I mange, mange år havde jeg en indgroet forestilling om, at morgenmad var noget, der skulle spises af en skål. Det var, dengang jeg spiste havregryn eller yoghurt med mysli til morgenmad.
Morgenmad i en skål
Føj til favoritter Udskriv PinIngredienser
- 1 rest karameliseret hvidkål med spicy oksekød
- 20 g frisk spinat fx babyspinat
- 2 æg
- 50 g avokado
- smør eller kokosolie til stegning
Sådan gør du
- Varm hvidkålsresterne i panden i kokosolie eller smør. Læg spinat i bunden af skålen og læg den lunede kål ved siden af.
- Spejl dine æg på panden i kokosolie og læg dem ovenpå.
- Skær avokado i både og læg dem i skålen også.
Egne noter som Plus medlem
Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter
En morgenmad, som egentlig burde være ok, men som passede virkelig dårligt til mig. Jeg var altid dødsulten efter 2-3 timer, og jeg forstod ikke, hvad der var i vejen med mig. Alle vegne kunne jeg læse, at det var toppen af morgenmad, jeg havde valgt der, og at den burde sikre mig langvarig mæthed pga. alle de gode fuldkorn. Well, ikke for mig.
Fra havregryn til æg
Da jeg vemodigt lagde skålen med havregryn bag mig og begyndte at spise æg om morgenen, oplevede jeg med det samme en kæmpe forskel. Ikke alene var jeg mæt meget længere op ad formiddagen, men mine kl. 15-sukkercravings blev også markant mindre. Så stor en forskel ved bare at bytte ud i morgenmaden!
Siden er jeg blevet endnu mere hardcore og kan i dag spise hvad som helst om morgenen. Aftensmadsrester er tit et hit. Det er noget, mine børn har lært mig. De spiser rask væk både laks, hakkebøffer og makrel om morgenen.
Sidstnævnte har jeg det dog stadig lidt stramt med. Men det glæder mig at sende mine unger afsted til en lang dag i skole og fritter velvidende, at de ikke går sukkerkolde, inden de rammer 10-frikvarteret.
Hvis du vil have mere inspiration til morgenmad, kan du se alle mine morgenmadsopskrifter lige her.
Men morgenmad i skål er jo mange ting og behøver jo ikke være kornbaseret. En grøn smoothieskål er fx dejlig om sommeren, om end den ikke mætter nok til at stå alene for mit vedkommende. En anden favoritskål er fyld-skålen-med-alt-muligt-skålen. Som fx denne.
Hej.
Hvorfor stege i kokosolie og ikke i alm. Olie eller smør?
Vh Maja Bach
Jeg foreslår smør eller kokosolie, da de er mest varmestabile. Selv synes jeg smør giver bedst smag og bruger helst det. Min mand og søn er ikke vilde med smørsmagen så når de spiser med, steger jeg i smagsneutral kokosolie.
Ser lækkert ud og skal da prøves.
Jeg har købt keto madplanen-efterår og er så skuffet over der er så få opskrifter med oksekød. Vi er oksekødsproducenter og synes det er synd at vores gode kød ikke kommer til sin ret i dine opskrifter. Jeg forsøger at erstatte med oksekød så godt jeg kan:-)
Gud, er det sandt? Jeg prøver at holde en fordeling, der hedder 1 x rødt kød, 1 x fjerkræ, 1 x fisk og 1 x kødfri/kødreduceret pr. uge. Den dag, man laver dobbelt op, dvs. til to dage, er ofte den med kød eller fjerkræ.
Men ellers er det jeg jo helt enig. Jeg spiser også helst oksekød langt oftere end det. Men når jeg skal ramme et bredt publikum, er jeg nødt til at tilbyde mere variation :)
dine retter ser herlige ud og sunde, og ang, morgenmad, så klart der ska väre äg, det har jo väret en selvklarhed fra urtider, og bacon, og et bröd under om det er spejläg,ennu bedre enligt visse, smager blödkokte bedre med ristet bröd til, om man er riktig sulten, så klart med öllebröd eller havregröd eller bara havre med mälk, MEN; rester fra aftensmaden, det skulle jeg ikke få ned, og som i norge, med fisk om morgenen eller tomatsuppe med fiske boller, det klarade jeg ikke, ikke sild, smuti som visse er begynt med, kan jeg da klara om det er frukt, som frisker op og giver en start, blandet med alt annet som spinat, grönkål og alt det der, ja så får det blive senare på dagen, men det kan väre vane og inlärning, men jeg sysn og vil stadig skilje på cad som tilhör morgen, frukost, middag og aftensmad, og ikke en salig blandning av alt på alle tider, en ting ar at alt kan smage godt, men derfor spiser jeg det ikke på alle tider, jeg akulle ikke klara en Entracote med fritter kl 8 på morgen, selv om jeg ved det smager så godt og er mäktigt, he he, så havde jeg nok fået det hele op igen på vij til arbejtet, der er så meget sundt, godt, läskande, og mättande, man kan spise på morgen, uden at behöve at blande måltiderne sammen, men men tradision, er ok, selv om man tager lidt fra andra lande, men jeg ska ha noget som pigger op og er frisk på morgenen, og så får det gerne väre tungt og mättende om aften, s man nästen faller i sövn , det vil jeg ikke på vej til arbejtet he he, men tak for alle dine fine retter,
Hvis du serverer en entrecôte for mig kl. 8 om morgenen, bliver jeg så glad, så glad :)
Vores morgenmad i dag var resterne af cullotten fra i går med bernaisemayoen rørt ud i går, så smagen rigtig kan trænge ind i mayoen. Jeg undrer mig stadig – culottesteg er jo ikke morgenmad (mener nogen) men jeg nyyyyyyyder hver en bid og taber mig for hver uge der går. Er blevet ortodoks LCHF`er for resten af livet med alle de mærkværdigheder som følger med :-)
Det lyder jo også fuldstændig fantastisk ??
Kære Jane
Jeg spiser ikke kød, men har også opdaget at når jeg skruer op for kalorierne om morgenen, så er min dag langt bedre end efter en portion cornflakes (uh, en gammel craving ?) så nu spiser jeg fx:
Grønsagssmoothie (den bedste er med avokado og grønkål og kokosmælk)
Hældes over chiafrø – efter badet er grøden klar og kan evt røres med mere kokosmælk. Jeg topper den somregel med blåbær og stykker af hjemmelavet peanutbutter-nutella og evt hørfrø som knas.
Jeg ved godt det lyder som en underlig blanding men jeg ELSKER det og sammen med kokos kaffe er jeg 100% mæt og blodsukker stabil til frokost.
K.h
Lonnie
Hvor lyder det også bare ualmindeligt lækkert! ?