Nytårsmenu 2017


Inden det hele går løs i morgen, vil jeg gerne benytte muligheden for at sige tak for i år og ønske dig rigtig godt nytår.

Sikke et år, det har været! Som jeg delte i mit tilbageblik Året, der Gik, har det her fra min side af skærmen været et år med både op- og nedture.

Her på bloggen har der dog været flest opture! Det har været endnu et år, hvor I har grint og grædt sammen med mig, og hvor vi har hjulpet hinanden med alt fra rygsmerter til søvnløshed.

Det er som altid en kæmpe fornøjelse at mærke jeres store engagement.

Det er også blevet til en hulens masse nye opskrifter, og bloggen her har igen i år oplevet flot vækst i besøgstal.

Det er jeg både stolt af og taknemmelig for.

Lige i øjeblikket er der run på nytårsopskrifterne, kan jeg se i statistikken. Sammensæt din egen menu ud fra de mange forslag her: Nytårsopskrifter

Godt nytår – og vores nytårsmenu 2017

Menuen er (næsten) på plads, og egentlig havde jeg tænkt, at jeg ikke ville dele den (gæsterne kan jo læse med), men så så jeg, at jeg havde delt vores nytårsmenu hvert år siden 2012, og så syntes jeg, det var ærgerligt at bryde rækken.

Den ser nogenlunde sådan her ud:

Appetizer

snackbræt med pølser oste, oliven etc.

saltede mandler

sojaristede mandler

ærtedip med hvidløg og urter

oliventapenade

brød til brødspiserne

Brombær-champagnesjus

Forret

lyngrillet svinemørbrad fra Thomas Rodes glade agern- og-græsspisende sortfodsgrise. Skåret i helt tynde skiver og anrettet på fade med salat, avokadodressing og drysset med saltede mandler og pistacienødder

Hovedret

langtidsstegt côte de boeuf sluttet af på grillen

saltbagte kartofler

capresesalat med pinjekerner og balsamicoglaze

langtidsbagte løg med rosmarin

bearnaisesmør

rødvinssauce

Dessert

Gateau Marcel og saltlakrids macarons lavet af selveste Maja Vase. Yes insiderkontakter betaler sig på denne tid af året.(PS: tjek lige hendes nytårs-ebog HER – hun er jo for vild!)

kaffe og avecs

kransekage bobler, sjusser og fest

Børnernes menu (de er også velkomne til at spise fra voksenbordet)

minifrikadeller

pølsehorn

flødekartofler

gnavegrønt

vaniljeis fra Jacob & Jakob til dessert

Velkommen 2018 – hvad byder du mon på?

Det nye år starter med fokus på livsstil og vægttab med Kickstart-forløbet

Jeg skal nok slå på tromme for det her på bloggen, men tilmeld dig nyhedsbrevet, hvis du vil være sikker på at få besked, når vi åbner for tilmeldinger. Kickstart kommer kun til at køre tre gange næste år. Januar, maj og sikkert september eller deromkring.

Jeg er nemlig nødt til at frigøre lidt tid. Jeg skal nemlig tilbage til tasterne, for jeg skal skrive bog næste år. Og efter næsten to års bogpause glæder jeg mig til at fordybe mig i et større projekt igen. Og jeg har virkelig meget på hjerte (igen) denne gang.

Tidligere på måneden tog jeg fire dage til Aarhus for at få ro til at få nogle af alle de ord, der fylder oppe i hovedet ned på papiret, og det blev til 23 sider. Ordene væltede bare ud af mig. Der er meget mere derinde, og jeg glæder mig til at få det struktureret.

Jeg skal også to uger alene til Paris igen til foråret, og det glæder jeg mig afsindigt meget til. Det var klart højdepunktet på mit år i år.

Og så skal vi jo forhåbentlig flytte. Det kræver dog lige, at vi finder et hus at købe.

Jeg har længe haft en fornemmelse af forandring. Det er svært at forklare, men det mærkes,  som om tiden er moden til noget nyt nu. Jeg håber, det manifesterer sig i 2018 (og det er så cirka så spirituel, du nogensinde kommer til at høre mig være).

Men først skal vi feste

Men først skal vi holde en stor fest i morgen hvor vi skal fejre året, der er gået og sige velkommen til det nye år. Vi skal være her med det samme slæng, som vi er sammen med hvert år.

