Oksemørbrad i airfryer


Er det synd at stege en oksemørbrad i airfryer? Det satte jeg mig for at afprøve. Jeg har valgt at stege oksemørbraden hel, men du kan også sagtens skære den til tournedos, fx med bacon viklet omkring, og stege dem sådan. På den måde er de allerede portionsanrettet.

Oksemørbrad er et meget taknemmeligt stykke oksekød, det er så mørt, at det kan spises råt og det er svært at stege forkert (udover hvis du giver det aaalt for lang tid naturligvis, hvilket næsten lykkedes mig). Jeg var overrasket over hvor lækkert og saftigt det alligevel blev i airfryeren, så mine bekymringer blev gjort til skamme.

Rosa oksemørbrad

Jeg går altid efter medium-rare, når jeg steger oksekød. Det er dog lidt sværere at styre, når den er lukket inde i airfryeren. Da der var gået 20 minutter, var kernetemperaturen på 46 og jeg gav den derfor lige 3 minutter mere. Så endte den dog på 56 grader og fik altså lidt for meget til vores smag.

Jeg skar derfor oksemørbraden ud med det samme for billedets skyld … Men jeg skulle have ventet, for da jeg senere skar flere skiver var den smuk rosa hele vejen igennem. Så mit tip er – lær af mine fejl – tag den ud lige omkring 50 grader og lad den hvile 5-10 minutter, inden du skærer den (kernetemperaturen stiger lidt, mens den hviler).

Hel oksemørbrad lavet i airfryer

Oksemørbrad i airfryer

Føj til favoritter Print Pin
4
|
25 minutter

Udstyr

Ingredienser

  • 1 kg oksemørbrad beregn 200-250 gram pr. person ved hovedret
  • salt og friskkværnet peber

Sådan gør du

  • Afpuds stegen og fjern eventuelle sener, der måtte sidde på.
  • Varm airfryeren op i 5-10 minutter ved 200 grader.
  • Kom mørbraden i airfryeren. Spray eller pensel den med olivenolie eller smeltet smør på begge sider.
  • Lad mørbraden stege i airfryeren ved 200 grader til den er ca. 50-55 grader indeni. Det tager ca. 25 min., afhængig på tykkelsen af mørbraden. Jeg vendte min halvvejs.
  • Tag den ud og lad den hvile.
  • Drys med salt og peber, skær den i skiver og server.
Energiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlemEnergiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlem

Hvor meget oksemørbrad pr. person?

Hvis du skal servere en oksemørbrad til hovedret, skal du beregne 200-250 gram pr. person. Her er jeg gået med 250 gram. Hvis I er to voksne og to børn, kan I formentlig sagtens nøjes med 800 gram.

Oksemørbrad smager også skønt dagen efter så vær ikke bange for at have rester. Helt luksusagtigt kan du også bruge den som kødrest på dine morgenæg.

Hvad skal kernetemperaturen være på en oksemørbrad?

Jeg går som regel altid efter en kernetemperatur på 50-55 grader ved stege af oksekød. Så er den lækker rosa, som vi foretrækker det.

Hvad spiser man til oksemørbrad?

Fordi oksemørbrad er et ret magert stykke kød, vil vi gerne have en fedtholdig sauce til. Favoritterne herhjemme er enten bearnaise (evt. blomkålsbearnaise) eller svampesauce. Det er de to, vi oftest veksler med.

Og så skal der lidt grøntsagstilbehør til også. Det kan være helt enkelt som fx broccolifritter. Dem kan du lave i airfryeren, imens kødet hviler.

Flere airfryer opskrifter

Efter jeg anskaffede mig en airfryer sidste år, har det været brugt nærmest hver dag. Du kan læse om hvilken airfryer jeg har her.

Alle mine airfryeropskrifter finder du her. Der er både hele stykker kød og tilbehør.

Derudover har jeg skrevet to airfryer e-kogebøger, dem finder du her Airfryer kogebøger.

Ingen airfryer – intet problem

Her finder du opskriften på en lækker oksemørbrad lavet i ovn. Og her finder du broccolifritter i ovn.

Oksemørbrad i airfryer

Er du i tvivl om, hvor meget du skal spise?

Så prøv min online kalorieberegner.

Du indtaster dit køn, din alder, din højde, din vægt og dit aktivitetsniveau og så fortæller beregneren dig, hvor mange kalorier du skal spise, hvis du vil holde vægten, hvis du ønsker vægttab og hvis du ønsker at arbejde på at øge i muskelmasse.

Jeg har lavet to forskellige oplæg til vægttab. En, jeg kalder stabilt vægttab, som er egnet til et stabilt og realistisk vægttab, hvor du stadig har god energi, sover godt og bevarer din muskelmasse og hvor der stadig er plads til et socialt liv. Og så en, jeg kalder målrettet vægttab, som du kan bruge i perioder, hvor motivationen er særligt høj, eller hvor du er indstillet på at give den en ekstra skalle og er ok med, at det kræver lidt ekstra fokus.

Når du har udregnet dit kaloriebehov, hjælper jeg dig med at få styr på dine makronæringsstoffer (kulhydrat, protein og fedt), alt efter om du ønsker at spise Keto eller Low Carb.

Kalorieberegneren er med i mit SØLV og GULD medlemskab, men du kan prøve den i den gratis prøveperiode, hvis du ikke er medlem allerede.

Jeg vil prøve det gratis i 7 dage!

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

En kommentar til “Oksemørbrad i airfryer”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?