Oksekød og klima

Hvordan starter man en artikel om det måske mest polariserende emne, nemlig oksekød og klima? Jeg kan måske starte med at sige, at jeg ikke er klimaekspert. Så enormt langt fra faktisk. Det har længe afholdt mig fra at skrive om dette emne, for jeg kan bedst lide at bruge min taletid på det, jeg er dygtig til, og det er at få mennesker til at blive sundere og gå ned i vægt. Men det med at kende sine egne kompetencegrænser er åbenbart ikke rigtigt noget, vi går så højt op i her i 2025, og det er i hvert fald ikke noget, der afholder alle andre, der heller ikke er klima-eksperter fra at gentage, at oksekød er den største klimasynder, vi har. Så med erkendelsen af, at min viden og forståelse hverken er bedre eller værre end andre almindelige menneskers, vil jeg gerne tilbyde mit perspektiv. Brug det eller lad være.

Jeg kan også for god ordens skyld starte med at deklarere mine egne bias. Jeg spiser kød. Og jeg skriver bøger om kostretninger, hvori der indgår kød. Min seneste bog Proteinmanifestet kan på mange måder ses som et forsvar for de udskældte animalske proteiner.

Der er tit folk, der siger til mig at jeg jo tjener penge på, at folk spiser kød. Og det ved jeg ikke lige om er rigtigt, det kan man måske godt sige indirekte,, men der er altså ingen kødproducenter, der sender mig hverken kød eller penge.

Men jeg tror ikke, at disse selvsamme folk forstår, hvor nemt det ville have været for mig at gå med på den plantebaserede bølge, da den gjorde sig indtog i Danmark for 4-5 år siden og HVOR MEGET forretning, jeg kunne have skabt ud af det. Jeg kunne have lavet Grøn Keto, Plantebaseret Keto, grønne kostplaner og madplaner, bælgfrugt-deluxe osv. Det ville vitterligt have været så nemt. Det ville uden tvivl have været nemmere at tjene penge på end at stille sig i modvind og risikere at lade sig udskamme som sølvpapirshat. Men jeg er idealist og jeg vil gerne tro på det, jeg laver. Og jeg vil gerne kunne se mig selv i spejlet om morgenen og have ro i hovedet, når jeg lægger hovedet på puden om aftenen. Og det indebærer ikke at bøje sig, hver gang vinden blæser.

Jeg vil også gerne deklarere, at jeg ikke er klimafornægter eller -skeptiker og selvom min viden om det også er begrænset, hælder jeg til, at i hvert fald en stor del af de klimaforandringer, vi ser, er menneskeskabte.

Det, jeg har en anke imod, er, at koen skal påtage sig så stort et ansvar for det, når oksekødet samtidig er så vigtig en kilde til kvalitetsprotein og næringsstoffer, som vi kan have svært ved at få andre steder fra.

Denne artikel findes også som podcast

“Kød er klimabelastende”

At reducere så vigtigt et emne som klima til et spørgsmål om kød eller ej, synes jeg, er en gigantisk fejl. Men det illustrerer vores behov for at forenkle komplekse emner til noget, vi kan sige i én sætning (‘kød er klimabelastende’) og formentlig også, at der er en masse andre agendaer på spil også. Det er dejligt med disse one-liners, for de er nemme at gentage og jo flere gange vi hører dem, jo mere tilbøjelige er vi til at tro, at de er sande.

Når noget gentages så ofte, bliver det til en etableret sandhed. Etablerede sandheder er udsagn, vi kan sige uden at behøve argumentere for dem, fordi ‘alle ved, at de er sande’. Det er altså noget, vi helt stopper med at forholde os til, men som vi accepterer som almengyldigt sandt. Fedt feder, mættet fedt er farligt, rødt kød giver cancer, kød er klimabelastende, kolesterol er farligt, salt er usundt/dårligt for blodtrykket osv. er alle eksempler på dette. Prøv selv at tænke på ting, du siger pr. automatisk uden at forholde dig til, om det egentlig er sandt. Jeg er sikker på, du kan komme på flere eksempler.

Alt dette betyder dog ikke, at vi ikke også skal se på, hvordan vi producerer vores mad, for det skal vi selvfølgelig. Men at tage en af de mest næringsrige og mættende kilder til kvalitetsprotein ud af kosten virker overilet.

At køre klima og sundhed sammen i samme debat er efter min mening en farlig vej at gå, eller i hvert fald en vej, der kræver stor omtanke. Sundhed bør selvfølgelig være førsteprioriteten og ud fra det kan vi så overveje, hvordan vi løser klimaproblematikken. Klima er ekstremt kompleks, fordi så mange andre ting end maden, vi spiser, spiller ind. At gå på kompromis med sundhed for et tvivlsomt resultat virker risikabelt.

