Oksespidsbryst med fransk løgsauce


Med ganske få ingredienser får du her en superlækker middag med langtidsbraiseret oksespidsbryst i den lækreste franske løgsauce. Retten er nem at lave, den passer sig selv det meste af tiden og det eneste, du reelt skal møde op med, er tålmodighed.

Oksespidsbrystet er en udskæring, der helst skal have lidt kærlighed for at blive rigtig godt. Kødet egner sig godt til langtidsstegning, da det ellers bliver tørt og kedeligt. Her har jeg langtidsstegt det på en bund af stegte løg og det gav den kæmpe fordel, at kødsaften sammen med de stegte løg gav den lækreste franske løgsauce.

Opskriften på løgbraiseret oksespidsbryst er en klassiker og jeg fandt inspirationen til den her.

Oksespidsbryst med fransk løgsauce

Oksespidsbryst med fransk løgsauce

5 fra 2 stemmer
Føj til favoritter Udskriv Pin
4
|
6 timer

Ingredienser

Sådan gør du

  • Afpuds spidsbrystet, hvis det er nødvendigt. Du vil helst ikke trimme fedtet fra, da det så bliver tørt.
  • Dup kødet med køkkenrulle og salt det godt på alle sider. Kværn frisk peber over også. Læg det på en tallerken, dæk med husholdningsfilm og sæt tilbage i køleskabet. Gerne i nogle timer.
  • Opvarm smør i bunden af en stor gryde og brun spidsbrystet godt heri på alle sider. Læg kødet til side.
  • Skær løgene i semigrove både.
  • Skær hvidløg i tynde skiver.
  • Put nyt smør i gryden og steg løgene og hvidløg heri. De må gerne tage en smule farve. Skru ned for temperaturen og lad dem simre/karamelisere i ca. 10 minutter.
  • Læg det brunede spidsbryst ovenpå løgene, pensl det med tomatpuré, læg låg på gryden og lad hele herligheden simre i 1-1,5 time.
  • Tag kødet op, skær det i skiver mod fibrene og læg det herefter samlet tilbage ned i gryden. Skiverne skal helst være næsten dækket af væsken og den må ikke tørre ud. Lad det simre yderligere 1,5-2 timer under låg, til det er mørt og lækkert. Spæd til med vand eller bouillon, hvis den tørrer ud. Min fik ikke tilsat ekstra væde.
  • Tag ud og anret på fad. Skiverne af kødet i midten og den franske løgsauce enten i en skål ved siden af eller i bunden af fadet.

Egne noter som Plus medlem

Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter

Energiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlemEnergiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlem

Hvad spiser man til oksespidsbryst?

Denne opskrift på oksespidsbryst kommer jo med sin egen indbyggede løgsauce, hvilket virkelig er med til at gøre det til en superlækker smagsoplevelse. Men du vil nok gerne have mere tilbehør end det. Vi spiste den med helt almindelig blomkålris, men hvis det skulle have været ekstra lækkert, ville blomkålsmos eller sellerimos have været virkelig lækkert til. Det ville være en lækker og næsten comfort-agtig ret, som jeg godt ville turde servere for gæster.

Løgbraiseret oksespidsbryst

Der er egentlig ikke mange dikkedarer i denne opskrift. Den får sin lækkerhed fra at den tilberedes direkte sammen med de stegte løg og disse ender så samtidig ud med at udgøre den lækre løgsauce til.

Jeg elsker virkelig den slags mad. God smag med få ingredienser og relativt begrænset indsats.

Mange har spurgt om der ikke skal ekstra væske ved og det skal der ikke. Væden kommer fra kødet og løgene. Den må dog ikke tørre ud, så du kan holde øje med den og tilsætte vand/bouillon, hvis det er. Men som du kan se på billedet, havde min fin væske uden at jeg tilsatte noget.

Oksespidsbryst med fransk løgsauce

Kan jeg hjælpe dig med noget?

Har du brug for støtte eller hep, input til din kost eller brug for hjælp til at få rettet lidt ind, så du kan få de resultater, du drømmer om? Så hop ind på min lukkede spørgeside og lad mig hjælpe dig.

Som at have en coach ved hånden men uden at det koster tusindevis af kroner hver måned💸

Spørgesiden er til mine PLUS-medlemmer og er du ikke medlem allerede, kan du prøve det gratis her:

Ja tak – det vil jeg prøve!

