Negativitet og 15 seconds of Facebook Fame


Jeg oplever, at sundhedsdebatten er præget af enormt meget negativitet. Tonen og vinklingen virker ofte fordømmende og fingerpegende. Hvorfor er det mon sådan?

Lad mig give et eksempel. I går udsendte Ritzau nyheden om, at en overlæge på Rigshospitalets ambulatorium for børn med sygdomme i hjerne og nervesystem oplevede, at 10-20% af hans børnepatienter var blevet sat på en særlig diæt af forældrene i håb om at lindre deres smerter. Glutenfri kost og laktosefri kost blev nævnt og ‘Atkinskuren’ blev fremhævet som det værst tænkelige.

Flere medier tog straks historien, for det er altid en god historie, men nu blev emnet drejet væk fra de syge børns forældre og deres valg til at handle generelt om sundhedsbevidste forældre, der “følger diæter” (hvad det så egentlig vil sige).

Der blev talt fejlernæring, B12-vitaminmangel, hospitalsindlæggelser og alvorlige skader i hjernen. Altsammen pretty serious shit!

Og selvfølgelig ingen mediesnak om børn og kost og sundhed uden argumentet over dem alle: Børn får spiseforstyrrelser af forældrenes diæter.

Av. Hvem vil give sine børn spiseforstyrrelser med vilje? Jeg tror, de fleste af os vil give vores højre arm for at undgå, at det sker.

Så næste gang ens barn plager om flødeboller nede i Brugsen, er det så bedst at sige ja? For en sikkerheds skyld. For tænk nu, hvis barnet fik opfattelsen af, at flødeboller var noget, man ikke bare skulle spise løs af. Så ville barnet måske føle sig snydt eller frarøvet og så gå amok i flødeboller senere, og så er spiseforstyrrelsen jo lige rundt om hjørnet. Eller hvad?

Nej, så galt behøver det nok næppe at gå.

At skræmme livet af børn ved at fortælle dem om sukkersyge og amputerede lemmer pga. dødscarbs i bananer, eller det farlige gluten, som ophav til al ondskab i verden eller at lære dem, at mennesker, der spiser noget, der kommer fra et dyr, vil brænde langsomt i helvede, er selvsagt ikke en smart retorik.

Men gad vide hvor mange forældre, der egentlig serverer den sådan? Mit gæt er, at det ikke er mange.

Leder du længe nok, kan du nok finde et tilfælde eller to. Men at forveksle mindretallet med flertallet er ikke bare fjollet. Det er faktisk dumt. Og useriøst.

15 SECONDS OF FACEBOOK FAME
Men nu handlede det jo om vinklingen.

Hvad nu, hvis man i stedet tog et par mere positive briller på. I stedet for at håne og nedgøre forældre, der gør en indsats for at deres børn skal spise sundt, kunne man vælge at bifalde, at der findes motivation og lyst til at gøre noget aktivt for børnene.

Man kunne også vælge at fokusere på, at sundhedsbevidste forældre næsten uanset deres definition af sundhed går op i at øge mængden af frugt og grønt i kosten og at spare på sukker, junkfood og færdigmad.

Jeg tror, at *næsten* uanset hvilken ernærings- eller sundhedsekspert, du spørger, vil vedkommende svare, at det generelt er en god idé at spise flere grøntsager og at begrænse sukker, sodavand, junkfood og færdigmad. Spørger du Fødevarestyrelsen og vores officielle kostråd eller endda Verdenssundhedsorganisationen WHO vil de i hvert fald bifalde det.

Så hvorfor vælge den negative vinkel, når nogen rent faktisk gør det?

Er det mon for at opnå de eftertragtede 15 seconds of Facebook Fame? Tænk, hvis man kunne være så heldig, at man fik vinklet sin artikel så skarpt, at man ville kunne opildne de i forvejen mange vrede mennesker på Facebook. Vrede mennesker på Facebook = meget aktivitet = mange delinger = mange klik på artiklen = mange annoncekroner eller = meget opmærksomhed på mig, mig, mig!

