Jeg fik lyst til lige at dele denne hurtige opskrift på nem sukkerfri yoghurt-is med jer, for den var bare så nem og dejlig. Hernede i Italien, hvor vi befinder os i øjeblikket, laver de jo ellers utroligt lækker is. Eller dvs. den ser i hvert fald lækker ud.
Jeg spiste is to gange i Rom og begge gange blev jeg enig med mig selv om, det ikke er det værd. De smager SÅ sødt! Jamen så sødt, at de kunne have halveret sukkerindholdet, og jeg ville stadig synes, at de var for søde.
Nem yoghurt-is uden sukker og sødemidler
Føj til favoritter Udskriv PinIngredienser
- 50 g bær jeg brugte blandede bær fra frost
- 150 g græsk yoghurt 10%
- 10 g mørk chokolade 70-85% jeg brugte Lindt 90%
Sådan gør du
- Overhæld de frosne bær hurtigt med kogende vand og dræn dem straks. Det er bare lige for at gøre dem blødere i det.
- Rør sammen med den græske yoghurt og sæt et tern chokolade i eller hak chokoladen og kom den på toppen.
Egne noter som Plus medlem
Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter
Sukkerafvænnede smagsløg
Det er jo en kendt bivirkning af ikke at spise sukker til daglig. Prøv det selv. Undgå alt sukker i to uger og spis så en is. Du vil blive overrasket over, hvor meget smagsløgene skærpes, når de ikke hele tiden dynges til i sukker og stærke, syntetiske smage.
Og så handler det pludselig ikke om at være hellig eller sukkerforskrækket, når man takker nej til is og bland-selv-slik. Så handler det faktisk om, at man synes, det smager dårligt. Og hvorfor spise noget, der smager dårligt?
Selv ting, man ikke normalt forbinder med sødt, smager sødt, når man ikke er vant til sukker. Avokado fx. Eller fløde. Eller ja, græsk yoghurt (den fuldfede – den magre er stadig sur).
Hvis du gerne vil vide mere om det der med at blive sukkerfri, kan du læse mere her.
Varmt! – Hit med noget koldt!
Men hernede i varmen får man ellers nemt lyst til noget koldt.
I går travede vi rundt i Cagliari, som er hovedbyen hernede på sydøen af Sardinien, og det var SÅ varmt. Da vi kom hjem, rørte jeg sådan en nem yoghurt-is her sammen og spiste den, inden vi trak i badetøjet og gik ned og dyppede os i det dejligt kølende hav.
Nem og hurtig kølende sommerdessert på 5 minutter.
Hvis jeg havde været hjemme i mit eget køkken, havde jeg nok rørt en smule vaniljepulver i også.
Rigtig god weekend!
Det lyder rigtig dejligt, men det er jo ikke en is, sagde is-narkomanen
Hvorfor kommer der pludselig nye kommentarer ind på dette ældgamle indlæg?🤷🏻♀️
Frosne bær er desværre nødvendigt at koge , der kan være mange bakterier i.
Ja, det er sandt at det er anbefalingen. Jeg har bare aldrig fulgt den.
Hey.
Spørger måske lidt dumt.
Skal yoghurtisen ikke fryses? Det kan jeg ikke læse nogle steder.
Jo det skal yoghurt-is normalt men her har jeg lavet en lynversion, hvor de frosne bær får lov at være dem, der giver is-fornemmelsen❤️
Hej
jeg har lavet en dessert af 100 gr. cheesy vaniljeskyr og 8 jordbær og lidt piskefløde, blendet det hele og frosset det, i små glas, er det en “lovlig” dessert ?
Det er ikke noget, jeg ville spise, men hvis det passer ind i din kontekst, kan du jo fint vælge anderledes end mig :)
Hej
Det ser lækkert ud.
Isen krystallisere ikke med græsk yoghurt?
Jeg har prøvet med alm yoghurt og det krystallisere, så tænkte at prøve din med græsk yoghurt
Jo, det gør den nok desværre stadig…
Jeg har købt bogen nu… skal starte op med at læse, jeg har en “blød rygrad”, men håber at kunne finde ud af at starte op. ?
Ja, for mig smager pasta sødt.
Det ligner en lækker dessert, den må jeg prøve, men nok med laktosefri yoghurt med et skvæt fløde i. Tak for opskriften.
Uhm!! Den ser godt nok frisk og lækker ud og sukkerfri er lige noget for mig, som har en diabetiker i huset?
Tak for ideen, som vi nok skal få smagt mange gange i varmen.
Savner dig så meget og syntes snart du har holdt ferie nok ?
Mangler virkelig min daglige inspiration her fra bloggen så jeg har godt nok været igennem mang indslag af ældre dato. Det er faktisk både sjovt og inspirerende.
Som du laver denne is kom jeg lige i tanke om at den var den is jeg lavede om sommeren til min unger. Den ene ville helst hindbær og den anden skovbær.
Selvom solen ikke skinner så meget i dk så kunne sådan en lækker sag godt være et weekend treat.
Nyd resten af ferien (trods alt) ?
Hvor er du sød, Heidi :) Vi har også været væk længe. Næsten tre uger i alt bliver det til. Vi kommer hjem igen på torsdag :)