Morgenmad, der mætter: Laks med avokado og crème fraîche


Er det ikke dejligt som stenalderkost/Paleo virker til at vinde mere og mere indpas i Danmark? Selvom LCHF og stenalderkost ikke er det samme, synes jeg, det er så glædeligt. LCHF beskrives ofte som en ekstremdiæt af de, som ikke ved, hvad de taler om, mens stenalderkosten er mere moderat.

Jeg synes faktisk, det er omvendt. Jeg synes, at det er svært at lave lækker mad på den lange bane med stenalderprincipperne. Jeg mangler simpelthen ost og fløde, som jeg synes tilføjer lidt ekstra lækkerhed i mange retter.

Omvendt er det heller ikke i min smag, at mad skal drukne i hverken fløde eller ost, og jeg mener egentlig, at de fleste mennesker, inkl. mig selv, ville have gavn af at holde en pause fra mælkeprodukterne ind imellem. Men på den lange bane synes jeg godt nok, de er svære at leve uden, så en fin mellemvej passer mig nok bedst. Måske LCHF i virkeligheden er en slags luksusvariant af stenalderkosten ;-)

Nå, men i bund og grund bifalder jeg enhver glidning hen imod mere naturlig mad, og så interesserer jeg mig sådan set mindre for, hvad man kalder det, eller hvordan man gør det op, når dagen er forbi.

Morgenmad der mætter

Sammen med stenalderkosten er det jo helt oppe i tiden at spise kød til morgenmad. Og jeg er da heller ikke for fin til at servere en god bøf til morgenmaden, men som regel holder jeg mig til æggene. I går morges vågnede jeg dog og havde sådan lyst til kød. Er det ikke underligt?

Jeg havde sådan lyst til at spise en ordentligt gang aftensmad til morgenmad. Men jeg havde ingen rester, og det virkede overdrevet at skulle lave det hele fra bunden, så valget faldt på en pakke røget laks. Og det kom der denne luksusagtige morgenmad ud af:

Røget laks med nogle klatter god crème fraîche 38 %, et blødkogt æg og en halv avokado med lidt citronsaft og salt og peber. Herlig start på dagen, altså!

Mangler du inspiration til morgenmad og frokost?

… og har du en airfryer? Så er min nye e-bog lige noget for dig. Her får du 30 nye Keto-opskrifter på morgenmad og frokost, du kan lave i din airfryer. Nemt, hurtigt, lækkert og sundt.

Du sparer 20% lige her >>

Lad mig gøre dit sunde liv ENDNU nemmere!

Med MadbandittenPLUS får du:

  • energiberegninger på alle mine 1.900 opskrifter
  • din egen favoritside, hvor du kan gemme dine yndlingsopskrifter
  • adgang til værktøj, hvor du kan lave egne madplaner og få indkøbsliste
  • færdige madplaner, jeg laver
  • velkomst e-bog Den Store Keto-guide (værdi 149,-)
  • adgang til at læse eksklusive sundhedsartikler og guides
  • adgang til at lytte til min podcast

OG jeg fjerner alle reklamer fra siden🥳

Det koster 1 krone om dagen – men du kan prøve det GRATIS i 7 dage først.

>> MadbandittenPLUS <<

Kom med ombord og lad mig hjælpe dig. Det har aldrig været nemmere at spise sundt.

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

22 kommentarer til “Morgenmad, der mætter: Laks med avokado og crème fraîche”

Skriv en kommentar

    • Hej Elsebeth,
      Det tror jeg ikke helt jeg kan. Jeg kender ikke Atkins kuren i detaljer. Umiddelbart husker jeg Atkins som noget med faser og noget med at tælle kulhydrater. LCHF har ingen faser, og man tæller ingenting. Jeg opfatter heller ikke LCHF som en kur. Det er en måde at spise sig mæt på uden at spise brød og stivelsesholdig mad. LCHF øger heller ikke på proteinindholdet ift. en “almindelig” kost. Man spiser lige meget protein, men øger på fedtet, samtidig med at man fjerner de tunge kulhydratskilder. Min opfattelse af LCHF er også, at man holder sig til mere naturlig mad og ikke bruger de producerede “low carb produkter” (lc pasta, lc cookies, etc.). Men der vil nok altid være lige så mange meninger, som der er mennesker til den slags. Måske kender du mere til Atkins til at kunne komme det nærmere?