Oksekød og klima – en blind vinkel

Det ensidige fokus på oksekød i så vigtig en debat som klima afslører samtidig en kæmpe blind vinkel.

I den vestlige verden udgør indtaget af ultraforarbejdede produkter 50-80% af indtagede kalorier. Oksekød udgør kun få procent. I USA viser data fra USDA og diverse kostundersøgelser, at rødt kød (inkl. oksekød, svinekød og lam) udgør ca. 10 % af det samlede kalorieindtag – og heraf er oksekød ca. halvdelen eller lidt mere, altså omkring 5-6 %.

I Europa er forbruget af oksekød generelt lavere end i USA, så her kan det realistisk ligge på 2-4 % af det samlede kalorieindtag, afhængigt af landet. Så et forsigtigt og rimeligt gennemsnitsbud for den vestlige verden samlet set kunne være, at omkring 3-5 % af kalorierne, vi indtager, kommer fra oksekød.

Oksekød er en sund og næringsrig kilde til komplet protein, som vi mennesker har spist i titusindevis af år. Ultraforarbejdede produkter er derimod en ny opfindelse, som vi har spist de sidste 40-70 år. Vi ved, at ultraforarbejdede produkter er en sundhedskatastrofe og formentlig har spillet og spiller en stor rolle i både fedme- og diabetesepidemien. De er energitætte, næringsfattige og mætter dårligt, hvilket fører til overforbrug og lavere ernæringskvalitet i den samlede kost. Samtidig er de potentielt vanedannende, hvilket kan gøre det svært at begrænse indtaget af dem.

Valgte vi at fjerne dem fra jordens overflade, ville vi med ét trylleslag reducere sygdomsforekomst, gavne sundhed og samtidig fjerne en industri, der på en gang forurener, klimabelaster og ødelægger vores helbred.

Så hvorfor er det, at vi i klimadebatten kun interesserer os for oksekød og ikke for disse skadelige madprodukter? Det er jo ikke, fordi de produceres ud af den blå luft. Det er der formentlig mange svar på, men et af dem er, at vi helt enkelt ikke måler på den samlede klimabelastning af ultraforarbejdede fødevarer.

Klimabelastning beregnes pr. primærproduktion

Årsagen til, at ultraforarbejdede fødevarer går under radaren, når vi taler klima, er, at de ikke figurerer som en samlet gruppe i klimaregnskaber. I stedet spreder de sig over mange forskellige grupper.

De fleste klimadata fokuserer på såkaldt primærproduktion. Primærproduktion dækker over de første led i værdikæden, hvor man udvinder ressourcer direkte fra naturen. Det inkluderer landbrug, skovbrug, fiskeri og minedrift. Alt, der foregår derefter, som fx fødevareindustri, raffinering og detailhandel kaldes sekundær og tertiær produktion. Klimabelastningen fra ultraforarbejdede fødevarer sker derfor hovedsageligt i de senere led, og derfor bliver de let usynlig i analyser.

Men det, der sjældent medregnes i klimaregnskabet, er ting som forarbejdning, emballering, distribution og det faktum, at produkterne typisk pakkes i plastik. Plastikforbruget i fødevareindustrien er en klimabelastning i sig selv, både som fossilressource og som affaldsproblem. Verden drukner allerede i plastik. I dag finder man mikroplast overalt: i verdenshavene, i regnvandet, i jorden, i modermælk, i blodprøver og endda i nyfødte babyer.

Ultraforarbejdede fødevarer har altså en stor, skjult klimabelastning, som sjældent fremgår af de officielle klimatal, og som alt for ofte forsvinder i debatten. Så selvom de fylder mest i kalorieregnskabet og tilmed gør veldokumenteret skade, får ultraforarbejdede fødevarer helt enkelt lov at gå under radaren, når vi taler klima.

Køernes bøvser – metan-debatten

Når vi taler om oksekøds klimabelastning, skal de stakkels køer høre for meget. Fx er det for galt, at de bøvser sådan, da deres bøvser indeholder drivhusgassen metan. Metan er rigtigt nok en klimabelastende drivhusgas, men en ting, som ofte går tabt i den snak er, at metan fra køer indgår i et naturligt kulstofkredsløb, hvor det metan, de udleder, efter ca. et årti, nedbrydes til CO₂, som planterne igen optager under fotosyntesen og dermed genbruges det i naturens kredsløb.

