Ny madpyramide


FDB har lanceret en ny kostpyramide. Den ser sådan her ud:

Billedet er taget fra Samvirke men kan også ses her

Iflg. den bør jeg på en almindelig dag spise nedenstående:

Fra bunden
En håndfuld havregryn
To og en halv skive rugbrød
Tre-fire kartofler
Grøntsager, flest af de grove: En gulerod, en halv persillerod, et kvart hvidkål
Fine grøntsager – en kvart dåse flåede tomater og en skive peberfrugt

Fra midten
En lille tallerken surmælksprodukt
Et glas mælk
Lidt hytteost på en halv skive rugbrød
Et lille glas juice
En appelsin
Et æble
En portion ris eller fuldkornspasta. Vælg nøglehulsmærket brød, ris, pasta

Fra toppen
To frikadeller

Guf
Er en helt unødvendig del
af en sund kost, men i madpyramiden er der et råderum, som svarer til for eksempel:
12½ piratos
12 vingummier

Arhmen, det kan de da ikke mene? Jeg skal hælde i mig af kulhydrater fra morgenstunden og dagen lang, og så kan jeg allernådigst få to frikadeller til aften og slutte dagen af med lidt slik. Det kan godt være det er mig, der er sært skruet sammen, men jeg ville blive sur, træt og tyk af den dagskost. Suk…

Brug for en hjælpende hånd med vægttab?

Prøv min fleksible Keto kostplan. Den er nem og realistisk, selv i en travl hverdag.

Se kostplanen her >>

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

6 kommentarer til “Ny madpyramide”

Skriv en kommentar

  1. Puhhha det må jeg nok sige. Jeg tør slet ikke tænke på, hvor hurtigt jeg ville tage 5 kg på, hvis jeg fulgte den nye anvisning. Heldigvis er der også noget som hedder sund fornuft :-)

    Svar
  2. Så er du ikke den eneste der er sært skruet sammen, jeg bliver også sur, træt og tyk, samt småsulten hele tiden.

    Svar