Virkelig sjældent, men nogle gange bliver jeg helt træt af at blogge. Og det er enormt tabu-agtigt for mig at indrømme. Men nogle gange ville det bare være rart, hvis verden enten ville gå lidt væk eller som minimum sætte farten lidt ned. Og så lader jeg være med at blogge nogle dage, og det føles rigtig rart. Efter noget dage føles det så rart, at jeg begynder at spekulere på, om det overhovedet er noget, jeg behøver tage op igen, og så bliver jeg lidt skræmt. For blogging er et af de “jobs”, jeg har, som jeg holder mest af. Men det er også et af de mere tidskrævende.
Men det er vigtigt for mig, at så mange opgaver som muligt i det her arbejdsliv er bare nogenlunde lystdrevede, og derfor respekterer jeg også, når lysten til at blogge udebliver.
Derfor vil jeg i dag ikke plage jer med mine ord, men i stedet give ordet videre til en virkelig sød og dygtig LCHF-blogger, som skriver kloge og fine og vigtige ord om aldrig at føle sig mæt på fuldkorn, om vægt og accept, og om at føle sig forkert. Det er gribende læsning, synes jeg, og mange vil føle sig mødt eller ramt her. Læs mere her: (Update 2022: Bloggen findes desværre ikke mere)
Og hav så eller bare en dejlig fredag!
… huh – du er ik’ alene, altså om ik’ at gide skrive, se, hører og tale.
Selv har jeg, livet igennem, “lukket bixen” fra tid til anden, hevet stikket ud af telefonen (i ‘gamle’ dage, i dag slukker jeg bare mobilen), slukket TV’et, ik’ åbnet, hvis det ringede på døre, taget bøger, tegenserier eller hobby frem, rumste rundt for mig selv, i mit tempo, på det tidspunkt det passede mig, gerne midt om natten eller kl.: 05.00, midt i spisetid eller i kirketid, det ragede mig en pind – spist når jeg var sulten og spist lige hva’ jeg ville, uden at tænke; “Jeg burde os’…”, men gnasket en hel pose rejer, gumlet et helt salathoved eller 2 agurker i mig, ædt alle frugterne eller fedtet mig ind i en hel bakke bacon… og verden ku’ rende mig, den måtte sgu’ selv finde ud af det, jeg holdt “fri” – Basta!
Og det gør mit hjertes lys og jeg, stadig, engang imellem, og så ‘opdager’ vi pludselig hinanden, på vej til WC eller køkken; “Ihh, hva’ laver du, jeg….” og så pusler vi videre med vores – og det selvom lejligheden kun er 54 m2, incl. 2 katte, men de holder os’ ‘fridag’ de dovner den, så man må pirke til dem for at se om de nu os’ lever :-D
Så, efter et par dage, lukkes verden ind igen :-)
Jeg tror vi allesammen har den oplevelse fra tid til anden – specielt midt i eller efter en stresset periode.
Tak for de fine ord om mine ord ;-)
Vi ses i aften, Jane :-)
Rigtig god weekend. Træk stikket helt ud og nyd det. You´re worth it <3
Mange hilsner Kathe
Selv Vorherre holdte fri i følge kristendommen, mon ikke du så også kan tillade dig en fridag eller to ;-) Tak for fed inspiration, hudløse ærlige meninger, og et glimt i øjet
Kære Jane
Tusind tak for at vidergive de gode kloge ord. Min datter på snart 16 år har siden hun var 10 år kæmpet mod overvægt og blevet fulgt af diætist med en diæt på 1200 kalorier om dagen, hvilket kun har forøget hendes sult og gjort at hun har kastet sig over alt hvad hun kunne finde i skabene. Det er nu 3 uger siden vi besluttede at gå all in med LCHF og det har gjort at min datter nu begynder at tabe sig, ikke vildt, men det vigtigste er, at hun ikke hele tiden er sulten og utilfreds og at hun selv kan mærke forskel. Så tak Jane for at dele din viden og opskrifter og det er ok at du holder en pause, bare ikke for længe :-) God weekend. KH Bettina
Åh, der er ikke mange ting, der kan gøre mig så vred/ked af det som historier om folk, der går til diætist og bliver mødt med sultekostplan på 1200 kcal. Jeg kan slet ikke begynde at beskrive hvor mange ting, det kan ødelægge. Så hvor er det dejligt at høre, at din datter nu får lov til at spise sig mæt – og gå ned i vægt samtidig!
Dejlig fredag til dig også. Det er vigtigt at blogning ikke bliver en pligt, men et frirum for dig. Nyd så dagen og weekenden med (og vær misundelig på mig, for jeg skal til Nice på søndag (; )
Jeg er helt vild med Vikki’s blog. (:
Maria.
Du er heldig, Maria. Jeg er næsten ikke misundelig. Jeg skal nemlig samme sted hen næste lørdag ;-)
Hej, er netop begyndt at følge din blog og har købt en af dine bøger. Skønne opskrifter og gode input :) Jeg kan sagtens genkende det du beskriver, både med behov for ro, og at det kan være forbundet med tabu. Men jo flere som gør det og sætter ord på, jo mere accepteret kan det måske blive. Det er jo ikke et fravalg, men et tilvalg – af ro og tid til at fordøje. Go weekend :) mvh Mette Hansen
Kære Jane, det er jo kendetegnende for os introverte at vi har brug for at trække os tilbage og lade batterierne op med alenetid, mens verden kan få lov til at passe sig selv. Det ville da tage pusten fra de fleste at udgive 3 bøger på eet år, så i min optik er det kun naturligt at du har brug for noget ro nu. Og selv om din blog er vokset til et omfang der kan skræmme de fleste, så hold fast i dig selv og dit behov for ro og alenetid. Det er din blog og du bestemmer farten! (men alt det ved du sikkert godt ;). God weekend :)
Hej Jane
Kloge ord. Meget i livet handler om balance…. Jeg er selv et meget talende og ekstrovert menneske…. Men jeg elsker at “sætte farten ned – tage en pause – og lade eftertænksomheden indhente mig”…. I pausen trives refleksion og kreativitet.
Dejlig dag til dig.
Kærlig hilsen
Charlotte