Oksebouillon på kraftben


Oksebouillon kogt på kraftben eller bone broth er udover at være supersundt også noget, der kan give virkelig god smag i din mad.

Opskrift på hjemmelavet oksebouillon på kraftben --> madbanditten.dk

Oksebouillon på kraftben

4,50 fra 2 stemmer
Føj til favoritter Print Pin
1 portion
|
10 timer

Ingredienser

  • 1 kg kraftben fra okse
  • 1-2 løg
  • 3-4 fed hvidløg
  • 3 laurbærblade
  • 0,5 dl æblecidereddike (hjælper gelatinen ud af knoglerne)
  • salt (havsalt, himmalayasalt etc)
  • 3 liter vand

Sådan gør du

I crockpot/slowcooker

  • Hæld benene (ikke dine egne) i din crock pot sammen med løg, hvidløg og laurbær.
  • Overhæld med vand, tilsæt salt og kog op. Lad simre i 10-15 timer. Jeg havde min i crock potten på LOW.
  • Når tiden er gået, fisker du ben og marv op og sier væsken. Hæld væsken på glas og lad afkøle.

I gryde

  • Opvarm lidt fedtstof i bunden af en stor suppegryde og forsøg at brune benene heri først.
  • Overhæld med vand, tilsæt salt og kog op. Lad simre i mindst 8 timer.
  • Når tiden er gået, fisker du ben og marv op og sier væsken. Hæld væsken på glas og lad afkøle.

Efter afkølning

  • Fedtet samler sig ovenpå. Det lader jeg enten sidde og glæder mig over at have en federe version, eller jeg skraber det fra og putter det i et glas og bruger det som stegefedt.
  • Opbevar i glas med tætsluttende låg og opbevar i køleskab i op til et par uger eller i fryseren.

Noter

Kraftben fås hos slagteren eller i større supermarkeder som fx Meny. Ofte er de på frost. 

Egne noter som Plus medlem

Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter

At koge suppe på kraftben og knogler er som bekendt noget af det sundeste og bedste, du kan gøre for dig selv, og hvis du skal tage en ny vane ind i dit køkken i 2015, kunne det godt være denne. Jeg koger altid suppe på mine kyllingeskrog. Det kommer der en dejlig bouillon eller suppe ud af, som jeg gerne drikker en kop af hver dag, især her i vinterperioden.

Bouillon på okse kraftben

Bouillonen kogt på okse/kraftben har modsat kyllingebouillonen en meget kraftig og maskulin smag, og jeg er ikke så vild med den som drikkebouillon men sniger den i stedet ind i madlavning i fx sovs og supper.

Bouillon kogt på kraftben indeholder meget mere gelatine end en kogt på kyllingeskrog, så slutresultatet efter afkøling er en stor geleklump. Det lyder måske ulækkert, men det er netop det, vi eftertragter her. Jeg kaster af samme grund tit lige et enkelt kraftben i min kyllingebouillon. Det kan ikke smages, men det giver et bedre slutresultat.

Jeg har skrevet om tidligere, hvorfor bouillon kogt på ben og knogler er så godt for dig, men lad os bare gentage nogle af fordelene her:

Fordele ved hjemmekogt bouillon/bone broth

  • det er utroligt næringsrigt og indeholder et væld af mineraler, som fx calcium, fosfor, kalium og magnesium
  • knoglerne indeholder kollagen, som bliver til gelatine ved langtidskogning.
  • gelatine er utroligt proteinrigt og indeholder aminosyrerne prolin og glycin, som virker blodsukkerstabiliserende, stressreducerende, helende og antiinflammatorisk
  • gelatine virker helende på tarmen og hjælper til bedre næringsoptag og indirekte til en bedre fordøjelse.
  • det smager dejligt og har du det i fryseren, kan du nemt og hurtigt tage noget op og lave en hurtig kylling/oksekødssuppe til familien.
  • det er en glimrende kilde til salt, hvilket er vigtigt på LCHF/Keto. Keto Flu, som mange oplever i starten, skyldes faktisk en lille saltmangel.
Opskrift på hjemmelavet oksebouillon af kraftben --> madbanditten.dk

Proteinmanifestet kan forudbestilles nu

Proteinmanifestet giver en længe ventet stemme til de animalske proteinkilder og forklarer ud fra biologi og sund fornuft, hvorfor de er et bedre valg end planteprotein.

