Om at have sommerfugle i maven


I dag vil jeg gerne fortælle jer lidt om min bog. Har jeg overhovedet fortalt, hvad den hedder? Den hedder LCHF – SPIS DIG MÆT OG GLAD. Og den handler om netop det. At justere sin kost, så man opnår mæthed, stabilitet og ro i kroppen, for med det følger en række positive sidegevinster såsom stabilt blodsukker, mindre sukkertrang, bedre humør, mere energi, mere overskud, bedre søvn og måske oven i købet et vægttab, hvis det er det, man går efter.

For jeg tror dybt og allerinderst inde, at det er vigtigt at vende den sådan. Spis dig mæt og glad først. Så skal de andre ting  nok komme også. Det er jo også det, der på mange måder er budskabet her på bloggen, og de to ting skal jo gerne hænge sammen.

Bogen er altså en livsstilsbog med en masse lækre opskrifter. I mit arbejde med bogen har jeg prioriteret at gøre den så lettilgængelig som muligt, samtidig med, at den giver et solidt indblik i, hvorfor det giver mening at lægge sin kost om til LCHF. Jeg vil gerne, at den skal kunne læses af folk, som ikke nødvendigvis er vant til at beskæftige sig med, hvordan kroppen reagerer på forskellige makronæringsstoffer. Den er ikke på Peter Pedal-niveau, slet ikke, men den indeholder heller ikke kilometerlange tekster om kolesterol. Det er ikke meningen med denne bog. Den er en introduktion til en livsstil med færre kulhydrater og mere fedt. Uden prædikener og løftede pegefingre og uden rigide systemer, der skal følges. I stedet er den fuld af gode råd og anbefalinger til, hvordan man kan gribe det an i sit liv, og hvad man kan forvente sig, hvis man gør. Den har et positivt, kærligt og varmt budskab, synes jeg.

I øjeblikket er mit manus ved at blive redigeret hos forlaget. Jeg var til møde derinde i går med redaktøren og marketingkonsulenten for at tale planlægning og markedsføring af bogen. Jeg fornemmer en virkelig stor gejst hos dem, og det giver mig sommerfugle i maven på en måde, jeg slet ikke kan beskrive. LCHF rykker nu, det kan de mærke, siger de. Og det synes jeg bare er tusinde gange større, end at jeg skal udgive en bog. Vi står på kanten til en tendens, og det er simpelthen så spændende, hvor det hele fører hen. Jeg er idealistisk anlagt på det punkt. Tænk, hvis vi rent faktisk rykker noget.

Og når jeg sidder der med nogen, som siger noget pænt om min bog, får jeg nøjagtig samme følelse indeni, som når nogen siger noget pænt om mine børn. Jeg får en kugle af varme i maven og bliver glad og stolt.

Arbejdet med at få bogen ud starter på mange måder nu. Jeg skal til fotograf i næste uge og fotograferes – i sommertøj. Forlaget har lovet, at de får fotografen til at photoshoppe mine blå læber væk. Og vi skal have fotograferet et par enkelte retter fra bogen, så vi har noget at gå til pressen med.  Det er HAM HER, der skal tage billederne, og jeg kan ikke se mig fri for at være en smule star struck. For han er bare så dygtig og tager de smukkeste madbilleder. Tænk engang, hvor heldig jeg er.

På mange måder kan hele denne tid sammenlignes med at være gravid for første gang. Jeg er glad og spændt men også bange, for jeg aner reelt set ikke, hvad der venter mig. For selvom det er nemt nok for mig at sidde her bag skærmen og være ærlig og åben, så er jeg i virkeligheden et ret privat og blufærdigt menneske. Jeg trives bedre i biroller end i hovedroller, og jeg bryder mig egentlig ikke specielt meget om at være centrum for opmærksomhed. Men det er jo en del af gamet, kan man sige, og noget som jeg skal vænne mig til.

Så ja. I øjeblikket har jeg sommefugle i maven en pæn del af tiden.

Og nu skal jeg i arbejdstøjet. Der er blevet bestilt et kapitel mere til bogen , et oplæg til et foredrag og en præsentationstekst om mig selv. Plus det løse. Så over and out!

