NADA behandling – en anmeldelse


I går fik jeg jo altså denne her NADA behandling hos Charlotte Rasmussen. NADA behandlingen er øreakupunktur, som bl.a. bruges til misbrugsbehandling eller til at genskabe balance i kroppen. Den har en afstressende virkning og bidrager til at mindske fysisk og psykisk uro og tankemylder. Jeg er mester i både stress, rastløshed og tankemylder, nårh ja, og misbrug, så det var jo perfekt. Lige noget for mig.

Som I kan læse om her, ankom jeg til Holistisk Institut, svedende og stresset efter en rædsom, hektisk dag på kontoret. Charlotte tog varmt imod mig og fik mg hurtigt til at falde lidt ned. Vi snakkede om løst og fast, og Charlotte viste mig et lille hjørne af sine coaching egenskaber. I hvert fald fik hun sat nogle spændende tanker i gang.

Og så til nålene. Charlotte satte en masse nåle i mine ører, en i hovedbunden og en midt i panden (den skulle stoppe tankemylderet – og PS: jeg tror, den stakkels nål kom på overarbejde!). Så fik jeg lov at lægge mig på briksen, hvor Charlotte lagde nogle udvalgte krystaller på mig. Jeg er ikke helt velbevandret i den alternative verden, men jeg forholder mig til det med et åbent sind. Så jeg holdt pligtopfyldende om de to bjergkrystaller, som blev placeret i hver hånd. Jeg fik nogle tæpper over mig, så jeg ikke frøs og så galdt det om at slappe af. Charlotte tryllede lidt afslappende dufte frem og lidt rar musik og lavede lidt afstressende healende tryk på mig. Og så forlod hun rummet og overlod mig til mig selv. Og her lå jeg så og slappede i … ja, jeg ved faktisk ikke, hvor lang tid, for jeg døsede hen flere gange og mistede helt tidsfornemmelsen. Hvilket var rart efter den hektiske start på dagen.

Jeg har fået akupunktur nogle gange før, og hver gang reagerer jeg rigtig meget på det. Hele min krop summer, og denne gang var ingen undtagelse. Selvom nålene sad i ørerne, summede mine fødder, og mine ben lavede nogle helt ufrivillige spjæt. Det er altså ret specielt, men jeg holder egentlig meget af det. Og denne type behandling var virkelig helt wellness-agtig.

Til sidst kom Charlotte tilbage og afnålede mig, og jeg fik lov at rejse mig fra briksen. Så serverede hun lidt til blodsukkeret, og jeg kunne gå derfra.

Og ved I hvad? Jeg havde det simpelthen fantastisk. Glæden boblede indeni mig, og jeg følte mig som et helt nyt menneske, da jeg trådte ind ad døren derhjemme. Jeg havde energi og var ikke ved at splatte sammen som en karklud, som det normalt er tilfældet, når jeg kommer dertil på dagen. Jeg følte mig bare glad og afslappet.

I nat sov jeg som en sten, til trods for at jeg skulle tidligt op og nå et tog til Jylland kl. 7.00. Den slags ødelægger ellers normalt min nattesøvn, fordi jeg er angst for at sove over mig (hvilket i øvrigt aldrig er sket i hele mit liv, så jeg ved ikke, hvorfor det skal fylde så meget). Men ikke i nat. Jeg snorksov. Til gengæld er jeg helt træt i dag. Måske fordi jeg ikke har fået ordentlig mad indenbords. 

Nåmmen, får jeg egentlig penge for at sige de her pæne ting om behandlingen? Næh, men jeg betaler gerne penge for at gøre det igen. Det er helt sikkert. :)

Mangler du inspiration til morgenmad og frokost?

… og har du en airfryer? Så er min nye e-bog lige noget for dig. Her får du 30 nye Keto-opskrifter på morgenmad og frokost, du kan lave i din airfryer. Nemt, hurtigt, lækkert og sundt.

Du sparer 20% lige her >>

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

2 kommentarer til “NADA behandling – en anmeldelse”

Skriv en kommentar

  1. Tusind tak for den fine, fine omtale :-)
    Det glæder mig virkelig, at du havde så fin virkning af nålene og fik en god nats søvn. Trætheden kan selvfølgelig skyldes maden, men det lyder også til at nålene har fået dig så langt ned i kroppen, at du rigtig mærker, hvor meget du har haft brug for at slappe af og være i yin-energien. Jeg håber, du får endnu en skøn søvn og du kan jeg evt. forlænge virkningen af behandlingen med en god meditationsCD :-)
    Kram Charlotte

    Svar