Når du forudbestiller den, får du den leveret i postkassen på udgivelsesdagen og du hjælper samtidig med at boghandlerne ser, at her er en bog, de skal være opmærksomme på🙏

Læs og forudbestil her:

Proteinmanifestet

Proteinmanifestet

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

86 kommentarer til “Oksebouillon på kraftben”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Hej Jane :)

    Hvor meget bouillon kommer der ca. ud af denne opskrift?
    Jeg har min stående på komfuret nu og synes væsken er svundet meget ind – der er lang tid til kl. 9 i aften og den har stået 12 timer..
    Skal bruge den til din sommer-osso buco, men er bange for, at der ikke kommer nok ud af opskriften!

    Har brugt 3 L vand

    – Cecilie

    Svar
  2. Har endnu ikke kogt på kraftben, men har for nylig kogt på kyllingeskrog blandet med haneskrog og masser af grøntsagsender/skræller jeg løbende gemmer i fryseren. Jeg lader det dog koge 24-36 timer, indtil benene nærmest falder fra hinanden og alle de gode næringsstoffer er sevet ud i væsken.
    Jeg må lige slå et slag for denne opskrift (http://elowcarbfoodlist.org/low-carb-mexican-chicken-soup-recipe/), som jeg jævnligt laver og tilretter efter behov – den anden dag blev den lavet på netop den herlige bouillon. God og kraftfuld, jeg udelod dog kød denne gang (der er proteiner i bouillonen) men tilsatte i stedet en dåse kidneybønner og serverede nachoschips til (ikke lige lchf, I know….), det var et kæmpe hit hos alle ungerne, da vi skulle have det lidt særligt godt ;-) Og så tager det ingen tid at lave! :-D

    Svar
  3. Det er simpelthen så lækkert! Jeg henter økologisk lamme- og oksekød på en økologisk landbrugs-produktionsskole. her kan man bestille ligeså mange GRATIS kraftben, som man orker at slæbe med hjem. Så fryseren er er fuld af dem herhjemme.
    Nu kan jeg huske, at du engang skrev at kyllingeskrog kan koges to gange. Gælder det mon også oksekraftben? For jeg har faktisk bare smidt dem ud efter første kogning. Men det er da spild, hvis de kan bruges igen.

    Svar
  4. Kære Jane
    Jeg har i dag lavet 3 liter okse-bouillon. Jeg har fyldt alle de isterningebakker op, jeg havde og stillet i fryseren. Derudover har jeg fået tre store glas.
    Mit spørgsmål er nu hvor meget bouillon du bruger til suppe til 4 personer? (Forhold mellem bouillon og vand?)
    Tusind tak for altid dejlig, velskrevet inspiration!

    Svar
  5. Hej Jane!
    Nu spørger jeg sikkert virkelig dumt, men hvordan ser det ud med det gelatine man kan købe sig til, f.eks. Økologisk pulver fra Urtegården. Har hørt om nogen der lavede “sunde” vingummi’er?

    Svar
  6. Hej jane :)
    Når man har lavet bouillon og det afkølet i køleskab og det blevet som gele hvordan bruger man det så ? Smelter det når man kommer det i en suppe fx ?

    Svar
    • Ja, jeg graver bare en skefuld op med en ske og bruger det som base i en sovs fx. Eller varmer hele indholdet op og spiser som suppe :)

      Svar
  7. Her hjemme laver jeg bouillon i slow cooker- den står mellem 12-24 timer og passer sig selv. Og når jeg er klat (har tid) så er bouillonen også klar.
    Slow cookeren er uundværlig!

    Svar
  8. Hejsa.

