Ninja Creami lakridsis


Denne lakridsis har den mest fortryllende, bløde konsistens og den lækreste lakridssmag. Isen er lavet i min Ninja Creami ismaskine og det er indtil videre den mest populære is herhjemme.

Ninja creami ismaskinen er min nye besættelse. Efter at være bombarderet med reklamer for den, bukkede jeg under og købte en. Og siden har jeg spist alt for meget is – haha!

Læs om Ninja Creami ismaskinen her >>

Ninja creami lakridsis uden sukker

Ninja Creami lakridsis

Føj til favoritter Udskriv Pin
3
|

Ingredienser

Sådan gør du

  • Pisk flødeost med proteinpulver og fløde i en skål.
  • Hæld mælk i og rør eller pisk det sammen.
  • Put anisolie og lakridspulver i og rør eller pisk det sammen.
  • Hæld i is-beholderen til Ninjaen og sæt i fryser på en plan overflade i 24 timer.

Mindst 24 timer senere

  • Tag ud af fryser og lad den stå på køkkenbordet i 10 minutter.
  • Sæt beholderen i Ninja Creami og kør på 'light icecream'. Er den stadig 'krummet' når den er færdig, kører du 'respin'.
  • Drys evt. med lakridsgranulat og nyd din lækre is.
  • TIP: Spiser du ikke hele beholderen, glatter du overfladen så den er helt flad og sætter isen tilbage i fryseren. Næste gang du vil have is, kører du bare 'light icecream' igen.

Egne noter som Plus medlem

Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter

Energiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlemEnergiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlem

Ninja Creami lakridsis – den mest populære is

Lakridsis har alle dage været den mest populære is herhjemme. Jeg tror endda, jeg har skrevet om det før. Men hver eneste gang, jeg spørger min familie, om jeg skal lave is, svarer de: JA! Lakridsis!

Og det samme gælder efter jeg har købt Ninja Creami ismaskinen. Der er konstant efterspørgsel på lakridsis!

Og jeg har forklaret dem at man ikke kan være en god madblogger, hvis man laver den samme opskrift hele tiden men at det altså kræver en form for variation. Men det virker de til at være ret ligeglade med – haha!

Så ratioen lakridsis til andre smagsvarianter er lige nu 4:1. Jeg laver cirka fire bøtter lakridsis for hver anden slags is, jeg laver. Suk..

Hemmeligheden bag den gode lakridssmag er at jeg både bruger anisolie og lakridspulver. Det er giver en lækrere og dybere lakridssmag.

Proteinrig lakridsis i Ninja Creami

Jeg har brugt proteinpulver i mange af mine Ninja Creami opskrifter. Det er jo i virkeligheden bare en erstatning for sødning og så får jeg protein med i købet.

Jeg vil dog alligevel gerne tage afstand fra den der trend, der er om, at hvis bare man putter proteinpulver i ting, så er de sunde. Glem det. Vi spiser ikke is for at være sunde. Vi spiser is for nydelse. At spise denne is, med eller uden proteinpulver, er bare en måde at gøre det på, hvor vi prøver at minimere de efterfølgende dårlige valg, fordi blodsukkeret forbliver stabilt.

Kalorierne tæller i øvrigt stadig – uanset protein- og kulhydratindhold (chok, jeg ved det godt😅)

Ninja Creami lakridsis uden sukker

Bliv klogere på Low Carb og Keto i din sommerferie☀️

Lyt blandt andet til emner som: strategier til vægttab, hvordan du griber vægttab an efter 40, fordele og ulemper ved faste, cravings og sukkerafhængighed, mentale redskaber til motivation og fastholdelse og hvordan du kommer tilbage på sporet efter en periode med for meget af det gode.

Lige nu kan du lytte til hele mit podcast arkiv for bare 49,-

Prøv MadbandittenPLUS her >>

I gang med Keto på en nem og fleksibel måde?

Med min nye Keto kostplan ‘den fleksible’ vælger du frit tre retter pr. dag fra planen og uanset hvilke du vælger, får du den rette mængde kulhydrat, protein og fedt for at gå ned i vægt.

Prøv kostplanen her >>

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

3 kommentarer til “Ninja Creami lakridsis”

  1. Opskriften ser fin nok ud, men jeg Jan ikke lige lure hvor forskellen på Ninja ismaskine, Alm kompressormaskine og de tidligere “opbevar altid beholderen i fryseren” er..
    da jeg har en en med kompressor, vil jeg høre hvordan du tror denne opskrift vil opføre sig deri?

    Svar
    • Du skal ikke bruge Ninja-opskrifterne i ismaskine. Det vil være fjollet. Brug almindelige opskrifter på is.
      Ninja Creami er mere som en Pacojet til hjemmebrug. Du kan læse om den her: Ninja Creami ismaskine

      Svar
      • Nu har jeg også læst beskrivelsen af maskinen 🫣😇, og kan godt se forskellen.. beklager ulejligheden 🙏🥰
        Men den ser fed ud, og kunne godt bruges i mit køkken.. mon ikke den kommer på ønskelisten? Jeg eeelsker maskiner 🥰

        Svar