Eller er det den gode gamle jantelov? Du skal ikke tro, du er noget. Duk dig!

LED EFTER DET POSITIVE
Min opfordring i dag er at fokusere på at sprede lidt kærlighed i stedet for at lade dig rive med af alle de negative historier, du hører. Negativitet avler negativitet og vrede avler vrede. Og det er sjældent konstruktivt. Men positivitet er også selvforstærkende.

Og tænk, hvad vi kunne udrette, hvis vi stod sammen om de ting, vi er enige om – måske er der endda flere af dem, end vi lige går og tror. Men at finde lighederne kræver, at vi tør lytte og ikke låser os stålfast på, at jeg har ret og du tager fejl.

Så hey, prøver du at gøre noget godt for dig selv, din omverden, planeten eller dine børn? Stærkt gået!  Kæmpe skulderklap fra mig til dig. Det synes jeg sgu, du fortjener!

Peace out!

Spred kærlighed - ikke had.

Opdateret:
Det var ikke min mening at skøjte let hen over selve problematikken med, om børn får spiseforstyrrelser af voksnes diæter. Vi har bare diskuteret det så mange gange her på bloggen i de sidste par år, at jeg her ville tage fat på det generelle med vinklingen af den type artikler.

Hvis du vil læse, hvad jeg skrev om problematikken allerede tilbage i 2014, kan du gøre det her:

Får børn spiseforstyrrelser af forældres diæter?

Mangler du inspiration til morgenmad og frokost?

… og har du en airfryer? Så er min nye e-bog lige noget for dig. Her får du 30 nye Keto-opskrifter på morgenmad og frokost, du kan lave i din airfryer. Nemt, hurtigt, lækkert og sundt.

Du sparer 20% lige her >>

Lad mig gøre dit sunde liv ENDNU nemmere!

Med MadbandittenPLUS får du:

  • energiberegninger på alle mine 1.900 opskrifter
  • din egen favoritside, hvor du kan gemme dine yndlingsopskrifter
  • adgang til værktøj, hvor du kan lave egne madplaner og få indkøbsliste
  • færdige madplaner, jeg laver
  • velkomst e-bog Den Store Keto-guide (værdi 149,-)
  • adgang til at læse eksklusive sundhedsartikler og guides
  • adgang til at lytte til min podcast

OG jeg fjerner alle reklamer fra siden🥳

Det koster 1 krone om dagen – men du kan prøve det GRATIS i 7 dage først.

>> MadbandittenPLUS <<

Kom med ombord og lad mig hjælpe dig. Det har aldrig været nemmere at spise sundt.

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

26 kommentarer til “Negativitet og 15 seconds of Facebook Fame”

Skriv en kommentar

  1. Af ❤’et TAK for dette blogindlæg!
    Hvor ville jeg ønske noget mere positiv fokus i nyhedsmedierne. Det ville klæde dem med et fokusskifte. Hvorfor ikke fremhæve de familier hvor forældrenes indsats har haft en enorm og virksom positiv effekt, hvorfor hive alt lortet frem? Alle de grelle eksempler på fanatikere der gør skade på deres børns sundhed. Kan det virkelig passe at det er det eneste der er læsere -og dermed annoncekroner- i?

    Jeg stoppede med at se nyheder for længe siden og jeg afskaffede faktisk mit fjernsyn for lidt over et år siden, og det har virkelig gjort en kæmpe forskel på mit perspektiv på ting. Jeg danner bedre mit eget syn på en historie og jeg bliver ikke manipuleret til en mening eller lader mig hidse op over historien som -måske- i virkeligheden slet ikke er så slem som den lød i “nyhederne” hvor den var blevet manipuleret til ukendelighed for at skabe “drama”, “konflikt” og “kontrast”.