Udover den lukkede spørgeside får du adgang til at se energiberegninger på alle mine 2.000 opskrifter, din egen favoritside, hvor du kan gemme opskrifter og lave madplaner med indkøbsliste, velkomst e-bogen Den Store Keto-guide (værdi 149,-) og du kan lytte til min podcast.

I Januar 2022 vejede jeg 116 kg og blev medlem hos dig. Det er den bedste beslutning jeg har taget i hele mit liv. Jeg vejer nu 75,4 kg og vægten  går stadig langsomt ned. Jeg har endelig fået et liv, hvor jeg ikke konstant er sulten og kun tænker på mad.”

Start prøveperiode her 

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

13 kommentarer til “Oksespidsbryst med fransk løgsauce”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Hej Jane

    Jeg har ikke prøvet denne opskrift endnu, men har besluttet mig for at lave den til en komsammen ultimo september. Mit spørgsmål går på, om jeg kan lave retten dagen i forvejen?
    Hvis ja – hvordan varmer jeg den så på selve dagen?

    Jeg ser frem til at høre fra dig.

    Med venlig hilsen
    Anneke

    Svar
    • Det kan du måske nok godt men jeg ville ikke gøre det til gæster uden at have testet det først.

      Opvarmningsmæssigt ville jeg bare lade det opvarme ved lav/medium varme.

      Svar
  2. I dag skal vi have gæster og jeg har fanget mig et stykke spidsbryst på 2kg.

    Hvor lang tid tænker du at kødet skal have før og efter udskæring?

    Jeg laver det i stegesoen.

    Svar
    • Uh godt spørgsmål, måske 2 timer før og så det samme efter. Det er i hvert fald et bud. Håber det bliver godt🤞🏼

      Svar
  3. 5 stars
    Tak for denne virkelig dejlige vinterret af en okseudskæring vi ikke bruger ret tit. Jeg lavede blomkålsmos til og det var forrygende. Næste gang tror jeg den skal gratineres, evt rørt med parmesan for endnu højere lækkerhedsværdi.
    Gerne flere simreretter af denne slags 🤩

    Svar
    • Ja, det tænker jeg umiddelbart vil være det samme. Jeg har dog ingen stegeso og har ikke testet det specifikt sådan, men jeg tror, det sagtens kunne gå.

      Svar
    • 5 stars
      Hej Frank. Jeg lavede denne virkelig lækre ret i går i ovn:
      Brunede kød på pande og løg/hvidløg i min EvaTrio sautépande. Lagde kød smurt med tomatpuré over til løgene i sautépanden, låg på og ind i ovnen ved 130 grader i godt 1,5 time. Skar kødet i skiver, tilbage i sautépanden (sørgede for stykker var tæt på dækkede af væden og at løgene lå ovenpå), tilbage i ovn i knap to timer ved 150 grader. Det blev meget lækkert. Jeg tilsatte ca 1 dl væde halvvejs (da jeg skar kødet) i form af en velsmagende sauce-rest fra et tidligere måltid. Der var rigelig væde/sauce ved retten, men det bruger jeg i dag til den planlagte forlorne hare 🤤

      Svar
      • Hej June

        Så kan en stegeso vist også fint bruges. Jeg vil prøve det af med dine erfaringer, så må vi se hvad det ender med :)

        Jeg har for nyligt lavet 1kg spidsbryst, også i stegeso. Brunet kødet på panden med løg og hvidløg, og så det hele i stegesoen sammen med en flaske rødvin. 5 timer ved 130grader. Ud med kødet og si væden fra, stegen tilbage i stegesoen og ind i ovnen for at holde på varmen mens væden blev til en Lækker! rødvinssauce. Dertil fik vi bitte små bagte kartofler i Airfryer. Vendt i lidt olie sammen med friske timian kviste, salt og peber. Og for at toppe det af så lavede jeg en omgang Hasselback gulerødder i ovnen.

        Kødet måtte jeg løfte ud af stegesoen med begge hænder. Det var simpelthen Så mørt at det var ved at falde fra hinanden. MUMS!

        Jeg vender lige tilbage når jeg har afprøvet denne her opskrift her fra siden :)

        Svar