Næsten smertefri


Hvor er det pudsigt, som man fuldstændig glemmer alt om smerte og lidelse i samme øjeblik, man er smertefri.  Det er lidt, som når vi føder børn. De fleste af os synes, at det er pænt smertefuldt. Men de fleste af os vælger alligevel at gøre det mere end én gang. Dog ikke mig, men du ved, twins…

Okay, måske en lidt skør sammenligning, da fødselssmerter jo også bringer noget rart med sig. Det gør ryg- eller ledsmerter, der stopper, jo ikke på samme måde. Andet end glæden ved, at det ikke gør ondt længere. Men man slår jo heller ikke sig selv over foden med en hammer for bagefter at nyde at smerten fortager sig.

Næsten smertefri

Jeg er næsten smertefri nu, og det har jeg faktisk været i den sidste uges tid.

Jeg har stadig lidt ondt om aftenen og natten, men på ingen måde i det omfang, hvor jeg ikke kan finde ro, eller hvor jeg græder af smerte, som jeg gjorde for bare få uger siden. Jeg kan godt lige få lavet en skør bevægelse (fx svinge benene ud af bilen), der giver mig at jag af smerte, så det næsten sortner for øjnene. Men ellers ikke.

Jeg har stadig nedsat føling i det ene ben, og det driller, når jeg skal gå. Men også det går helt vildt meget bedre. Jeg kan fx gå på trapper uden at holde ved gelænder, og jeg synes, jeg kan træde mere til i pedalen, når jeg cykler. Stor forbedring ift. bare en uge siden.

Jeg øver mig i at gå uden at halte, og det går nogenlunde men jeg bliver hurtigt træt.

Jeg kan sidde lidt og jeg kan arbejde nogle timer sammenhængende, hvilket er virkelig rart.

Så det går altså meget, meget, meget bedre.

Lettelse

Jeg er så lettet. Helt vildt lettet.

Selvom jeg synes, jeg har været ok til at være i det (hvilket jeg normalt er megadårlig til), har jeg alligevel været topfrustreret og bange for, at det ikke skulle gå væk igen. At have ondt er så altopslugende, og man bliver til et andet menneske, imens det står på. Respekt til jer, der lever med det hver dag!

Jeg er stadig vildt utålmodig, efter at det skal gå helt væk, men den utålmodighed tjener jo ikke rigtigt noget formål. Det ved jeg godt.

Hvad har hjulpet?

Man kan ikke sige præcist, hvad der har hjulpet, siger Rasmus.

Akutte smerter er kendetegnende ved, at de går over igen – uanset hvad man gør.

Men vi har gjort en hel masse, og i hvert fald psykologisk har det været vigtigt for mig at føle, at jeg gjorde noget for at blive smertefri igen.

De tre behandlere, jeg har arbejdet med, har hjulpet mig på forskellig vis:

FYSIOTERAPI

Fysioterapeuten har koncentreret sig mest om min ryg og den disk, der angiveligt er “deranged”, og som gør, at der presses på nerven, så jeg ikke kan mærke mit ben ordentligt.

Det har gjort sygt ondt at blive trykket på ryggen, lige indtil i sidste uge, hvor det pludselig ikke gjorde nævneværdigt ondt længere.

FYSIURGISK MASSAGE

Min massør har koncentreret sig mest om at afspænde ballemuskulaturen for at sørge for, at musklerne ikke pressede på nerven. Og så har hun koncentreret sig om generel afspænding af musklerne (triggerpunktsmassage – ikke wellness), fordi jeg jo kompenserer helt vildt, når jeg ikke har kunne bruge det ene ben, som jeg plejer.

TRÆNING

Rasmus har arbejdet med at få aktiveret musklerne i baller og det påvirkede ben, selv da jeg ikke kunne mærke det særligt godt.

Det har været helt vildt underligt at arbejde med at skulle aktivere et ben eller en balle, som jeg ikke kunne mærke ordentligt men også at opleve, at følelsen kom mere og mere tilbage jo længere ind i træningen, vi kom. Nogle gange kunne jeg stå i første set og næsten afvise overhovedet at kunne udføre øvelsen, mens jeg i 2. og 3. set begyndte at kunne lave den “næsten normalt”.

Kroppen eller hjernen er da vild på den måde!

Hvad så nu?

Ikke så meget andet end at vi fortsætter de tre indsatser, indtil følingen i benet er helt tilbage.

Herefter stopper jeg hos fysioterapeuten men fortsætter selvfølgelig med træningen med Rasmus. Jeg fortsætter nok også med massage men måske ikke helt så hyppigt.

Jeg er stadig træt som et ondt år på trods af at jeg sover meget, så jeg glæder mig til energien vender tilbage også, så jeg igen kan have en hel arbejdsdag og en normal hverdag. Så igen, tålmodighed… virkelig ikke min spidskompetence.

Bliv klogere på Low Carb og Keto i din sommerferie☀️

Lyt blandt andet til emner som: strategier til vægttab, hvordan du griber vægttab an efter 40, fordele og ulemper ved faste, cravings og sukkerafhængighed, mentale redskaber til motivation og fastholdelse og hvordan du kommer tilbage på sporet efter en periode med for meget af det gode.

Lige nu kan du lytte til hele mit podcast arkiv for bare 49,-

Prøv MadbandittenPLUS her >>

I gang med Keto på en nem og fleksibel måde?

Med min nye Keto kostplan ‘den fleksible’ vælger du frit tre retter pr. dag fra planen og uanset hvilke du vælger, får du den rette mængde kulhydrat, protein og fedt for at gå ned i vægt.

Prøv kostplanen her >>

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

9 kommentarer til “Næsten smertefri”

  1. Sidder og små-hygger mig lidt over din sætning med at du “kun” har født én gang, for du ved, twins…..
    Havde et barn på 8 år og én på 5…. skulle jo lige have 3’eren – efternøgleren (der var gået så tilpas mange år, at vi havde glemt dét der med små børn :-) :-) ). Jeg blev gravid og du ved, twins……. :-) :-) :-)

    Svar
  2. Hvor er det dejligt at høre, at det går en rigtige vej! <3 Så håber jeg virkelig, at du slipper for sådan en ubehagelig omgang igen! Hav den dejligste weekend – masser af krammere herfra <3

    Svar
  3. Tillykke med det nye ståsted som næsten smertefri. Jeg kan snildt forestille mig lettelsen, men måske også angsten for hvis det skulle komme igen. Tænker at næsten smertefri må være himmelen i forhold til den smerte du har været i. The only way is through… den kan være hård at sluge, men ikke desto mindre sand. Tillykke og velkommen på den anden side. Dejlig weekend til dig ?

    Svar
    • Ja det er så sandt! Og ja, jeg er lidt skræmt af ikke at vide præcis hvad der udløste det, hvilket gør det svært at forebygge. Håber aldrig jeg skal igennem sådan en tur igen?

      Svar