    Det er en kæmpe lettelse. Jeg følte mig bombarderet med negativitet og eftersom jeg var midt i en personligkrise (for knap 1 1/2 år siden) fandt jeg det svært at arbejde på et positivt livssyn, lyse perspektiver, tilgivelse og accept, når jeg havde negativitetskanonen (fjernsynet) kørende i baggrunden hele tiden.
    Så det blev afskaffet. Jeg troede det ville være svært, men det viste sig faktisk ikke at være det. Jeg har så valgt også at holde mig fra de skrevne nyhedsmedier.
    Det kan måske virke ignorant og tåbeligt overhovedet ikke at følge med, men ikke desto mindre har det gjort underværker for mit humør.
    I dag er jeg ekstremt selektiv omkring hvad jeg får i mit newsfeed på Facebook og hvad jeg læser på nettet. (Man kan rent faktisk Google Newspaper only with good news, og her kommer en masse skønne medier som man også kan følge på Facebook)
    Jeg finder også gode blogs på nettet -som denne ❤- og inspirerende YouTube videoer, TED talks, Elephant Journal og hvad jeg nu ellers kan fylde mig selv med af gode, inspirerende nyheder og informationer :-D

    Lad os stoppe med at angribe alt det vi hader og i stedet fremhæve alt det vi elsker!
    Yeah!

    / Hanne ❤ Hjerte Under Ombygning .dk
    -En blog om livet: Kærlighed & nedture, livskriser, tanker, mindset & personlig udvikling

    Svar
    • Hvor er det sjovt, du nævner det. Jeg har arbejdet SÅ målrettet på at luge siden jeg havde det med i mine nytårsforsæt de sidste par år. Jeg har fjernet medier og personer fra mine social media feeds, hvis jeg synes, de bidrog negativt i stedet for positivt. Og det har virkelig været en game changer ift. mit livssyn, som ikke sådan fra naturens side er helt lyst.

      Tak for din fine kommentar! :)

      Svar
  2. Lige en tilføjelse, små syge børn har sandsynligvis en ret lille appetit, måske er det årsagen til fejlernæringen.
    Er der nogen læger eller journalister der har overvejet det?

    Svar
  3. Først tak til dig Jane fordi du “står på mål” for alle os der spiser alternative måder og ikke følger de officielle kostråd.

    Angående eksperter så er de heller ikke enige, hvis vi kigger ud over vores egne grænser er der mange flere forskellige synspunkter blandt læger der beskæftiger sig med kost og sundhed. Så den der med at det er nødvendigt at spise fra alle fødevarergrupper er en subjektiv opfattelse, fødevare grupperne i vores officielle kostråd er udnævnt til at være nødvendige, det er de ikke, det nødvendige er at vi får dækket vores ernæringsmæssige behov.

    Svar
    • Nej det er rigtigt. Det er næsten som om der findes lige så mange meninger, som der findes eksperter. Men hvis medierne spørger den/de samme hver gang, er det også det samme synspunkt, der kommer ud gang på gang og her synes jeg måske nok, det kunne være på tide at ryste posen lidt :)

      Svar
  4. Jeg er enig med dig. Men jeg tror, at du og JP/overlægen taler om to forskellige grupper. Der er de forældre, som gerne vil have, at deres børn får ordentlig og nærende kost bestående af en masse grønt (den gruppe, du beskriver) og så er der en lille, men eksisterende, gruppe, som også har et ønske om, at deres børn skal være sunde – hvor dette kommer til udtryk gennem restriktioner og forbud.
    Medierne har valgt at vinkle på sidstnævnte gruppe, selvom det nok er udtryk for et mindretal.

    Svar
    • Ja det er helt sikkert to forskellige grupper. Jeg bliver bare provokeret, når de glider sammen.
      I øvrigt synes jeg, at artiklen i JP var fin og relevant og rimelig sober. Det var TV2, der udelod fakta og lavede noget journalistisk makværk.

      Svar
  5. Jeg følte mig ikke hånet eller nedgjort af artiklerne, selvom vi i min familie gør en stor indsats og har en holdning til sund mad. Personligt læste jeg, at læger udtrykte bekymring omkring, at nogle børn kan få et anstrengt forhold til mad, hvis forældre fortæller dem, at gluten, laktose, kød, hvadsomhelst er forbudt og farligt… Forbudt og farligt!

