Mozzarellagratineret kylling i tomatflødesovs blev aftensmaden herhjemme og nøj, det var egentlig godt. Dejlig og nem familiemad, der var hurtigt lavet og som hele familien kunne lide.
Mozzarellagratineret kylling med tomatflødesovs
Føj til favoritter Udskriv PinIngredienser
- 600 g kyllingebryst
- 1 dåse hakkede tomater
- 3 fed hvidløg
- 1 rødløg
- 0,5 dl fløde
- 1 spsk tørret timian
- 1 spsk rødvinseddike
- evt. en smule sødning
- 0,5 tsk cayennepeber
- salt og friskkværnet peber
- 125 g frisk mozzarella
- 60 g revet ost (gerne en med smag, fx Vesterhavsost)
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 225 grader.
- Skær kyllingebrysterne i tern og steg dem på panden sammen med rødløg i 3-5 min.
- Imens kyllingen steger, blander du de hakkede tomater med fløde, presset hvidløg, timian, rødvinseddike, sødning, cayennepeber, salt og peber i en skål.
- Når kyllingen er færdig, hældes den i et ovnfast fad og tomatsaucen hældes ovenpå.
- Hele balladen toppes med revet ost og skiver af den gode mozzerella og får 15 min. øverst i ovnen.
Egne noter som Plus medlem
Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter
Vi serverede lidt gnavegrønt til.
Hvordan får man børn til at spise grøntsager?
Well, det ældste trick i bogen er at servere det for dem, når de er mest sultne. Fx lige når de kommer hjem fra børnehave og trænger til at sidde og slappe lidt af. Sult kan få hvad som helst til at smage godt. Hvis ungerne har spist en tebolle på vej hjem fra børnehaven, er det dog ret sandsynligt, at de takker nej til grønt. Hvem gider ulejlige sig med at spise sig igennem et fad grøntsager, når man lige har spist sig halvmæt i hvidt brød?
Det er altså ikke, fordi jeg tror, at der er nogen af JER, der fodrer jeres børn med teboller på vej hjem fra børnehaven. Nogle gange bliver jeg bare lidt ked af det, når jeg ser, hvor mange forældre, der parkerer deres børn i en klapvogn, stikker dem en bolle eller en kiks og kører dem hjem fra børnehaven. Det er da lidt et skidt mønster, ikke?
Til gengæld. Hvis ungerne er sultne, sætter de let et fad grønt til livs. Og så gør det ikke så meget, at der ikke ryger så meget grønt ned til selve aftensmåltidet. Efter en weekend med kage på kage på kage, trængte mine unger i hvert fald til lidt grønt. Så de har lige spist sig igennem dette.
Hva dælen er birkesød???
Prøvede i dag denne ret.
Tilføjede champignon og serverede med blomkålsris ved siden af. Smagte godt :)
Hvad kan man bruge i stedet for Birkesød ?
Sukrin fx?
Ser lækkert ud :)vil høre hvad jeg kan bruge til opskriften istedet for rødvinseddike? Idet jeg ikke vil benytte mig af alkohol i opskriften
Hvad ville i server til?
Fnis- 3 fed hvidløg er da også pænt mange ;)
Men så holder du Dracula væk ikke :)
Det er en god ide det med et fad udskåret grønt
Min datter fik altid en lille skål når vi kom hjem med grøntsager, ostebidder og nødder -så sad hun og hyggede med den og kom sig ovenpå bh.
Så slap jeg også for at være al for hys med hvad hun så spiste 2-3 timers senere.Tippet med at skære grønt og frugt ud- virker også på mænd LOL
Min stedfar er ikke glad for grønt og frugt- men er det skåret ud som snacks- så forsvinder der masser :)
Funny med de mænd… :)
Uhmm, hvor ser det lækkert ud :-)
Mange hilsner
Birthe
Jeg kan så afsløre at retten efterlod en hvidløgsmag, som jeg havde glæde af hele aftenen ;-)