Kender du Breakfast Tacos eller morgenmadstacos, som det hedder på dansk? Det er en superlækker opskrift inspireret af klassiske tacos med kødfyld, men fordi denne tacos er lavet er morgenmad, er den med alt det gode fyld fra en god Keto-morgenmad, nemlig æg, bacon, ost og avokado. Nå ja, og tacos her er selvfølgelig lavet med få kulhydrater.
Morgenmads tacos med bacon, æg, ost og avocado
Føj til favoritter Udskriv PinIngredienser
Sådan gør du
Tacos
- Opvarm ovnen til 200 grader.
- Kør blomkålen helt fint på en foodprocessor og bland den med resten af ingredienserne.
- Beklæd en bageplade med bagepapir og lav fire runde tacos af dejen på bagepladen. Tryk dem helt flade.
- Sæt pladen i ovnen og bag i ca. 10 minutter til de er faste og let gyldne.
Fyld
- Steg baconen sprød på en pande og bræk den i mindre stykker.
- Skru ned på lad varme og slå æggene ud i panden. Rør æggene godt sammen og tilsæt salt, peber og chipotle. Rør forsigtigt til æggene næsten har sat sig til røræg, de må gerne være en anelse våde.
- Skær avocadoen i skiver.
- Fordel fyldet i tacopandekagerne og drys med frisk koriander.
Egne noter som Plus medlem
Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter
Morgenmads tacos – Breakfast tacos
De morgenmadstacos, jeg har lavet her, er inspireret af bunden fra blomkålspizzaen. Den bund er nemlig superanvendelig og kan bruges til både toast, hotdogs og sandwiches.
Overvej at lave dobbeltportion, nu du er i gang. Dem, du ikke spiser øjeblikkeligt, kan du fryse ned og bruge en anden gang.
Breakfast tacos eller morgenmads tacos er naturligvis mere amerikansk end der er mexikansk. Det er klassisk texmex og stammer oprindeligt fra Texas. Det gør det bestemt ikke dårligere af den grund. Som du ved, elsker vi TexMex her på kanalen.
Se flere tips under opskriften og kom så i gang med at nyde dette lækre måltid.
Mere lækker mexi-morgenmad?
Denne opskrift på morgenmadstacos minder lidt om denne Breakfast burrito – de her er bare mindre og med blomkål men grundidéen er den samme.
Jeg er jo vild med krydret mad fra morgenstunden og jeg elsker fx mine mexicanske røræg. Det er dog mest en weekendting, for mine hverdage er præget af noget enklere retter.
Er du også vild med krydret mad til morgenmad, kan du også prøve de Krydrede spejlæg med bløde løg og spinat eller måske den lækre Burrito Bowl med kylling. Den er dog helt oplagt at bruge til frokost også.
Hej Jane,
Kan man ikke bruge Husk i stedet for pofibre som er kartoffelstivelse?
Hej susanne
Jeg tror du forveksler pofiber med kartoffelmel. Pofiber er ikke kartoffelstivelse. Det er tørrede kartoffelfibre og det er utroligt kulhydratfattigt.
I små mængder 1-2 spsk tror jeg godt, Pofiber og loppefrøskaller kan byttes med hinanden. Er der brugt større mængder Pofiber, fx 1-2 dl, går det ikke med loppefrøskaller.
Håber det giver meing.
Tak🙏☀️