    Fordi man har et synspunkt omkring, at dæmonisering og udelukkelse af hele grupper af fødevarer kan være problematisk, betyder det ikke at man giver sine plagende unger flødeboller nede i Brugsen… Come on.

    Hvis du gerne vil blive taget seriøst omkring dine holdninger til mad og sundhed, synes jeg du skal overveje en mindre hysterisk retorik, når der er noget du ikke er enig i. Perfekt eksempel på, hvorfor sundhedsdebatten er så træg.

    Svar
    • Den bekymring deler vi fuldstændig. Det var ikke min mening at negligere den del. Hvor mange forældre, der ligefrem går i dødsgluten-mode, ved jeg ikke helt. Mit gæt er, at de fleste, som du selv beskriver, gør en indsats men uden at det nødvendigvis kammer over, men at ekstremerne selvfølgelig findes og desværre får mere medietid.

      Og tak for resten af dine input.

      Svar
      • I forlængelse af indlæg forleden : Endnu en regel omkring at skrive en blog( som er ens egen og hvor man selv bestemmer hvad man skriver..) : Skriv ikke med følelserne for så tolkes det som hysteri- og så er man useriøs… ikke bare engageret- Keep up the good Work :-)

        Svar
        • Haha, ja. Kravene er faktisk enorme, når de bliver lagt sammen. Hvis jeg skulle overholde dem alle, måtte jeg lukke butikken, tror jeg…

          Svar
  6. Jeg synes du har nogle gode og vigtige pointer med – generelt bør man have en positiv indgang til kost og ernæring, og der kan hurtigt gå panik-stemning i de danske medier.

    Jeg mener dog samtidig, at du kommer lidt let henover, at nogle forældre vitterligt giver deres børn et helt forkvaklet forhold til mad. Som eksempel kan jeg nævne to børn jeg passede, da jeg arbejdede i børnehave: De to børn fik ikke sukker derhjemme, da forældrene ikke selv spiste sukker. Det betød desværre også bare, at børnene (som i øvrigt intet fejlede) på ingen måde kunne deltage i normale begivenheder i en almindelig børnehave, såsom fødselsdage og julearrangementer. De blev decideret høje på sukker og stjal slik fra de andre børn.

    Man kan sagtens diskutere, om der ikke er lige lovlig meget sukker i den slags arrangementer, og hvor meget sukker børn generelt bør indtage, men et sundt forhold til mad indfatter, i min optik, også et varieret forhold, hvor børn “udsættes” for lidt af det hele. Både de kødfri retter og en tur på mcdonalds i ny og næ.

    Svar
    • Det er ikke for at skøjte hen over det eller negligere, at problemet findes. Indlægget her handler bare ikke om den problematik. Det handler om negativ vinklinger i sundhedsdebatten, som undrer mig generelt. Emnet med om børn får spiseforstyrrelser af voksnes diæter har jeg skrevet om mange gange tidligere. Den popper jo jævnligt op. Her skrev jeg fx om det tilbage i 2014. https://www.madbanditten.dk/far-born-spiseforstyrrelser-af-foraeldres-diaeter/

      Måske skulle jeg lige sætte et link ind til dette. Tak for reminderen.

      Og i øvrigt. Social eksklusion er en vigtig pointe at bringe til bordet. Jeg køber dog ikke den med “de børn der ikke får sukker hjemme går amok i sukker senere”. Min erfaring er en anden, nemlig den at “nogle børn går amok i sukker – andre gør ikke”. Uanset hvad de er vokset op med hjemme. Jeg har fx en af hver.

