Jeg ved godt, at det måske her på bloggen kan virke, som om jeg er sådan en fanebærer for alt, hvad der er sundt eller sukkerfrit, og som om jeg farer rundt og missionerer min sunde livsstil. Men sådan er det faktisk ikke. Jeg skriver om det her på bloggen, og det er omdrejningspunktet i mine bøger, men i virkeligheden er jeg faktisk ret stilfærdig.
Jeg blander mig ikke i andres valg. Jeg holder fast i mit eget grundsynspunkt og lader det være så elastisk, at jeg kan leve med det i en verden, der ofte ser helt modsat på tingene.
Not my circus – not my monkeys, tænker jeg tit og fokuserer videre på det, der foregår på min egen banehalvdel.
Og så blander jeg mig jo alligevel lidt.
For på bloggen her får jeg luft for tanker og idéer og også afløb for frustrationer fra tid til anden. Bloggens størrelse gør, at jeg lader mange ting passere, men nogle gange er jeg den frustrerede mor snarere end den professionelle blogger og så hænder det, at jeg bruger bloggen som ventil.
Børn har ret til en sund barndom
Børn og deres ret til en barndom uden (alt for meget) sukker og junk er en vigtig sag for mig.
Jeg er ikke ude på at omvende hele verden til en sukkerfri livsstil, men jeg vil gerne skabe bevidsthed om, at man godt kan gøre noget anderledes.Og med den vej statistikkerne går, tror jeg på, at vi er nødt til at gøre noget anderledes.
Det er derfor jeg valgte at skrive MADGLAD, og det er det, bogen giver et bud på. “Et bud på” – ikke et endegyldigt svar på.
Den årlige markedsdag
I lørdags var vi til den årlige markedsdag på skolen.
Markedsdagen er en obligatorisk skoledag, hvor ungerne forinden har brugt et par uger med emneuger til at forberede udstillinger og boder. Jeg skal helt ærligt indrømme, at den dag ikke er blandt mine favoritdage. Og måske kan du huske hvorfor.
Sidste år skrev jeg et frustreret indlæg her på bloggen om, hvordan den her obligatoriske lørdag på skolen fuldstændig druknede i sukker-overload med sodavand, slush-ice, popcorn, hotdog og kager i massevis. Startende fra kl. 9 lørdag morgen. På mine børns skole. Ikke i Tivoli. Jeg var – indrømmet – temmelig irriteret og følte mig helt afmægtig.
Til min kæmpestore fornøjelse var markedsdagen i år en markant anderledes oplevelse. I modsætning til året før var der nemlig masser af gode alternativer. Silas og Vegas Fritter havde fx valgt at bytte den vante slush-ice-maskine ud med en bod, hvor man kunne købe små glas med udskåret frugt og banan-is med mørk chokolade og kokos.
Og i Vegas klasse havde de lavet den flotteste frugtbod, hvor de solgte fine og farvestrålende frugtspyd, som de skiftes til at have vagter i på skift.
De halve liter sodavand var byttet ud med 0,25 cl sodavand, og man kunne købe juicebrikker også. Og herudover var der boder med popcorn og hotdogs, og der må også have været kagebod et sted, for jeg så nogen, der spiste kage.
Glade unger
Men jeg så bare vildt mange unger, der gik rundt med et frugtspyd eller en banan-is i hånden, og de så glade og tilfredse ud og lignede ikke nogen, der var sure, eller som led vildt meget afsavn.
Både frugtboden i Vegas klasse og Frittens bod med frugt og banan-is meldte om, at det havde været en stor succes. Folk vil altså gerne have det! Det er jo altid spændende og derfor endnu mere glædeligt.
Måske kan man sige det sådan, at folk/børn spiser det, der er der. Og hvorfor så ikke netop lave sunde alternativer til en dag på skolen, og så gemme overloadet til den årlige tivolitur?
I min verden giver det ret meget mening.
Kære Jane,
Nu har jeg fuldt din blog noget tid, købt dine bøger og langsomt fået introduceret familien til dine mange lækre opskrifter. Min ene datter på 6 år er desværre (ligesom os andre) sukkerafhængig ? Med en opkommende 1 års fødselsdag for mindstepigen herhjemme føler jeg, at jeg har en ny chance ?
