Århus er en dejlig by. Det har jeg vist skrevet før. Jeg tilbringer dog lige rigeligt tid der i øjeblikket. I dag var jeg på besøg igen. To spændende møder. En vigtig præsentation for en af vores største kunder og et møde af mere privat karakter. Begge meget interessante og givende. Men det er en lang og uregelmæssig dag at rejse frem og tilbage samme dag. Op kl. 5.00. Tidlig morgenmad. Med toget lidt efter 7. Holde møde 11-13 (hov, hvad med frokost?), haste til nyt møde kl. 14. Tilbage med toget kl. 15.30. Godt pakket dag. Tidligere ville hele min krop have været i alarmberedskab, når det gik op for den, at der ikke kom frokost ind 11.30 som normalt, og jeg ville være blevet nærmest desperat, hvis jeg ikke kunne se et hul. hvor jeg ville kunne få mad. Jeg ville have været utilpas, gnaven og svimmel og ude af stand til at holde fokus. Og både resten af min dag og mit velbefindende ville have været påvirket af det. Jeg kan slet ikke beskrive nok, hvor stor en befrielse det er ikke længere at være i blodsukkerets svingende vold. At kunne gribe en bid kylling i farten mellem to møder og først spise ordentligt igen til aften. Jeg siger ikke, det er sundt at gøre dette, men det er dejligt at kunne, når nu programmet ikke lige er indrettet til spisetider. Også uden at det medfører uværdige overgreb på togstewardessens slikvogn på vej hjem i toget.
Og nu sidder jeg så i toget og savner mine børn, som ikke rigtig kan forstå, hvorfor jeg pludselig er så meget væk. De er vant til, at far rejser mens mor er det faste holdepunkt, og hvad kan man så egentlig regne med, når begge pludselig er væk på skift? Det er vores hverdag i øjeblikket, og jeg er ikke specielt glad for at se, at de er påvirkede af den nye situation.
Det var lige et skridt væk fra madens verden. Men maden i dag er sjovt nok ikke værd at vise frem, så i stedet slutter jeg af med et nostalgisk stemningsbillede fra de århusianske gader.
Århus Er en dejlig by