Pr. 1. august 2025 ændres prisstrukturen på MadbandittenPLUS-medlemskabet. Den nye prisstruktur har tre forskellige medlemskaber, så du selv kan vælge, hvilket der passer dig og dine behov bedst.
For dig, der allerede er medlem, betyder det, at du får et GULD-medlemskab til Bronzepris. For dig, der ikke er medlem endnu, betyder det, at du kan få guldmedlemskab til bronzepris, hvis du tilmelder dig inden prisændringerne træder i kraft.

Betal for de funktioner, du bruger
Jeg lancerede MadbandittenPLUS i januar 2021. Dengang indeholdt medlemskabet det, som svarer til bronzemedlemskabet. Som årene er gået, har vi videreudviklet en hel masse på produktet, men jeg har glemt at lade priserne følge med, fordi du ved, time flies when you’re having fun😅
Men det gør vi så nu. Jeg kan godt lide tanken om, at man kun betaler for de funktioner, man bruger og jeg ved, at mine medlemmer bruger medlemskabet på vidt forskellige måder. Så i stedet for bare at have én pris, giver det mening at dele funktionerne op, så man kun betaler for de funktioner, man har glæde af.
Allerede medlem💚
Som jeg har sagt og skrevet mange gange, kommer jeg aldrig til at lade priserne stige for eksisterende medlemmer. Derfor får de eksisterende medlemmer bare fremover Guld-medlemskab til bronzepris. Dette gælder dog selvfølgelig kun så længe du er medlem. Opsiger du medlemskabet men vil en dag gerne tilbage, vil den nye prisstruktur gælde.
Har været medlem i mange år. Inden PLUS blev etableret.
Jeg er uklar på hvornår min næste indbetaling til mit årsmedlemskab er?
Er det sådan at du udsender en reminder/en opkrævning på indbetaling til fornyelse af mit medlemskab?
Jeg sætter fortsat stor pris på at være medlem og har virkelig gavn af det du skriver.
Med venlig hilsen Eva Resting.
Hej Eva
Hvis du klikker på ‘medlemskab’ i den grønne menu, kan du se hvornår dit medlemskab fornyes. Det sker automatisk medmindre du opsiger det inden. Har du årsmedlemskab, får du en mail en uge inden med reminder om at det snart fornyes. Men du skal kun gøre noget, hvis du ønsker at det ikke skal fornyes :)
Tak for din hurtige, klare og forståelige respons.
Bedste hilsner Eva