå sig selv på og andre.
Desuden kommer jeg med til foredraget på onsdag i Kolding, og jeg ser meget frem til det. Og det betyder at dit foredrag bliver tegnsprogstolket, for vi er 3 døve.
Ja, det kunne jeg forstå, da tegnsprogstolken skrev til mig. Det glæder mig meget at der bliver postet kræfter i det også!
Du er i hvert fald god til at holde foredrag:-)
Det var et rigtig fint foredrag for Akademimerkonomerne i går. Det var bare ærgeligt, at vi ikke var så mange.
Jeg aftalte med mand og største-barn i går aftes da jeg kom hjem, at vi prøver dit forslag om 4 uger på LCHF.
Det bliver så knap 4 uger, for aftalen kører november måned ud.
Mindste-barn så noget hønsemås-agtig ud i hovedet i morges, da vi overbragte nyheden, men hun fangede ret hurtigt budskabet om, at hun så slap for kartoflerne og kunne spise sig mæt i kød og Fars gode sovs. Det med grønsagerne tror jeg så nok gled over hovedet på hende.
Tak for i går :-)
Og spændende med jeres projekt. Meld gerne tilbage hvordan det går!
Tak for en virkelig god blog og værdifulde råd omkring LCHF, som jeg helt gratis har benyttet mig af :). Og det virker så godt, for mig. Tusind tak Jane! Hvis du vil have gode råd og hjælp til at stå på en scene, så hjælper jeg dig gerne, helt gratis. Arbejder som sceneinstruktør og skuespiller, og kan helt sikkert give mange gode råd. Så har du en time eller to og er i København, så kom endelig forbi. Et godt råd er bla. at trække vejret helt ned i maven, få kontakt med dig selv, og tillade små pauser imens du taler. Så oplever du ikke samme anspændte træthed efter et foredrag, blot den skønne adrenalin. Tak igen!
Hvor er det pænt af dig, Per, tak! Jeg tror, jeg vil tage dig på ordet så snart jeg har lidt mere luft i programmet :-)
Jeg kan fint følge dig. I torsdag var jeg sat på min hidtil største foredragsudfordring. Et foredrag for 50 personer i Sephora blev flyttet fra et lukket rum (hvor jeg altid er i dialog med publikum) til MIDT i Illum. Stod i en boksering og skulle holde den kørende, mens folk kom ned fra rulletrapperne og stoppede op rundt omkring os (og af og til gik videre). Jeg overlevede, men det var …meget anderledes.
Åh Gud, Anette!! Den oplevelse ville have traumatiseret mig! Godt du overlevede ;)
Jeg tænker, at hvis du IKKE stod på en scene, hvis IKKE du havde et foredrag, en rolle at spille, og en eller anden følelse af kontrol (i mangel af en mere positivt ladet ord), så ville det nok ikke være rart at være i samme forsamling? For mig giver det faktisk ok mening, at du godt kan den slags som introvert, så længe du har styr på det du nu engang skal have styr på? For ja, det er jo ikke det samme som at være sky eller eneboer. Men sikke en masse kræfter det må koste. Jeg er langsomt ved at acceptere, at nogle ting bare koster de kræfter, og så må jeg lade op igen bagefter. Helt at undgå opgaver der dræner, det bliver egentlig også for stor en kamp for mig.
Det er en god pointe, Rikke, det med at jeg spiller en rolle på en måde. Det giver mening at se det sådan. Og du har også ret i at det kan være opslidende at skulle undgå alle svære ting. Og jeg oplever vitterligt at det bliver nemmere for hver gang så der er også fremgang at spore… ;)
Kære Jane,
jeg tror helt sikkert at man kan vænne sig til det. Jeg uddannede mig til lærer sent, fordi jeg brænder for børn og for at være deres mentor. I begyndelsen var jeg ved at dø når jeg skulle være på, fordi det bare ikke er et behov jeg har, men efter nogen tid gik det helt fint. Skole/hjemsamtaler og forældremøder inklusive. Budskabet hjalp, det at formidle noget jeg brænder for – som du jo også gør. Men problemet med energien har jeg desværre ikke fundet en løsning på, defor er jeg nu gået ned med stress for tredie gang. At undervise fem dage om ugen, bagefter at skulle forberede mig i en masse larm fra kolleger og hyppige lange møder bagefter har bare drænet mig.
