Når man er gift med en tidsoptimist…

Mnjååårh… der er måske nogle, der vil mene, at vi påtager os lidt for mange ting her i min familie. F.eks. har vi to børn på 6 år, to travle jobs og en af os, der har en affære med en vinterdepression. Og lidt stress. For ugerne (månederne?) op til årsskiftet er heftige på min arbejdsplads, og min mands job er helt vanvittigt året rundt. Om jeg begriber hvordan han overlever en eneste arbejdsuge med det program. Han arbejder så stort set også i døgndrift, hvilket jeg egentlig heller ikke kanforstå, at han kan holde til, men det er jo hans sag. For han er simpelthen en ukuelig tidsoptimist. Og således mente han da også godt tidligere på året, at vi da sagtens kunne holde jul for 12 mennesker i år. Smal sag! For han kunne da lige skaffe lidt and, og hans mor kunne nok lave en flæskesteg, og så var den juleaften da hjemme. Og så kunne vi også lige invitere nogle gæster til hans fødselsdag 1. juledag, for det plejer jo at være så hyggeligt. Og det er da også helt rigtigt, og jeg elsker såmænd da at have gæster, og jeg elsker også at lave mad til gæster. Når jeg har tid til det. Men når man skal være på arbejde d. 23. december til klokken sent, fordi man er bagud med opgaverne, fordi man har gennemgået 2 x mavevirus den forgangne uge og derfor har vasket samtlige tekstiler i huset fem gange i stedet for at være på ens rigtige arbejde, så virker det da en anelse tillokkende, hvis man juleaften bare kunne møde op og sætte sig til bords hos nogen, der havde sørget for det hele. For så kunne man måske se på sit hjem med andre øjne og lade nullermænd være nullermænd og spise den hjemmelavede marcipan direkte fra beholderen i stedet for at spekulere i, hvornår pokker man lige skal få tid til at rulle dem til kugler og dyppe dem i chokolade.

Så jeg glæder mig saftsuseme til al det jul er overstået. Faktisk glæder jeg mig til 2. juledag, hvor vi ingen planer har og bare skal tusse rundt herhjemme i nattøj og hygge og spille på ungernes nye Wii. Se, dét er nemlig julehygge!