Nytårsforret – 7 lækre idéer til forretten nytårsaften


Mangler du inspiration og opskrifter til årets nytårsforet, så se med her. Forretten nytårsaften sætter jo på mange måder takterne for den middag, man skal til at spise og jeg har derfor fundet lidt forskellige lækre forslag frem til dig her.

7 forslag til årets nytårsforret

Jeg har fundet syv lækre opskrifter, som egner sig godt til forretten nytårsaften.

  1. Laksetatar med æbler og urter
  2. Kammuslinger i hvidløgssmør
  3. Jomfruhummersuppe
  4. Lakserillette med edamamemos
  5. Ceviche af torsk
  6. Svinemørbrad (af sortfodsgris) med avokadodressing og saltede mandler
  7. Avocado med sesam og sprøde grøntsager

Nytårsforretten indeholder ofte fisk eller skaldyr, og det er også en dejlig, elegant måde at starte.

Men fordi ikke alle bryder sig om fisk eller skaldyr, eller måske har forhold, de er nødt til at tage ift. gæsterne, har jeg taget et par forslag med uden fisk/skaldyr.

Lad os kigge på dem en efter en.

Lækre forslag til årets nytårsforret


Laksetatar med æble og urter

Laksetatar er en klassiker og med rette.

Den er nem at lave, alle kan lide den, og den kan laves tidligt på dagen, så den bare skal anrettes på selve aftenen.

Find opskriften her: Laksetatar med æbler og urter

Laksetatar - Lækker nytårsforret: Laksetatar med æbler og urter --> Madbanditten.dk

Kammuslinger i hvidløgssmør

Kammuslinger i hvidløgssmør er en elegant lille forret, som er perfekt, hvis I er et mindre selskab.

De stegte kammuslinger er dryppet med hvidløgssmør og toppet med en lækker blanding af citronskal og pistacienød.

Find opskriften her: Kammuslinger i hvidløgssmør


Jomfruhummersuppe

Jomfruhummersuppen er jo en hyppig gæst på nytårsmenuen og jeg forstår det godt. Dels smager den jo simpelthen så lækkert, og dels er det nemt, da den kan stå og lune på komfuret, når gæsterne kommer, så den bare skal anrettes.

Find opskriften her: Jomfruhummersuppe

Jomfruhummersuppe - den klassiske nytårsforret. Så lækker og velsmagende og temmelig nem at lave selv.

Lakserillette med edamamemos

Denne forret er lidt i den fyldige ende. Den fede lakserillette, som her er rørt med rygeost, får perfekt modspil af den sødlige edamamemos.

Alle elementer kan laves i forvejen og skal bare anrettes på aftenen.

Find opskriften her: Lakserillette med edamamemos

Lakserillette - opskrift på rillette af laks - skøn forret eller frokost

Ceviche med torsk

Dette er en superlækker og elegant forret, som fungerer bedst, hvis I er et mindre selskab.

Torsken er råmarineret i limesaft og rørt med chili, ingefær og urter og til sidst anrettet på en bund af avokado.

Find opskriften her: Ceviche med torsk

Solomillo med avokadodressing og saltede mandler

Solomillo er svinemørbrad af sortfodsgris, og det er det mest utrolige stykke kød. Det er så mørt, at du kan tygge det med øjenlåget.

Lækreste forret nogensinde, sagde gæsterne det år, vi serverede denne.

Find opskriften her: Solomillo med avokadodressing og saltede mandler

Mør svinemørbrad - solomillo fra sortfodsgris fra Thomas Rode

Avokado med sesam og sprøde grøntsager

Denne lille skønne anretning er perfekt, hvis I har en i selskabet, der ikke spiser kød, eller hvis I har en kødtung hovedret og derfor gerne vil starte med noget let og grønt.

Find opskriften her: Avokado med sesam og sprøde grøntsager

Avocado med sesam og sprøde grøntsager - opskrift på dejlig forret med avocado

Forretter til nytår

Det var 7 opskrifter på årets nytårsforret.

Mangler du idéer og opskrifter til de øvrige dele af nytårsmenuen, kan du se alle mine nytårsopskrifter her: Nytårsopskrifter

Rigtig god fornøjelse♥

Nytårsforret - inspiration og opskrifter på forretten nytårsaften

Kan jeg hjælpe dig med noget?

Har du brug for støtte eller hep, input til din kost eller brug for hjælp til at få rettet lidt ind, så du kan få de resultater, du drømmer om? Så hop ind på min lukkede spørgeside og lad mig hjælpe dig.

Som at have en coach ved hånden men uden at det koster tusindevis af kroner hver måned💸

Spørgesiden er til mine PLUS-medlemmer og er du ikke medlem allerede, kan du prøve det gratis her:

Ja tak – det vil jeg prøve!

Udover den lukkede spørgeside får du adgang til at se energiberegninger på alle mine 2.000 opskrifter, din egen favoritside, hvor du kan gemme opskrifter og lave madplaner med indkøbsliste, velkomst e-bogen Den Store Keto-guide (værdi 149,-) og du kan lytte til min podcast.

I Januar 2022 vejede jeg 116 kg og blev medlem hos dig. Det er den bedste beslutning jeg har taget i hele mit liv. Jeg vejer nu 75,4 kg og vægten  går stadig langsomt ned. Jeg har endelig fået et liv, hvor jeg ikke konstant er sulten og kun tænker på mad.”

Start prøveperiode her 

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

2 kommentarer til “Nytårsforret – 7 lækre idéer til forretten nytårsaften”

Skriv en kommentar

  1. 4 stars
    Kunne man evt. lave forretten solomillo med røget mørbrad i stedet for sortfodsgris mørbrad – kan ikke umiddelbart finde sortfodsgris nogen steder

    Svar
    • Jaa det kunne man måske godt men du skal være opmærksom på at det er utroligt salt, hvor solomilloen er utrolig ‘fersk og ren’ i smagen. Så måske brug ristede mandler på toppen i stedet for saltede. Det tror jeg vil være bedre.

      Svar