      Svar
      • Sjovt du skriver det Jane- at børn er forskellige uanset hvad de får serveret mest af- bvåde mentalt og på tallerkenen- mine to børn( med 18 mdrs aldersforskel) er meget forskellige ifht “lyst” til sukker- “surhed/gnaven” ved sult/ lavt blodsukker? og lysten til at spise grøntsagsmos kontra frugtmos da de var små var også meget forskellig- og jeg har da overvejet om det er genetisk eller om min mad under graviditeterne har påvirket deres smagsløg :-) Hende med den sødeste tand er yngst og jeg spiste vist mere sødt under anden graviditet end under den første :-)
        Og tænker at de her artikler du relaterer til bare er endnu et dunk i hovedet til forældre der forsøger at finde den bedste vej i junglen…. så like huntere- tjah sikkert- men jeg orker ikke engang læse de der sensationsartikler længere..

        Svar
        • Ja, det interessant er jo at mine børn er tvillinger. Dvs. de har levet med at jeg spiste den kost, jeg nu engang gjorde (low fat men rimelig ok kost) under graviditeten og de er blevet fodret med nøjagtig det samme hele deres liv. Min søn reagerer stort set ikke på sukker. Eller jeg kan ikke rigtig mærke på ham, når han har spist det, mens min datter virker til at blive “følelsesmæssig urolig”. Sådan kan jeg bedst beskrive det. Hun får (flere) humørsvingninger og nemmere til tårer.
          Så mit gæt er at de i hvert fald også har “noget” med sig, som vi slet ikke er herre over :)

          Svar
  7. Jeg læste den oprindelige artikel i Jyllandsposten, hvilket egentlig var interessant læsning. Først var der nogle virkelig grelle eksempler fra en børneafdeling, hvor småbørn pga forældrene levede vegansk kom til at mangle vigtige vitaminer, og derfor blev underernærede og manglede vigtige fedtstoffer til at kunne udvikle sig ordentligt. Min tanke var, at det der skete grænsede sig børnemishandling, men når det var sagt, så lagde lægerne også vægt på, at det heldigvis er sjældent, at de ser sådanne tilfælde.
    Dernæst var det mad-ekstremisme, der var i fokus – det, at forældre selvdiagnosticerer sine børn, og ikke vil lytte til lægerne, hvis de siger noget, der ikke passer ind i forældrenes billede.
    Ingen kan vel argumentere imod, at vi alle vil det bedste for vores børn. Uanset om vi giver dem flødeboller eller gulerødder. Alligevel så tænker jeg, at vi skal lytte bare lidt efter fagkundskaben, når de taler om vigtige vitaminer og mineraler til ungerne.

    En ting er, hvad jeg som mor kan/skal/vil spise, noget helt andet er hvad min 3-årige søn skal spise. Jeg sidder på en kontorstol 8 timer om dagen, mens lillemanden drøner rundt på en legeplads og skal lære at balancere på træstammer, sidde stille, mens han spiser og huske hvordan han tæller til 10. Selvfølgelig er der forskel på vores behov, og hvilken kost vi skal spise, og hvad der er godt for mig, er jo ikke nødvendigvis godt for min søn eller alle andre.

    Generelt tænker jeg, at flere kan lære noget af dit livssyn. Dybest set handler det jo om “Alt med måde”, og det er hvad enten du er 3 år eller 35. Kernen er dog, at jeg skal være klar til at tage ansvaret for evt. fejl i kosten og rette op på det, hvad enten det er i min egen kost eller i min søns. Men igen, så er det jo aldrig rart at få at vide, at jeg gør tingene på en forkert måde, og slet ikke hvis det handler om mine børn (og når det drejer sig om kost, som alle har en holdning til, så kan jeg levende forestille mig, at det ikke er rart/nemt at erkende en fejltagelse).

    Svar
    • Ja det pudsige var netop, at JP’s vinkling handlede om nogle grelle eksempler på fejlernærede veganske børn mens TV2 kun nævnte “glutenfrit, laktosefrit og Atkins” og gik derfra til B12-vitaminmangel (hvilket du ikke får af nogle af disse 3). Men egentlig var det sagen lidt underordnet om det var det ene eller det andet.

      For pludselig gik det fra syge børns forældres valg til almindelig hverdagsfanatisme, hvis jeg kan tillade mig at kalde det det.