Sommerabat på Keto kostplan ‘den fleksible’

Få et superfleksibelt værktøj til at spise Keto med henblik på vægttab.

Læs alt om kostplanen her >>
(og spar 18%)

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

58 kommentarer til “Om at have sommerfugle i maven”

Skriv en kommentar

  1. Hej jane.

    Alt held og lykke til dig og din bog. Jeg skal HELT SIKKERT købe et eksemplar. Håber du alligevel bliver ved med at blogge. Kan slet ikke undvære din blog.

    De bedste ønsker
    Randi

    Svar
  2. Årh søde Jane :-) Sidder her med gåsehud, et stort smil og en lille tåre i øjenkrogen, for jeg bliver sgu så stolt på dine vegne! (Er måske en lillesmule rørstrømsk efter tøsens store dag som luciabrud.) Du er for sej!! Jeg glæder mig som et lille barn, til at stå med din bog i hænderne – håber det kan blive et signeret eksemplar ;-)

    Svar
  3. Hej Jane
    Jeg glæder mig vildt til din bog; følger din fantastiske blog hver dag og bliver super inspireret.
    Jeg laver “din” mad (senest peanutbutterfudge), og den falder i god jord herhjemme :-)
    Jeg har et enkelt spørgsmål til dig mht. julemad: Hvordan “farver” man saucen uden at bruge kulør?

    Kh. Lone

    Svar
    • Tak for det Lone :-)

      Godt spørgsmål med farven. Lidt fond eller måske ved at bruge tamari/soja i stedet for salt? Andre der har et bud på naturlig kulør?

      Svar
  4. Ihh hvor jeg glæder mig til at læse din bog, håber den kan nå at udkomme inden den 26 feb, så kommer den til at stå øverst på min ønskeseddel til min fødselsdag!!

    Svar
  5. Jubii og tillykke!
    Jeg glæder mig til at kunne købe bogen og læse den tynd og give den i gave! Din side er til stor inspiration og kernebrød er nu en fast del af morgenmaden på mit arbejde.
    Super sejt gået og tak!

    Svar
  6. Uhh den vil jeg glæde mig meget til! Jeg har længe fulgt dig via bloglovin – og eeelsker din blog!!

    Jeg har en lille forespørgsel – leger med tanken om at lave pulled chicken med en hjemmelavet barberquesauce, for at spice mine spidskålswraps lidt op. Men de opskrifter på barberquesauce jeg finder rundt omkring indeholder alt muligt skidt! Så tænkte at du måske var kvinden til at komme med et sundere alternativ?

    Svar
  7. Tillykke, glæder mig til din bog! Hvornår regner du med den udkommer?

    Jeg er begyndt for nogle måneder siden på primært at spise LCHF, og ja man får det skønt! Selv familien mugger ikke når der kommer sunde fritter på bordet med chilimayo til (selvom at den er en købe mayo )
    Og tak for alle de opskrifter som du har inspireret mig med! Jeg tror at du har ret i, at flere og flere vil opdage hvor meget bedre man får det, ved at spise på denne måde!
    Håber på at du får stor success med bogen.

    Svar
  8. Hvor er det bare sejt. Det er sådan en spændende proces, og jeg kan sagtens følge dine sammenligninger med børn.

    Super spændende, jeg håber på, at kunne komme til at henvise til bogen til mine kunder, udover at henvise til din hjemmeside, som jeg allerede gør i et væk ;)

    Svar
    • Det er så dejligt, Diana, at have allierede som dig. Det er jeg rigtig glad for. Og ja, graviditetsbilledet er vist ikke skudt helt forbi ;-)

      Svar
  9. Nu har jeg levet efter LCHF i nogle måneder, og må indrømme at i starten var jeg ikke helt overbevist om, at det nu også var en god livsstil for mig.
    Men din blog, som jeg har fulgt næsten lige så længe, gør det virkelig legende let, med dine inspirerende indlæg og lækre opskrifter.
    Så nu tvivler jeg ikke længere – jeg kan sagten undvære kulhydrater og sukker :)

    Jeg er sikker på din bog bliver fantastisk, og kan kun håbe på, at den får mange andre til at indse det fornuftige i at leve på denne måde.
    Jeg glæder mig i hvert fald til den udkommer :)

    Svar
  10. Jene, jeg er simpelthen så stolt og glad på dine vejne. Jeg vidste du kunne – vi har snakket om det mange gange, når artikelfabrikken har været surt show: du kan være selvstændig. Og så gjorde du det bare ;-) Yeah!