Nå, nok om mig :-) Ville egentlig bare sige at jeg kender alt til din bekymring og fortælle dig at det bliver bedre, men at du skal sørge for at få opladnings tid efterfølgende !
Det er hårde odds at brænde for et job, som man ikke kan tåle at have. Av! God bedring!
Til dem, der ønsker at vide mere om introvert/ekstrovert, vil jeg på det varmeste anbefale Anna Skyggebjergs blog (Hele tre ting) og hendes bog (Introvert – stå ved dig selv)
Og Jane, du GØR det altså rigtig godt på en scene, og ja, folk får noget at tænke over. Det hørte jeg på vej ned af trapperne fra dit foredrag i Middelfart i sidste uge: “Nå, ja, hun så jo bestemt ikke overvægtig ud, det ku’ da godt være, man skulle prøve det”. Og: “Det lyder godt nok vildt, hvis man bare må spise så meget fløde og smør….”… osv.
Jeg har ikke fået læst Anna Skyggebjergs bog endnu og det er en skam. Jeg må ønske mig den til jul. Jeg har læst den engelske QUIET! Den er også god.
Og tak for de fine ord om foredraget i Middelfart. Det er dejligt når man får lov at rykke lidt i folk.
Kære Jane
Tak for en genial blog og bog. Jeg glæder mig virkelig meget til din bog nr. 2.
Apropos dit ovenstående indlæg kan nogle af dine læsere måske have glæde af at se nærmere på karaktertrækket ‘særlig sensitiv’, som ifølge forskning er 20 % af os der er.
Bare en heads up.
Ja, det er meget beslægtet det med særlig sensitivitet. Også et interessant emne at dykke ned i :-)
Dejligt indlæg. Det er som at læse om mig selv….Like
Tak for et supergodt indlæg! Jeg må have haft en eller flere absencer for jeg har aldrig bidt mærke i det med at introvert (blandt andet) betyder at man lader op ved at være alene. Det giver utrolig god mening for mig – som holder meget af andres selskab – men mest hvis jeg ved, jeg inden for den nærmeste fremtid har mulighed for at være lidt alene. Som elsker at være sammen med min familie, men mest hvis der også er udsigt til at være lidt alene hjemme. Som også holder oplæg/foredrag og egentlig også godt kan lide det, mens det står på, men ikke før og efter (og vist kommer igennem det ved at fokusere på at emnet/pointerne, og ikke jeg selv er i centrum). Introvert – det giver ny og god mening for mig. Tak:-)
Selv tak :-) Det er en god hjælp at fokusere på emnet og ikke på sig selv. Det bruger jeg også :-)
Sidder og smågriner lidt for mig selv efter at have læst det her. Har aldrig rigtig tænkt så meget over om jeg og min kæreste er henholdsvis introvert eller ekstrovert. Men din beskrivelse af dig selv og af når din mand kommer glædestrålende hjem og fortæller om fester I skal til, ramte bare lige plet. Jeg sidder også altid og prøver på at smile og finde på positive ting ved (igen igen) at skulle til en fest når jeg egentlig helst havde brugt weekenden på bøger, varme bade og et par gode film ;-)
Kunne ikke lade være med at grine.
Tak fordi du bruger tid på at fortælle om den slags ting også.
Håber du har ret i at øvelse gør mester. Har utrolig svært ved at tale foran andre, men når jeg først er kommet igang er jeg faktisk ret god. Holder selv foredrag om det at være storesøster til en dreng med Downs. Målet er en dag at nå dertil hvor jeg ikle starter foredraget med at blive rødbede farvet i hovedet og blød i knæene. :-)
Ja, det er utroligt med de reaktioner, man kan få på de foredrag. Selv er jeg aldrig nervøs hverken før eller når jeg er på. Mine udfordringer består i dagene inden og efter…
Nå, men så blev jeg da så klog på mig selv. Jeg vidste slet ikke der var noget der hed sådan. Rart at blive klogere engang imellem :-)