Nem kokosyoghurt med dejlig cremet konsistens


Jeg har tidligere forsøgt mig med at lave kokosyoghurt med tilsatte yoghurtkulturer og probiotiske bakterier, men resultatet blev lidt tyndt og sjasket, synes jeg. Her synes jeg, vi kommer lidt tættere på den cremede, tykke konsistens, som jeg gerne vil have. Til gengæld er kokosyoghurten her ikke 100% mejerifri men blot kraftigt mejeri-reduceret. Det skal man jo være indforstået med.

Kokosyoghurten her er til gengæld vildt fed, og det kan man lige have i mente, inden man øser en kæmpe portion op. Den mætter jo temmelig kraftigt.

Nem og cremet kokosyoghurt --> madbanditten.dk

Nem kokosyoghurt med dejlig cremet konsistens

Føj til favoritter Føj til favoritter Print Pin
4
|
2 days

Ingredienser

  • 800 ml kokosmælk på dåse, gerne Extra Creamy kokosmælk fra Santa Maria
  • 3 spsk yoghurt naturel eller mælkekefir (jeg brugte mælkekefir, fordi det var det, jeg havde)
  • vaniljepulver (valgfrit)

Topping

  • yaconsirup
  • nøddemysli

Sådan gør du

Dagen før

  • Sæt de to dåser kokosmælk i køleskabet, gerne natten over. Du vil gerne have, at den skiller kokoscremen fra kokosvandet.

Næste dag

  • Næste morgen lirker du kokoscremen ud og hælder det i en skål. Vandet drikker du, bruger i en smoothie eller kasserer.
  • Pisk nu kokoscremen med elpiskeren til en ensartet masse.
  • Tilføj yoghurt/mælkekefir og rør godt sammen med en ske, evt, med lidt vaniljepulver, hvis du kan lide det i din yoghurt.
  • Hæld nu kokosyoghurten i et glas med tætsluttende låg og stil glasset uden for køleskab i 12-24 timer. Sæt herefter kokosyoghurten i køleskabet og spis den, når du synes.
  • Hvis den har stået længe i køleskab, kan den være blevet lidt hård. Tag den ud og rør den godt igennem, evt. sammen med lidt kokosmælk, mælkekefir eller yoghurt. 
  • Server med lidt yaconsirup og en skefuld hjemmelavet nøddemysli for en dejlig morgenmad.

Noter

PS: Den smager jo altså lidt af kokos, så det skal man kunne lide. Til gengæld giver yoghurten den en dejlig syrlig smag, som letter den fede smag lidt.

Egne noter som Plus medlem

Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter

Dine egne noter

Energiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlemEnergiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlem

Energiberegning

PR. PORTION
Kcal 415
Kulhydrat 11g
Protein 9g
Fedt 44g

NB: Der findes enkelte kokosmælk-mærker, som ikke skiller i køleskab. Typisk er det, fordi producenten har puttet noget i for at sikre, at det ikke sker. Er din kokosmælk ikke skilt efter en nat i køleskab, er der ikke andet at gøre end at bruge den til noget andet og prøve et nyt mærke næste gang.

Nem og cremet kokosyoghurt --> madbanditten.dk
linje.png

Indlægget indeholder affiliatelinks. Læs mere her: Madbandittens reklamepolitik

Kan jeg hjælpe dig med noget?

Har du brug for støtte eller hep, input til din kost eller brug for hjælp til at få rettet lidt ind, så du kan få de resultater, du drømmer om? Så hop ind på min lukkede spørgeside og lad mig hjælpe dig.

Som at have en coach ved hånden men uden at det koster tusindevis af kroner hver måned💸

Spørgesiden er til mine PLUS-medlemmer og er du ikke medlem allerede, kan du prøve det gratis her:

Ja tak – det vil jeg prøve!

Udover den lukkede spørgeside får du adgang til at se energiberegninger på alle mine 2.000 opskrifter, din egen favoritside, hvor du kan gemme opskrifter og lave madplaner med indkøbsliste, velkomst e-bogen Den Store Keto-guide (værdi 149,-) og du kan lytte til min podcast.

I Januar 2022 vejede jeg 116 kg og blev medlem hos dig. Det er den bedste beslutning jeg har taget i hele mit liv. Jeg vejer nu 75,4 kg og vægten  går stadig langsomt ned. Jeg har endelig fået et liv, hvor jeg ikke konstant er sulten og kun tænker på mad.”