    En ting jeg tænker, og det er ikke for at være en lyseslukker, men jeg tror at du skal forberede dig på at hele den etablerede sundhedsstand kommer til at kaste sig frådende over dig, fordi du afviger fra sundhedsstyrelsens anbefalinger. Det gjorde de f.eks. i forhold til kernesund familie og andre der har været på banen med alternative kostsammensætninger.

    Svar
    • Tak Rikke :-)

      Jeg ved ikke rigtigt, om debatten behøver blive grim. Jeg hverken prædiker eller missionerer men lægger bare et alternativ frem, som folk kan benytte sig af eller lade være. Men du har selvfølgelig ret i, at det er en livsstil, som rummer visse kontroversielle elementer, som godt kan få folk op af stolene. Så jo risikoen er der nok. Og den må jeg tage med så.

      Svar
  11. Nu kender jeg dig jo ikke Jane,men du giver mig næsten hver dag spændende læsning og inspiration på din blog. Jeg glæder mig oprigtigt på dine vejne og jeg er sikker på at din bog bliver revet ned af hylderne,,, Forsat god arbejdslyst med dit projekt :-)

    Svar
    • Tak for det, Dorrit. Jeg er også sikker på den bliver revet væk. Interessen er i hvert fald stor allerede nu flere måneder før den udkommer :-)

      Svar
  12. Hvor er du bare mega, møghamrende sej Jane! Du er Danmarks forgangskvinde for LCHF og det er satme stort!
    Tror du er nødt til at vænne dig lidt til rampelyset, men samtidig tror jeg sagtens man kan have en mur mellem sig selv og verden :-)
    Jeg har ikke så meget andet at sige, end at du er kæmpemæssigt sej, og at jeg hepper på dig! OG at du er et kæmpe forbillede for mig, med din fantastiske tilgang til kroppen og sundhed :-) Og at jeg køber din bog det øjeblik det bliver muligt :-)

    Svar
  13. Hej Jane,
    vil bare lige sige, at jeg glæder mig meget til din bog udkommer, den står aller øverst på min ønskeliste!!! Jeg har fulgt med på din blog i en lille måneds tid, og du er bare SÅ stor en inspiration for mig, jeg føler virkelig jeg er kommet hjem madmæssigt, og har det bare så godt i kroppen, også selv om manden min og jeg træner tung vægt-træning 4-6 gange om ugen, som der er nogle der siger at man ikke kan hvis man skære kulhydraterne ud af kosten. Jeg kan og jeg har det FEDT/GODT.
    Hilsen Lene

    Svar
    • Sejt at høre, Lene! Og jeg har det på samme måde som dig. Jeg føler også jeg er kommet “hjem” rent kostmæssigt og behøver ikke længere eksperimentere så meget :-)

      Svar
  14. Kære Jane.
    Ønsker dig al verdens held og lykke md kogebogen. Det hele lyder meget spændende. Jeg glæder mig til at se den og ikke mindst anmelde den;-)

    Svar
  15. Kære Jane,
    NYD DE SOMMERFUGLE! Du fortjener dem. Jeg blev helt glad af det indlæg, så nu sidder jeg her og smiler med dig :-D
    Det er SÅ stort og mon ikke din bog kommer til at blæse yderligere til LCHF-vinden, som blæser stille og roligt ind over landet. Jeg glæder mig i hvert fald meget til, at jeg til foråret kan få mig et forhåbentlig signeret eksemplar af DIN bog.
    Ha’ en dejlig fredag.
    Knus
    – frk. sveske

    Svar