Inspireret af ovenstående blogindlæg om, hvor ofte man bare gør hvad der hører sig til, vil jeg bryde det mønster og ikke diske op med lagkager, muffins og slik i lange baner til hendes fødselsdag. Dog synes jeg hun ska ha sin egen kage hun kan gå ombord i.
Kunne du derfor være behjælpelig med et lækkert alternativ til en sukkerfri kage/muffin? Jeg glæder mig til din nyeste bog udkommer- for det er jo aldrig for sent at redde min 6 årige fra hendes sukkermani og introducere hende og hele familien til nye sundere vaner ?
De venligste hilsner
Martine
Lige præcis – det er aldrig for sent! det er faktisk hele min nye bogs konklusion!
Det er altså lidt svært med de helt små størrelser. Jeg ville hverken bryde mig om at bruge “erstatningssukker” eller de meget fiberholdige meltyper, vi ofte bager med på LCHF, for det er hård kost for små maver. Jeg tror, jeg i stedet ville tænke ud af kageboksen og måske servere frugt eller bær med vaniljeflødeskum (bare piskefløde pisket til skum sammen med lidt vaniljepulver. Skal der være noget at bide i, kan du faktisk bage små bløde børnevenlige cookies med at mose en banan med havregryn (ca. 1 lille banan til 1 dl havregryn, tror jeg. og så bage dem i ovnen). De bliver ret udmærkede.
Sidst men ikke mindst er der lidt forskellige forslag og idéer her:
https://www.madbanditten.dk/glimt-fra-en-foedselsdag-med-masser-af-kager/
Håber, det hjælper dig lidt videre :)
Hvor ER det fedt :-) Og supergod stil at komme med en opfølger, for jeg kan godt huske hvor(for) frustreret, du var sidste gang.
Ja, det var virkelig på sin plads med en opfølgning, synes jeg med alle de gode tiltag. Det var en hyggelig dag, synes jeg, og jeg plejer at synes, det er rædsomt (og med en infernalsk larm). Det virkede roligere i år :)
Det er nok det mest geniale udtryk, jeg længe har hørt: “Not my cirkus, not my monkeys”. Det skal total meget printes ud og hænges op på mit kontor. Jeg er nemlig sådan en, der i alle livets forhold, har det med at blive dyrepasser for en hel masse aber, som slet ikke er mine… ;)
Og skønt i øvrigt at høre, at skolen har indført en mere fornuftig sukkerpolitik!
Jeg elsker også det citat. Eller en polsk talemåde er det faktisk. Jeg har også tendens til at tage overansvar, og det er så dumt (og stressende).
I øvrigt tror jeg ikke, skolen har indført noget. Jeg tror mere, det er sådan en bevægelse indefra, om man vil ;-)
Sådan! , tænker jeg bare. Hvor er det fedt med sådan en oplevelse. Hvor er det fantastisk, at flere hos jer er blevet opmærksomme OG har handlet på det.
Jeg har fire børn. To voksne døtre, der for nyligt er flyttet hjemmefra og to teenage drenge, der bor hjemme. Jeg må indrømme, at det bliver sværere jo ældre de bliver. Jeg bliver irriteret over, at der automatisk er hvide boller og sodavand osv TIL FRI AFBENYTTELSE, når de er hos kammerater i hverdage. Hvad er det, vi mennesker ikke forstår, når man kan undre sig over, alle de mennesker med kroniske tarmsygdomme, autoimmune sygdomme osv, der dukker op. Det er jo fordi vi fylder vores krop med ting, vi ikke er skabt til at omsætte!
Vores børn har haldigvis aldrig været kræsne. De spiser faktisk stort set alt incl frugt og er vant til meget grønt på bordet. De mobber mig ind i mellem med, at ” alting er Hvidt brød”. Men jeg kan se,at de kender, hvad sund livsstil er. Jeg kan se, de alle fire dyrker mere eller mindre sport, for det gør vi her. Vi er ikke en familie, der løber syv km alle seks i weekenden, men vi dyrker sport.
Jeg kan også se, at de ved godt, hvad man skal vælge for at spise sundt og at de ved, at det ikke er en god ide med pomfritter i hverdage, samt sodavand og ” snask”.