Start prøveperiode her 

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

33 kommentarer til “Nem kokosyoghurt med dejlig cremet konsistens”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Hej Jane, jeg har gennem længere tid lavet kefir af købt kokosfløde og tænker nummer, om det er muligt at fremstille det af hjemmelavet kokosmælk? Hilsen Bodil

    Svar
    • Hej Bodil
      Det ved jeg desværre ikke. Det er så mange år siden jeg har eksperimenteret med den slags, så min viden er helt enkelt begrænset :)

      Svar
  2. Hej Jane, når man har spist kød og æg til morgenmad i nogle uger (2) prøver en 4 ugers keto kan man så en enkelt gang eller 2 spise en portion af denne yoghurt. Har lavet den før, og ved den smager fantastisk, men helt Keto er den vist ikke, eller er der noget jeg har misforstået. Hilsen
    Pia

    Svar
  3. Jeg har nu lavet kokosyoghurten to gange og nyder den til morgenmad, hvor jeg hverken har særlig meget tid, fantasi, eller appetit… Men 3-4 skefulde mætter virkelig længe

    Svar
  4. Jeg er faktisk lidt bange for at spise min! Den står nu i køleskabet, efter to dage i rumtemperatur. Kan der opstå toksiner i den?

    Svar
  5. Hej Jane!
    Er det meget vigtigt at lade det stå i så lang tid efter? Jeg har bare sådan lyst til at spise det med det samme, haha :)

    Svar
    • Det kan du bare gøre! Så får mælkesyrebakterierne bare ikke tid til at formere sig, eller hvad det nu er de gør, men der er jo allerede lidt i fra yoghurten ;-)

      Svar
  6. Hej Jane
    Jeg er rigtig glad for dine bøger som giver mig en masse insiration.
    Jeg vil gerne vide hvordan jeg energiberegner denne kokos yougurt ,da jeg er i tvivl når jg nu hælder vædsken fra

    Svar
  7. Hej
    Lækker opskrift på kokosyogurt.
    Du skriver kokos blandes med yogurt eller kefir. Kan jeg bruge Acido/A38 ? Gør det nogen forskel ?
    Vh Sophia

    Svar
  8. Jeg kan ikke lide/tåle yoghurt, så det er et vældigt godt forslag til et morgenmadsprodukt. Men feder det ikke meget i forhold til yoghurt og andre syrlige mælkeprodukter?

    Svar
    • Hej Signe
      Der er jo ikke noget mad, der feder eller slanker. Alting er jo et samspil. På LCHF kører kroppen jo på fedt og forbrænder derfor fedt døgnet rundt, og vi vælger derfor så fede alternativer som muligt.

      Svar
  9. Hej Jane..
    Denne skal jeg sørme prøve til morgenmad.. Tror du man kan erstatte yougurt med 3spsk laktosefri cremefraiche og lidt probiotika og så nogle timer et lunt sted?? Inden køleskabet.. Kan nemlig ikke tåle laktose

    Svar
  10. Hej Jane.
    Tak for nogle gode bøger og fantastiske opskrifter!
    Jeg prøver at holde mig til striks lchf. Hvordan går det i spænd med kokosyoghurt, som morgenmad?
    Mvh Kathrine

    Svar
    • Kokosyoghurten synes jeg godt kan gå på striks. Fedtenergiprocenten er jo tårnhøj. Det, du skal være opmærksom på, er det, du putter ovenpå ;-)

      Svar
  11. Det ser lækkert ud.
    Jeg køber Santa Marias extra creamy blandt andet for at undgå dåse, men jeg synes ikke den skiller i køleskab.
    Har du en idé til hvad jeg så kan gøre når jeg gerne vil prøve denne opskrift, uden at bruge dåse?

    Svar
    • Den bruger jeg også helst men den duer ikke til dette projekt. Eller dvs. nogle gange skiller den jo lidt i køleskab og så kan du bruge den. Ellers vil jeg anbefale dig at gå udenom denne opskrift og i stedet bruge Extra Creamy i din chiagrød.

      Svar
      • Ja, det er blandt andet også chiagrød jeg bruger extra creamy til. Øv, jeg må overveje om jeg skal gå på kompromis med dåse-kemien, så jeg kan afprøve denne opskrift :-)

        Svar
  12. Lyder lækkert! Er det underordnet hvilken yoghurt naturel man bruger, eller er det bedst med en græsk med høj fedtprocent? Kunne den være god at blande med en skefuld chiagrød? Og i øvrigt, tak for en fantastisk blog

    Svar
    • Det skal være en yoghurt, der indeholder de gode mælkesyrebakterier. Jeg ville vælge en sødmælksyogurt eller en græsk yoghurt, hvis jeg ikke brugte min mælkekefir. Du kan sagtens røre et par skefulde i din chiagrød.

      Svar
      • Tak :-) Jeg bor i Abu Dhabi, og det kan godt være lidt af en udfordring når man har valgt at kaste sig over LCHF livsstilen :-) De er i dette land særdeles glade for sukker og søde sager! Og så er det i øvrigt svært og meget dyrt at købe økologisk… Men men men, gir ikke op :-) Dejligt at have alle dine bøger ved min side og din blog, som gør det hele meget nemmere! Tak :-)

        Svar
      • Åh, jeg har lige lavet én der skal stå nu, men har brugt en almindelig økologisk yoghurt (1,5%). Håber det går. Hvis ikke må jeg prøve med græsk yoghurt næste gang.

        Svar