Modsat stammer metan fra fossile brændstoffer fra gamle kulstoflagre i undergrunden, og når det udledes, tilføjer det nyt kulstof til atmosfæren. Metan fra køer = naturligt kredsløb. Metan fra fossile brændstoffer = tilføjelse af nyt kulstof i atmosfæren. At tale om dem som en og samme ting er selvfølgelig ikke ok.

Flere forskere argumenterer derfor også for, at metan fra husdyr burde regnes på en anden måde, end det bliver i dag. Det gælder fx forskningsgruppen bag den såkaldte GWP-metode. GWP står for Global Warming Potential og er en alternativ metode til at vurdere drivhusgassers opvarmningseffekt. Metoden skelner mellem kortlivede gasser (som metan) og langlivede gasser (som CO₂) og tager højde for, at metan fra husdyrsproduktion ikke akkumuleres i atmosfæren, men nedbrydes over 10–12 år.

Det betyder, at hvis metanudledningen er stabil eller falder, vil opvarmningseffekten fra metan ifølge GWP være nær nul eller endda negativ.

Metan og bovaer

Landbrugets tilpasning til dette metanfokus indebærer lige nu, at alle malkekvægsbesætninger med over 50 køer fra 1. januar 2025 skal have tilsat såkaldte Bovaer i fodret. Det er et fodertilskud, som hæmmer enzymer nede i køernes mave, så de bøvser mindre og derved udleder mindre metan. Det er næppe nogen overraskelse, at os, der interesserer os for eller beskæftiger os med naturlig sundhed rynker lidt på næsen af, at der skal tilsættes et kemisk stof til foderet. Men det er ‘sikkert og effektivt’, hedder det sig.

Først hed det sig godt nok, at det ikke gik i hverken kødet eller mælken, men det er blevet ændret til, at det gør det måske alligevel i meget små mængder.

Mælkebønderne klager desuden over, at køernes producerer mindre mælk efter tilsætningen af Bovaer og de mener, det er, fordi køerne ikke har det godt. Dette er dog udokumenteret.

Økologisk kvæg er indtil videre fritaget fra dette krav.

Arealanvendelse – produktion af oksekød kræver meget jord

En anden vigtig faktor i debatten om oksekød og klima er arealanvendelse. I globale klimaberegninger stammer en stor del af oksekødets samlede belastning fra rydning af skov, især i Sydamerika. Her fældes regnskov for at skabe plads til bl.a. dyrkning af foder som soja og majs. Det har store konsekvenser for klimaet, fordi regnskoven fungerer som et enormt kulstoflager, og når træerne fældes eller brændes, frigives store mængder CO₂ til atmosfæren. Samtidig forsvinder unikke økosystemer, og biodiversiteten forsvinder, når den vigtige regnskov forsvinder.

Men det er også her, hvor måden, oksekødet er blevet produceret, er nødt til at blive regnet ind. I Danmark græsser kvæg typisk på eksisterende arealer, som ikke er blevet ryddet for at give plads til dem. Ofte er der tale om såkaldte marginaljorder, det vil sige arealer, som ikke egner sig til dyrkning af menneskeføde, men som drøvtyggere som køer godt kan udnytte. Køerne har den særlige egenskab, at de kan omdanne græs og andre ufordøjelige plantedele til næringsrig mad til mennesker i form af kød og mælk. Nogle af disse græsarealer kan endda lagre kulstof i jorden og dermed bidrage positivt til klimaregnskabet.

Så når vi taler om oksekød og klima, er vi nødt til at forholde os til, at ikke alt oksekød er ens. En ko, der fodres med soja dyrket på en afskovet slette i Amazonas, har selvsagt en anden klimaprofil end en ko, der græsser på en dansk mark, hvor jorden alligevel ikke ville kunne bruges til at dyrke andre afgrøder.

Alle disse ting bør selvfølgelig regnes ind, men alligevel behandles oksekød ofte som én samlet kategori i rapporter og kampagner, og det bringer koen unødvendigt i unåde.

Hvordan skal vi fodre 8 milliarder mennesker?

Et spørgsmål, jeg tit bliver stillet er: Hvordan skal det nogensinde kunne lade sig gøre at fodre verdens 8 mia. mennesker, hvis vi skal spise ‘så meget kød’ og det er jeg selvfølgelig overhovedet ikke kompetent nok til at svare på og i øvrigt er det jo altså heller ikke mit ansvar.

Men mit svar er alligevel, at op mod to tredjedele af jordens overflade består af arealer, der ikke egner sig til dyrkning af afgrøder, men hvoraf mange af dem godt kan bruges til drøvtyggere. Mit naive bud er, at vi kunne tage dem i brug og derved få mættende kvalitetsprotein og næringsstoffer ud af arealer, som i dag slet ikke udnyttes.