      Jeg tolkede det i øvrigt ikke sådan, at forældrene til de syge børn ville lade kostomlægning i stedet for behandling men snarere som supplement “for at lindre smerter”. Og det forstår jeg dælme godt. At det også kan være problematisk kan jeg også godt se.

      Men hvorfor ikke anerkende indsatsen? Hvorfor denne dunken oven i hovedet i stedet? Hvornår har det nogensinde bygget bro? Er det, fordi man ikke har mod nok til at stille spørgsmålet, hvorfor forældre går den vej? Skyldes det manglende tillid og i så fald hvorfor, eller er det pga. frustrationen over at være i et system der ofte slet ikke tager kosten med i beregningen, eller føler de sig magtesløse, ikke hørt etc? Det kan være mange ting.
      Ekstremisme kommer der kun sjældent noget godt ud af. Det er slet ikke der, jeg vil hen. Men måske er det på tide at tage en snak om normalitetsbegrebet og om, hvad det egentlig er, vi anser for normalt og hvad det er vi anser for ekstremt.

      Svar
      • Jeg læste også artiklen igår men tog især den del af artiklen som fokuserede på veganere og disses børn med b12 mangel som en god og nødvendig historie at få ud. Det kan godt være at antallet af børn som kommer ind med symptomer på vitamin b12-mangel er få, men de er der – og der skal være opmærksom på det i lige netop disse dage hvor flere og flere begynder at leve som veganere. Ikke at jeg synes at det er problematisk at folk bestemmer sig for at leve som veganere, men jeg synes det er problematisk når selv vitamintilskud som er essentielt i en vegansk kost også skal udelukkes. Synes det til enhver tid er bedre at forebygge end behandle og hvis denne artikel har fået nogle få veganere til at tænke over vitamintilskud og endda tage dem har den gjort mere end nok for mig.. Alt i alt finder jeg artiklen god, oplysende og reel

        Svar
        • Jeg kan godt se, hvad du mener, og selvfølgelig er det vigtigt. Til veganernes forsvar synes jeg dog alligevel, jeg vil sige, at det er mit indtryk, at de fleste er ret opmærksomme på B12-vitamin. Jeg er slet ikke fortaler for en vegansk kost, hverken til børn eller voksne, men hvis jeg skal følge mit eget eksempel med at fokusere på ligheder frem for forskelle kan jeg finde ret mange punkter, vi kan samles om :)

          TV2-artiklen udelod at nævne veganisme men gik kun efter glutenfri, laktosefri og Atkins. Det var useriøst, synes jeg, og den artikel giver vitterligt ingen mening. http://nyheder.tv2.dk/samfund/2016-06-26-laeger-foraeldre-saetter-born-pa-omstridte-diaeter JP var meget mere nuanceret.

          Svar
      • Det her indlæg sætter fingeren på mange af de overvejelser vi gør os herhjemme i disse dage. Vi har nemlig en temmelig undervægtig datter på knapt 2 og som egentlig har lægeerklæring på mælkeallergi (det kan dog ikke måkes I blodet). Vores fustrationer er at de har villet provokere hende hver 3 måned. Faren og jeg er lige blevet enige om at uagtet hvad lægen siger i næsten uge så giver vi hende ikke mælk igen det næste halve år (som normalt er det interval man provokerer med – eller et helt år). Hun er de sidste 3,5 uge blevet forstoppelse 3 gange så hun SKREG når der skulle ud.
        Så vi bliber jo også en af w forældre som insisterer på en særlig diæt. Men det gør vi så også netop med et fokus på at hun får kalk og protein fra andre kilder og hun er lige tester (negativ for mangel sygdomme).
        I min optik er det lidt ligegyldigt om vi giver hende mælk eller ej (forudsat at vi er obs på næring, vitaminer mv) og så må det lægen opgave at henvise os til rette fagpersoner så kan hjælpe os med at vores datter skal gro .

        Kom vist til at bruge din blog til at læsse af på. Beklager.

        Svar
        • Helt fint med ‘aflæsning’. Hvor lyder det som en svær situation for jer. Håber virkelig I finder nogen, der kan hjælpe og vejlede jer.

          Svar