Morgenmad i Slovenien

I Slovenien boede vi på en lille kro i en lille landsby oppe i bjergene. Krofatter¨var en varm og jovial fætter, der virkelig forkælede sine gæster. Da vi kom over til morgenmad den første morgen, vidste vi ikke rigtig, hvad vi skulle forvente os. Jeg havde engang for mange år siden fået serveret en flødebollelignende ting til morgenmad på mit sidste besøg i Østeuropa, så jeg var lidt nervøs for, hvad vi gik ind til. Jeg ville have taget nogle kerneknækbrød med hjemmefra men glemte dem.

Ovre i restauranten var der dækket fint op. Det mindede dog mest om en dagligestue fra 60’erne, men sådan var det med det meste i Slovenien. Det var virkelig, som om vi havde taget en rejse 50 år bagud i tiden.

Krofatter tilbød os kaffe og te, og vi bestilte en af hver. Jeg fik en kande grøn te med jasmin og var ærligt talt pænt overrasket. Bedre halvdel blev salig, da han hørte en kaffemølle starte og endnu mere salig, da han fik serveret en kande espresso med flot crema og en kande steamet mælk.

Og så kom krofatter ellers rullende ind med en mindre morgenmadsbuffet. Her var friskbagt brød, pølser, skinker og oste, hjemmelavet yoghurt og hjemmelavede marmelader.

Jeg havde håbet på, at der ville være æg involveret i morgenmaden, men gik i krig med pølse og ostefadet i stedet.

Så kom krofatter forbi igen og fortalte os nu om den hjemmelavede yoghurt, som han lavede helt fra bunden med mælk direkte fra koen. Der var ingen fabrik involveret i hans egen produktion, og det var han tydeligvis meget stolt af. Jeg duftede til yoghurten, som dog duftede noget sødt og syntetisk, men med den salgstale måtte vi jo prøve den, hvis vi ikke ville være uhøflige. Slovenerne er et meget ærekært folkefærd, og nej tak er ikke et ord, de bryder sig om at høre. Det er også derfor, man pludselig finder sig selv drikke en snaps bestående af finsprit og en konserveret pære. Under andre omstændigheder havde man nok takket nej. Okay, men tilbage til morgenmaden. Vi prøvede den gule yoghurt, som havde en konsistens, der mest mindede om æggeblommer, og som smagte af en kombination af kagecreme og koldskål. Ikke en dårlig smag, bestemt ikke.

Da vi havde smagt yoghurten og rost den højlydt, var krofatter glad og spurgte om, vi ville have æg også. Ja tak, blev der svaret og ind kom denne fine anretning. De har humor, de slovenere!

Så der blev lagt en god bund fra morgenen. Man lad mig bare afsløre, at det også er temmelig vigtigt, hvis man skal følge med på alkoholfronten. F.eks, startede vi brylluppet lørdag morgen kl. 11.00 med hvidvin og kager og indtaget af begge dele fortsatte så 14 timer frem. Men mere om det senere.