Ikke et forsvar for dansk landbrug

Det er vigtigt at understrege, at dette ikke er en blåstempling af hverken dansk landbrug, produktionsforhold eller måden, vi behandler dyr på. Dansk landbrug har masser af problematikker, der bør adresseres, som både involverer dyrevelfærd, højt forbrug af pesticider og gødning, som forurener jord, grundvand og vandmiljø, og et fortsat for højt forbrug af antibiotika, der bidrager til udviklingen af antibiotikaresistens, hvilket iflg. WHO er en af de største folkesundhedstrusler globalt.

En anden problematik er jo, at dansk malkekvæg tilbringer størstedelen af deres liv i en stald og ikke på en mark. Store dele af det danske landbrugsareal bruges i stedet til at dyrke monokulturer som korn og raps, som regel til dyrefoder, og det kræver betydelige mængder kunstgødning og sprøjtemidler. Det har konsekvenser for både biodiversitet, insektliv, jordens frugtbarhed og kvaliteten af vores drikkevand.

Så der er absolut plads til forbedringer. Men vi er stadig bare nødt til at skille tingene ad.

Regenerativt landbrug

Et alternativ til det intensive landbrug er det, man kalder regenerativt landbrug. Regenerativt landbrug er en måde at dyrke jorden og holde dyr på, hvor målet ikke bare er at undgå at skade naturen men aktivt at forbedre den.

De grundlæggende principper er at begrænse jordbearbejdningen, fordi pløjning af jorden frigiver kulstof og ødelægger mikroorganismer. I stedet lader man dyr græsse på jordene i rotation, så de efterligner de naturlige flokke og gøder jorden med deres efterladenskaber💩

Græssende køer kan her spille en aktiv rolle i at forbedre jordens sundhed og binde kulstof. Når køer får lov at græsse ude og flyttes rundt i små flokke, efterligner de de vilde dyreflokke, der historisk har holdt økosystemer i balance. Ved at de tramper, græsser og skider (‘gøder’) stimulerer det nye planter til at vokse. Planterne optager CO₂ fra luften og sender kulstoffet ned i jorden via deres rødder. Hvis jorden samtidig forstyrres minimalt og holdes dækket året rundt, kan en del af det kulstof blive lagret i jorden i mange år. På den måde kan køer, i stedet for at være klimabelastende, faktisk være med til at trække CO₂ ud af atmosfæren og lagre det i jorden.

Sikke et perspektiv, hva?

Hvis du vil se en film om oksekød og klima og om brugen af regenerativt landbrug, ligger filmen Sacred Cow i fuld længde på Youtube. Varm anbefaling.

Er det realistisk at omlægge hele verdens jorde til regenerativt landbrug? Det aner jeg vitterligt ikke en pind om. Det relevante er, at det er muligt. Så må der være nogle andre voksne, der tager over og arbejder på, hvordan den viden kan bruges. Hvis der er én ting, fortiden har vist os, så er det, at vi har penge nok til at gøre nøjagtigt det, vi vil. Det eneste, det kræver, er, at der er politisk vilje til, at vi gør det.

Forfejlede kostråd

Og nu jeg allerede står her på øretævernes holdeplads, kan jeg lige så godt bevæge mig ud af en anden tangent. Nemlig kostråd. Jeg er ikke 100% på det hold, der mener, at de officielle kostråd bærer ansvaret for fedme- og diabetesepidemien, men jeg mener i højere og højere grad, at det er sandsynligt, at de har spillet en rolle. Indirekte men stadig.

Da de første kostråd udkom i 1977, handlede de i høj grad om at nedsætte indtaget af fedt, især mættet fedt. Det virker som et uskyldigt forslag. Hvordan kan det udgøre en risiko at spise mindre af noget? Jamen, det kan det, viste det sig, når det erstattes med noget, der er dårligere. Og fedt er en vigtig komponent for langvarig mæthed, og tager du fedtet ud af maden, er du mæt i kortere tid. Det åbner op for, at du er oftere sulten og nu fx ikke længere kan gå fra hovedmåltid til hovedmåltid uden at spise snacks og mellemmåltider. Pludselig skal du nu spise formiddagssnack, eftermiddagssnack og aftensnack. Så i stedet for at spise tre måltider om dagen, blev det nu normalt at spise 6+ gange om dagen.

Heldigvis stod Fødevareindustrien klar med en række fedtfattige, ultraforarbejdede snackfoods til formålet. Fedtet var reduceret og indholdet af sukker og stivelse øget. Du ved godt selv, hvor den historie ender.

