Her sidder jeg lige nu med min computer og en kop kaffe på en slags fotobaggrund, som vi har skruet ben fra Vegas kasserede skrivebord på, fordi vi har solgt vores spisebord.
Alle hylder, skuffer og skabe er så godt som tomme og rundt om mig står flyttekasser fra gulv til loft. Hvis jeg skulle foranledige mig til at tale, hvilket jeg ikke har planer om (introvert dag), ville det runge ud i rummet, fordi her er så tomt.
Det er specielt at flytte. Jeg har ellers flyttet meget som barn og som ung voksen. Men her, hvor vi bor nu, har jeg boet, siden jeg var 30. Det er ret præcist 11,5 år.
Tilbagekast til mine 30’ere
Jeg føler, det er en komplet anden person, der flyttede ind her, end den person, som flytter ud. Faktisk kan jeg slet ikke helt genkende den person, der flyttede ind.
Da vi flyttede ind, var Silas og Vega 1,5, og jeg var stadig semi-udmattet og prøvede at komme mig efter den tvillingeatombombe, der var faldet i vores liv. Jeg var et par måneder forinden startet på mit første rigtige job, og jeg var på en gang glad og spændt og nervøs og usikker og skulle først til at lære at jonglere noget, der lignede en karriere med et liv som småbørnsmor.
I løbet af de 11 år skulle jeg opleve at være både lykkelig og ulykkelig, på skilsmissens rand, stresset, syg, rask og glad igen. Halvvejs igennem mine 30’ere skulle jeg igennem et job- og karriereskifte. Jeg skulle bygge en forretning og mig selv op på ny, og jeg skulle lære at være i det, uden at gentage alle de samme ting, som havde gjort mig ulykkelig med mit tidligere arbejdsliv.
Jeg har skrevet seks bøger og lanceret to online produkter her. Når jeg lige siger det på den måde, forstår jeg det ikke helt.
Man kan nå meget på 11 år, åbenbart.
Om vokseværk
De sidste par år har været ret fredelige. Både hvad angår ægteskab, familieliv, helbred og karriere. Alt det tumult, som jeg synes, der var i den første halvdel af 30’erne, har jeg lagt bag mig, og jeg har længe følt, at jeg er vokset ud af den her lejlighed.
Jeg har følt mig så klar til en ny start, og jeg har følt mig fastlåst og begrænset af den plads og de vaner og rutiner, der er i vores nuværende hjem. Jeg ved ikke, om det hjælper at flytte sig fysisk, men jeg håber det.
Da vi købte huset tilbage i april, sendte søde Rikke denne her til mig:
Og selvom jeg ikke opfatter mig selv som særlig spirituel eller tænker særligt meget over ting som ‘sjæl’, ramte den alligevel noget i mig.
Ny livsfase
Hvor vi har brugt de sidste snart 13 år på at opfostre to gode mennesker, er de to nu ved at være så store, at de ikke har brug for os i samme grad længere. Faktisk synes de, vi er ret irriterende og i vejen det meste af tiden.
Og det giver lidt gnidninger, når vi skal bo så tæt, og en af de helt store fordele ved at flytte er at vi kan skabe en smule afstand imellem os. Det bliver godt for os alle fire.
Men det, at de er så store, åbner jo op for helt nye muligheder, og jeg elsker, som i KNUSELSKER, at have fået mere voksenliv tilbage. Mind mig lige om det, næste gang jeg er ved at hive mit hår ud med rødder, fordi Vega driver mig helt ud i tovene.
Men altså. Jeg nyder den genfundne frihed og glæder mig til igen at have et liv, hvor Søren og jeg ryger lidt mere i centrum.
Flytning fredag
De næste fire dage skal vi bo i dette lidt skøre hjem med usamlede møbler og flyttekasser og på fredag rykker vi.
Vores nye hus er stadig i gang med at blive gjort klar til os. Køkkenmontøren er startet i dag og er færdig senest fredag formiddag. Men det er jo i fin tid, til vi rykker ind fredag eftermiddag, ikke?
Selve tilbygningen til huset er først færdig omkring jul, så vi skal bo lidt skørt ovre på den anden side også. Det betyder dog mest, at mit nye kontor bliver midlertidig opbevaringsplads for vores stuemøbler, og at jeg må vente til det nye år med at tage kontoret i brug. Men det går nu nok.
I morgen skal jeg en tur ud i fotostudiet og tage billeder til kapitelåbnere til KETO-bogen, og en høflig note til mit fremtidige jeg kunne være ikke at have deadline for at sende bog til tryk samtidig med en flytning. Men den slags er man ikke altid helt herre (dame) over.
Men altså fire nætter tilbage her og så er det slut.
Et helt nyt kapitel. Syntes det er sjovt at du sådan har sat dig ned og gennemgået et helt årti, det er vel egentlig meget naturligt når man pakker et helt hjem ned og skal starte op et helt nyt sted. Tror virkelig det bliver fedt for jer, jeg tænker ikke kun pladsmæssigt, men også sådan at få en ny mulighed for at skabe nye rammer for teenagerne og jer selv. De unger, jeg nikker bare og kan slet ikke forstå at, mennesker der i den grad kan få en helt ud i “skoven” også er dem man elsker mest af alt i hele verden. Mine er 25 og 18 helt vild skønne unge mennesker som jeg elsker og respekterer mere end noget. Apropos det så har du været i mine tanker hele søndagen, hvor jeg lavede dine simrer retter, osso buco, kæber i flødesovs og stroganoff. De første to var dobbelt op og den sidste tripel. Den store knægt på 25 kommer hver søndag sammen med sin søde kæreste og spiser. Han havde dog fået stroganoff, men denne gang var min bedre en farmors, så tak for det Jane det er aldrig sket før, at jeg har slået farmors mad. Det var faktisk også lidt sjovt at tænke på et menneske man ikke rigtig kender, men syntes man kender, kan fylde så meget. Dine opskrifter, bøger og din tilgang til livet er fantastik i mine øjne.
Jeg kan slet ikke vente med at få Keto bogen, men godt at jeg har fri den første uge efter jul, så skal der bare hygges og læses og kokkereres.
God fornøjelse med flytningen, når i først kun har et hjem, så kører det, på trods af det ikke er helt færdigt. Det er en del af charmen.
Hvor er du god, Heidi. Og dejligt at opskrifterne vækker glæde derude.
Og ja, det bliver så godt med det ryk, når vi først lige falder på plads i det. Fordelen ved den her lange overtagelse (købte jo for pokker huset i april) er, at vi virkelig, virkelig, virkelig er klar til at flytte nu :)
Held og lykke med det hele- har ikke nogle vise ord eller noget. Men husk at alt er bare en fase.
Tak Bianca. Alt er en fase – alt er en fase. Det messede jeg for mig selv, da mine børn var små. Det hjalp :)