Så jeg håber, at de kan være med til at bære videre ind i de næste generationer, at vi er nødt til at sadle om kostmæssigt.
Jeg er næsten fristet til at skrive AMEN! For det er en sædvanlig prædiken fra denne side!???.
Jeg kom pludselig til at tænke på et fantastisk citat af Elinor Roosevelt: ” tal i vrede og du vil holde den bedste tale, du nogen sinde har fortrudt” ! For det er sådan, jeg meget nemt kommer til at opføre mig, når dette emne kommer på bordet.
Rigtig god dag, Jane. Du er en KÆMPE inspiration!
Kh Gurli
Jeg er fuldstændig på linje med dig, Gurli, og jeg elsker også det citat! Jeg bliver så følelsesladet af den diskussion.
Selvom vores børn (sådan i bred forstand) har en særlig opgave med at lære at navigere i et overflodssamfund, så tror jeg på, at rigtig meget er hentet ved at lære børn at spise rigtig mad derhjemme, så det hele ikke bliver sådan noget blødt, sødt noget, der knap skal tygges.
Dine unger lyder seje!
Jeg glæder mig ret meget til at se den der bog!
Er fokus mest på sukkerfrit eller er der også glutenfri opskrifter?
Alle opskrifter i bogen er både sukkerfrie og glutenfrie. Ikke ud fra en betragtning om at alle skal leve sukker- og glutenfrit men mere fordi det nok er de færreste, der mangler inspiration til at få mere sukker og brød/pasta i ungerne…
Glæder mig såååå meget til at få fingrene i den bog :-) Trænger virkelig til et inspirationsboost lige på børnefronten – og dine bøger gør altid godt på den front.
Jaaah! Jeg glæder mig også vildt meget til den kommer rigtigt ud. Jeg håber sådan, I kan lide den :)
Gik du i dialog med skolen sidste år?
Jeg er typen der synes det godt må være noget særligt, når man går ned og køber en is med ungerne eller hvis der er dessert efter maden, og det forsvinder jo totalt hvis de får kastet slik og sodavand i hovedet alle steder. Kan huske jeg blev meget forarget over dit indlæg sidste år. Dejligt at de har ændret konceptet ?
Nej, jeg gjorde ingenting. Andet end at skrive her på bloggen, hvilket jo var min egen passiv-aggressive måde at få det ud på. Det ville have været fint at gå i dialog med skolen, men jeg har det virkelig svært med den slags. Så føler jeg nemlig, at jeg diktere hvad andre skal gøre, og det vil jeg faktisk helst ikke. Men jeg vil gerne opfordre til bevidsthed.
Heldigvis er der flere fra skolen, der læser med på bloggen her, så på den måde havde jeg måske lidt en finger med i spillet.
Det giver I den grad mening!
Jeg glæder mig meget til at læse din nye bog :-) Mine piger på 4 og 2 år er gode til frugt og især grønsager, men det er dælme svært at komme uden om alt det sukker som de allerede i deres alder bliver udsat for…
I går da vi var til øko dag strøg min yngste lige uden om kagen og direkte efter skoleagurker og broccoli i boden. Jeg vil så gerne hun forsætter den vej.
Ja, det er rigtigt, det er allevegne. Det er også derfor, jeg synes, vi er nødt til at ændre noget. Ikke fjerne det 100%, det er utopi, men vi kan godt italesætte, at det nogle gange ikke behøver drukne i det.
Og så har vi også en særlig opgave i at lære ungerne at navigere i det. For de kommer til at skulle vælge selv i et overflodssamfund. Den opgave er udfordrende, synes jeg.
Vildt god ide med frugtspyd og bananis – det er hverken svært at lave eller dyrt. Og så ser det flot og indbydende ud, når man skærer frugten ud. :)
Det kan være, de begynder at sælge grøntsagsstænger med dip næste år?
Jeg kan så godt følge dig mht. sukker: Hvorfor skal forarbejdede, søde ting være det eneste udbud, når man får hyperaktive børn af det? Fedt, at de har gjort noget andet i år.
Ja præcis! Jeg var så glad for at se, at der var nogen, der turde gå mod “det plejer vi” og gøre noget anderledes i år :)