En anden komponent i vores kost, der mætter virkelig godt, er animalsk protein. Faktisk er det en af de mest mættende komponenter, der er i vores kost og studier har gang på gang vist, at hvis du øger proteinindtaget, så falder kalorieindtaget spontant.

Gæt så selv, hvad der sker, hvis du sænker proteinindtaget? Korrekt, så øges kalorieindtaget📈 Du er mere sulten, og derfor spiser du mere. Og lad os være ærlige, det er sjældent mere broccoli, der er tale om her.

Det sidste, en overvægtig og diabetisk befolkning har brug for, er at spise flere kalorier. Men det er den vej, vi har kurs mod nu, med de nye endnu-mere-kødfattige-klima-kostråd. Og det er derfor at dem, der vælger at gå kontra på de her råd, bliver sundere og slankere.

Den ‘sunde’ planetare kost

At have et tunnelsyn på koen/oksekød som den største komponent i klimadebatten giver ingen mening. Vi har fuldstændig mishandlet den her planet i årtier, vi har fyldt den med forurenende fabrikker, verdenshavene er ved at drukne i plastik, vi rydder skove i Sydamerika for at dyrke foder til grise i Europa og Kina, vi shopper fast fashion og skifter iPhone hvert år og verdenseliten flyver rundt i privatfly.

Selvsamme elite synes nu, at du skal spise deres opfundne ‘planetare kost’, hvor animalske produkter er reduceret til næsten ingenting og konstant omtales om noget, vi skal vænne os af med at spise. I deres rapporter anerkender de dog, at animalske proteiner er en vigtig kilde til næringsstoffer, som vi har svært ved at få andre steder fra, men de foreslår alligevel at bytte animalsk protein til vitaminberigede ultraforarbejdede fødevarer.

Ja, ultraforabejdede fødevarer, der er vitaminberigede for at kompensere for, at du har taget de sunde og næringsrige animalske proteiner ud. Det er deres forslag. Og det kan godt være, at du trækker på skuldrene over det, for hvorfor skal vi interessere os for, at en eller anden privat aktør kommer på banen med sådan en næringsutilstrækkelig diæt? Men af grunde, der er svære at forstå, har de fået placeret sig selv indenfor indflydelse, og der er ikke mange skridt fra anbefalingerne i deres rapport fra 2019 til vores nuværende klimakostråd.

Kampen om sundhed

Jeg ved som sagt ingenting om klima, landbrug, jordbundsforhold, klimaberegninger og lign. Men jeg ved noget om sundhed. Og jeg ved, at det står elendigt til med danskernes helbred og vægt. Mere end halvdelen er overvægtige og vi får i gennemsnit sølle 58 år, før sygdom rammer og vi begynder at tage medicin dagligt.

Selvfølgelig skal vi arbejde på at producere sunde fødevarer på en ansvarlig og bæredygtig måde, men dette arbejde starter med, at vi gør en indsats for at beholde de sundeste, mest mættende og mest næringsrige madvarer i kosten. Ikke ved at give et fripas til de fødevarer, vi ved skader mennesker og som er årsag til den galoperende epidemi af fedme, diabetes og metabolisk syndrom. Vores fødevaresystem er oversvømmet med ultraforarbejdede fødevarer. Det er en gigantisk industri, som sammen med medicinalindustrien har skabt det perfekte system. Spis mad, der gør dig syg og medicinalfirmaerne står klar med medicinen.

Men her er et andet forslag: Lad være med at spise mad, der gør dig syg. At du spiser dig mæt i kvalitetsprotein, grøntsager og sundt fedt er dit bedste værn mod de mange sygdomsfremkaldende madvarer derude. Det kræver, at du vender ryggen til de officielle kostråd og begynder at spise en kost, som menneskearten er egnet til at spise.

Moderne fødevarer giver moderne sygdomme. En tilbagevenden til en traditionel kost med animalsk protein, hele og uforarbejdede planter, mejeriprodukter uden tilsat sukker, e-numre og modificere stivelse og godt med sundt fedt for energi og mæthed er vejen tilbage til det gode helbred. Du behøver ikke spise oksekød, hvis du helst vil undgå det. Det vigtige er, at du får nok kvalitetsprotein, men dette kan også komme fra fjerkræ, gris, lam, fisk, skaldyr, æg eller mejeriprodukter.

Men kommer 50-80% af dit kalorieindtag fra ultraforarbejdede fødevarer ligesom de fleste andre i den vestlige verden, så kan du bare kigge dig omkring (eller i spejlet) og selv vurdere, om du tror på at mere af dette er vejen til den sunde krop.