    Lige et spørgsmål mht. de der meget fine labels du laver. Hvad er det for en maskine der laver dem og hvor kan man købe dem?

    God weekend til dig.

    Hilsen Tanja

    Svar
    • Det er sådan en old school dymo label maker. Det er Søren, der har købt den til mig i sådan en kontorbutik på nettet. Jeg tror, butikken hed noget med Printer og Patroner… Jeg elsker den og sætter etiketter på alt. ALT!! :)

      Svar
  9. Inspirerende – når det hele er kommet i kog, skal man så ikke skumme urenheder af, før det simrer? Eller fjerner man så noget, der er godt at lade blive i?
    God weekend, Hanne.

    Svar
    • Det kan man godt men jeg gør det faktisk sjældent. Jeg laver det i crock potten og jeg synes ikke, der kommer så meget skum, som da jeg lavede i gryde..

      Svar
  10. Hej Jane,
    Tak for et skønt post. Jeg vil straks give mig i kast med noget bouillonkogning- men jeg nægter at spise kød som ikke er øko, og når jeg går ind på den hjemmeside hvor I handler kød kan jeg ikke finde kraftben nogle steder. Erd et fordi I køber en del stud?

    Svar
    • De plejer at have dem separat men nogle gange har de dem kun i sådan en samlet simrekasse. Så det gælder om at holde godt øje!

      Svar
  11. Hei
    Og takk for god blog:-)
    Jeg koker kraft og legger kraftbenene i vann med eddik i 24 timer før jeg begynner å koke. Dette for å trekke mest mulig mineraler ut av benene. Kraften kan koke i 24-72 timer på svak varme.
    Kollagenet som er i langtidskokt kraft er også godt for huden ( anti-age) og bindevev.

    Svar
  12. Lige vand på min mølle. Har gerne lidt forskellig fond i fryser. Men tænkte ikke på bare at drikke den . Det skal prøves. Elsker duften i køkkenet, når den småkoger.

    Svar
    • Ja, det er sådan en dejlig duft! Jeg har lige taget en portion kyllingebouillon op af fryseren, så jeg kan få mig en kop senere :)

      Svar
  13. Hej Jane

    Tak for at minde os om denne ret og det gode ved at anvende hele dyret :-) Jeg har selv kreaturer som går på græs hele sommeren og bliver slagtet om efteråret, som jeg sælger privat i kvarte. De får det hele med – også benene. Sjovt nok er der mange som spørger om jeg ikke vil beholde benene til hundene, da de ikke lige ved hvad de skal bruge dem til. Og JA tak siger jeg og kan derefter dele ud af dem til hundevenner og selv koge en masse dejlig bouillon. Koger også fond af vildtben og det giver en fantastisk sovs til vildtkødet ved blot at blande det med lidt fløde og en sjat cognac.

    Svar
    • Uhm… fond på vildtknogler er også helt fantastisk! Det har jeg altid til at ligge i fryseren. Det bliver frosset i isterningeposer, så det er nemt at tage et par tern og smide i sovsen. Det behøver nu ikke kun være sovs til vildtkød – det kan også redde en halvkedelig portion kødsovs :-D Jeg skal i gang med at koge det her i weekenden, så jeg vil da lige overveje, om der skal sættes en portion i kæleskabet til at drikke.

      Svar
  14. Hej Jane :)

    Tak for din dejlige blog som jeg besøger ofte :)

    Jeg er også vild med benbuljong – min favorit er kogt på lammeben som jeg brækker i stykker for at komme til marven. Smager forrygende.

    Mit spørgsmål til dig er om du ved om nogen forskning på benbuljong? Jeg læser ofte om at der er mange helsefordele med knoglesuppen; og det tror jeg da gerne, men findes der nogen evidens for påstanden?

    Svar
    • Det har jeg faktisk ikke dykket ned i. Jeg har primært læst om det i de amerikanske real food-bøger (Nourishing Traditions, Nourished kitchen etc.) men jeg har ikke dykket ned i deres kildelister, må jeg indrømme.

      Svar