Nem fødselsdagskage


Dette er en opskrift på en nem fødselsdagskage, som jeg efterhånden har lavet et utal af gange. Den er nem at lave og kræver ikke alverdens tid. Bunden skal helst laves dagen før og på selve dagen skal man derfor bare piske fløden og pynte med bær. Den ser festlig ud og passer godt på et fødselsdagsbord. Nå ja og så er den sukkerfri, glutenfri og Low Carb.

Nem fødselsdagskage - glutenfri, sukkerfri og Low Carb

Nem fødselsdagskage

Føj til favoritter Print Pin
10
|
1 time

Ingredienser

Bund

Topping

Sådan gør du

Bund

  • Opvarm ovnen til 160 grader.
  • Pisk æg med sødning, citronskal og vaniljepulver.
  • Smelt smør i en kasserolle og tilsæt smeltet smør sammen med flødeost og citronsaft. Pisk det hele godt sammen.
  • Tilsæt mandelmel, fiberhusk, bagepulver og mandelessens og pisk igen. Dejen bliver nu tyk.
  • Hæld dejen i en smurt springform (ca. 20 cm) med bagepapir i bunden. Bag i ovnen i ca. 35 minutter. Bliver kagen formørk i toppen henimod slutningen, kan du lægge et stykke staniol over.
  • Lad kagen afkøle helt, evt. i køleskab til næste dag.

Topping

  • Pisk fløden til flødeskum med/uden sødning, som du foretrækker og vaniljepulver.
  • Fordel flødeskummet på mandelbunden.
  • Fordel bær over flødeskummet og drys til sidst med lidt grofthakket chokolade.

Noter

Jeg har sat kagen til 10 personer. Stykker er pænt små men den kagen er virkelig rich. Vi har den tit på bordet sammen med andre kager og skærer derfor endnu mindre stykker. Så det kan du lige have i baghovedet.
Ønsker du en tyndere bund, kan du også lave den i en 24 cm form. Øg da mængden af fløde og bær en smule.
Energiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlemEnergiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlem

Det er den slags sukkerfrie/Low Carb-kage, som ingen aner er Low Carb, når du serverer den. For den smager bare skønt og lækkert. Selv når jeg har haft flere andre kager på bordet, er det denne, der er mest populær.

Fødselsdagskage eller dessertkage

Du behøver ikke bruge den som fødselsdagskage. Den fungerer også superfint som dessertkage, hvis du har gæster og vil byde på en lækker dessert efter maden.

Kan den laves i airfryer?

Ja, jeg tror såmænd fint at bunden kan bages i airfryer men udfordringen bliver jo at få plads til den. Alternativt skal du acceptere en firkanten fødselsdagskage og bage den direkte i metal-bageformen, der kan fås til. Det tror jeg faktisk kunne fungere fint.

Vil du have mere inspiration til Low Carb-bagværk i airfryer, så har jeg en masse lækkerier til dig her: Brød & Kager i airfryer

Nem fødselsdagskage til børn og voksne

Denne kage kan både bruges til børnefødselsdag og til voksne. Jeg serverede den til min 47-årigs fødselsdag og til ungernes 18-års. Til begge fødselsdage faldt den i smag hos både voksne og børn.

Her er den fx til min 47-års fødselsdag, som jeg fejrede i silende regn i mit elskede bjerghus i Spanien, hvor jeg var taget til i håb om for en gang skyld at fejre fødselsdag i sol og varme (jeg har fødselsdag i marts). Nuvel, bedre held næste år. Men kagen – og selskabet – var fantastisk alligevel.

nem fødselsdagskage

Glutenfri fødselsdagskage

Denne nemme fødselsdagskage er naturligt glutenfri og er derfor god at servere, hvis du har en glutenallergiker i selskabet. Glutenfrie kager er tit en lidt tør eller kedelig oplevelse, men det er denne slet ikke. Den er absolut lige så lækker som kager bagt med almindelig mel. Den har den helt rigtige svampede konsistens og virkelig god smag.

Lækre fødselsdagskager

Er denne fødselsdagskage ikke lige sagen, har jeg en masse andre gode og nemme forslag. Hvis jeg skal fremhæve et par stykker, så vil det være den lækre og svampede banankage, som er både nem og lækker. Er fødselaren chokoladeelsker, er min opskrift på brownie med flødeskum og bær også virkelig lækker. Og skal det være ren chokolade, er verdens bedste chokoladekage, aka gateau marcel jo det lækreste, der findes.

Nem fødselsdagskage - glutenfri, sukkerfri og Low Carb
Nem fødselsdagskage - glutenfri, sukkerfri og Low Carb

Er du i tvivl om, hvor meget du skal spise?

Så prøv min online kalorieberegner.

Du indtaster dit køn, din alder, din højde, din vægt og dit aktivitetsniveau og så fortæller beregneren dig, hvor mange kalorier du skal spise, hvis du vil holde vægten, hvis du ønsker vægttab og hvis du ønsker at arbejde på at øge i muskelmasse.

Jeg har lavet to forskellige oplæg til vægttab. En, jeg kalder stabilt vægttab, som er egnet til et stabilt og realistisk vægttab, hvor du stadig har god energi, sover godt og bevarer din muskelmasse og hvor der stadig er plads til et socialt liv. Og så en, jeg kalder målrettet vægttab, som du kan bruge i perioder, hvor motivationen er særligt høj, eller hvor du er indstillet på at give den en ekstra skalle og er ok med, at det kræver lidt ekstra fokus.

Når du har udregnet dit kaloriebehov, hjælper jeg dig med at få styr på dine makronæringsstoffer (kulhydrat, protein og fedt), alt efter om du ønsker at spise Keto eller Low Carb.

Kalorieberegneren er med i mit SØLV og GULD medlemskab, men du kan prøve den i den gratis prøveperiode, hvis du ikke er medlem allerede.

Jeg vil prøve det gratis i 7 dage!

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

4 kommentarer til “Nem fødselsdagskage”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




    • ja helt sikkert. Bare vær opmærksom på at mine kager er meget lidt søde, fordi jeg ikke spiser sukker/sødt, så måske vil du gerne have den sødere end jeg foreslår. Så bare smag til undervejs og put mere i ved behov.

      Svar