Vi omfavner det multi-etniske samfund og blander nationaliteter som dansk, tysk, engelsk, slovakisk og braziliansk. Det synes jeg egentlig er meget godt gået.

Og med de ord vil jeg bare ønske dig et rigtigt godt nytår. Jeg glæder mig til alt det, vi skal dele i det nye år!

Godt nytår fra Madbanditten!

Vil du gerne spise flere grøntsager?🥦🥕🥒

… men stadig gerne rimelig Low Carb? Så overvej min Low Carb-kostplan. Den er lavet, så du får mindst 600 g grønt om dagen, godt med protein og moderat med sundt fedt. Det er sund og lækker og let mad – perfekt til foråret🌱

Find den her: Low Carb kostplan

Kan jeg hjælpe dig med noget?

Har du brug for støtte eller hep, input til din kost eller brug for hjælp til at få rettet lidt ind, så du kan få de resultater, du drømmer om? Så hop ind på min lukkede spørgeside og lad mig hjælpe dig.

Som at have en coach ved hånden men uden at det koster tusindevis af kroner hver måned💸

Spørgesiden er til mine PLUS-medlemmer og er du ikke medlem allerede, kan du prøve det gratis her:

Ja tak – det vil jeg prøve!

Udover den lukkede spørgeside får du adgang til at se energiberegninger på alle mine 2.000 opskrifter, din egen favoritside, hvor du kan gemme opskrifter og lave madplaner med indkøbsliste, velkomst e-bogen Den Store Keto-guide (værdi 149,-) og du kan lytte til min podcast.

I Januar 2022 vejede jeg 116 kg og blev medlem hos dig. Det er den bedste beslutning jeg har taget i hele mit liv. Jeg vejer nu 75,4 kg og vægten  går stadig langsomt ned. Jeg har endelig fået et liv, hvor jeg ikke konstant er sulten og kun tænker på mad.”

Start prøveperiode her 

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

8 kommentarer til “Nytårsmenu 2017”

Skriv en kommentar

  1. Godt nytår!

    Menuen lyder super lækker, og jeg må indrømme, at jeg er meget imponeret over, hvor omfattende den er.

    Tror jeg ville være helt udmattet, når festen gik i gang, hvis jeg skulle stå for al den mad… ? Hvordan gør du det? Jeg synes ofte, jeg bliver træt og lettere fraværende, hvis jeg har kokkereret til større fester, måske bla. fordi jeg ofte ikke har helt nok tid i sidste ende….. ?

    Svar
    • Jeg ved godt hvad du mener. Men i år var supernemt. Jeg laver alting i forvejen. Det meste til børnemenuen lavede jeg midt i december og frøs ned. I dagene mellem jul og nytår, fik jeg lavet alt det, der kunne tåle at blive lavet før. Det betød at jeg på selve dagen faktisk ikke skulle lave særligt meget, så jeg havde en superrolig dag d. 31.
      Men jeg har også prøvet andre år, hvor jeg er helt udmattet, når jeg sætter mig til bordet og ender med at blive fuld efter forretten, fordi jeg ikke har fået spist noget hele dagen :)

      Svar
    • Lækker menu du og din familie skal have i aften – Du og din ønskes et godt nytår og tak for alle dine dejlige tips, råd og gode opskrifter – det er altid dejligt når der “tikker” en ny mail ind fra dig,

      Her er min nytårsmenu:

      Til dronningens tale: Gratinerede kamuslinger – Grissinistænger med lufttørret skinke hertil crémant de Bourgogne

      Forret: Røget gås & andebryst med kålrabi mos, sauterede svampe, Majroeoblater. Crémant de Bourgogne (Gåse- og andebryst er ultra tynde skiver nærmest som carpaccio. )

      Hovedret: Ovnbagt torsk med bagte rødbeder og fennikel. Crémant de Bourgogne

      Dessert: Chokolademousse med kirsebær marineret i kirsebærvin. Sauterne Barsac

      
Kl. 24.00: Franske macarons og Champagne

      Svar
  2. Godt nytår – lækker menu! Åh – den dessert er for lækker! Har lavet gateau marcel flere gange og det er en vinder hver gang!

    Svar