      Svar
  1. Tak for jeres svar. Det er dejligt at høre, at jeg ikke er den eneste, som tænker over hvordan man skal “forsvare” sig selv – og som i siger, så skal vi ikke forsvare noget. Vi er jo voksne mennesker, som har taget et valg, som lyder, at vi vil passe på vores kroppe og mærker efter hvordan den trives bedst. Jeg må dog indrømme, at jeg er stødt ind i fordomme og spydige kommentar. Jeg burde egentlig være ligeglad, men jeg gider ikke blive stemplet, som en fanatiker. Det er nok det, som irriterer mig mest!

    Svar
      • Jeg møder stor fordømmelse, primært fra vegetarer… De hegler mig igennem for kolesterol, blodpropper m.v. Og at man skal have fuldkornsbrød og masser af frugt og grønt. Røg ud i en kæmpe forsvarstale og lærte vist bare, at fremover holder jeg kaje, spiser det jeg vil og så tjekker mit kolesterol sidst på året. Men jeg blir lidt trist over det, det indrømmer jeg.
        -Birgit
        p.s. ville da gerne tabe mig en hel masse på denne her måde, men bare ved at skære sukker og brød/ris/kartofler mv. væk, så har jeg tabt næsten 3 kg på 1 måned og jeg er bare så dejlig mæt og fuld af energi – så det er virkelig blevet mere en måde at leve på end en ‘kur’, som jeg også hele tiden får skudt i skoene :(

        Svar
        • Åh hvor jeg kender det alt for godt. Hvis nogle tror indædt på den fedtfattige livsstil og forsager smøret og bruger light det ene og light det andet, så ved jeg, vi er for langt fra hinanden, og derfor parerer jeg lidt af. Jeg vil gerne respektere at de trives med fedtfattig mad, bare så længe jeg ikke behøver det ;-)

          Og hvor er det dejligt at høre om dine positive opleveler med lchf. Det er nemlig ikke en kur. At der ryger et par kilo, er jo bare en heldig bivirkning :-)

          Svar
  2. Åh hvor jeg kender det alt for godt! Nogle gange undre det mig, at folk nogle gange er så dømmende overfor ens mad, hvis man har taget valgt om f.eks. at spise efter LCHF eller stenalderkosten. Personligt så har jeg valgt, at lave en god blanding af de to. Det virker så godt for min krop – som Jer – mit bloksukker har aldrig været så stabilt, min mave er helt flad, jeg har tabt mig lidt (hvilket jeg ikke skal, de skal på igen de kg) og jeg sover så godt om natten! Folk kritiserer ofte, hvis jeg f.eks. vælger brødet fra eller siger nej til en kage fyldt med sukker og mel – som min mave SLET ikke kan håntere. Hvordan håndterer i alle de spydige bemærkninger uden at blive “dømt”??

    Svar
    • Jeg har det “nemt” ved at jeg ikke kan tåle gluten. Det kan de fleste forstå uden at føle sig stødt eller anfægtet i deres valg. Og ellers stikker jeg faktisk hovedet lidt i busken. Jeg taler sjældent om, hvorfor min tallerken mad er, som den er. Jeg sætter mig bare og spiser den. Hvis folk spørger direkte, kan jeg godt finde på at sige, at jeg ikke tror mennesket er skabt til at spise så meget korn, men jeg går sjældent rigtig ind i det. Jeg føler med det samme. jeg skal forsvare mit valg, og det synes jeg faktisk ikke, jeg behøver. Jeg beder jo heller ikke dem om at forsvare deres.

      Svar
    • Jeg gør som Jane og siger ikke noget, med mindre folk spørger. Og her er svaret ret enkelt: Jeg har insulinresistens og kan ikke tåle sukker og hurtige kulhydrater.
      Hvad andre spiser må de selv ligge og rode med (men jeg har en kollega, som for nylig har fået konstateret PCO. Hun er ret glad for mine kostråd ;) )

      Svar
    • Jeg siger bare, at jeg har det bedst med ikke at spise mel – og korn i det hele taget… At jeg muligvis ikke tåler gluten; det er ikke testet, men har det bedst uden. Det forstår de fleste.
      Hvis jeg rigtig skal “bide fra mig”, siger jeg bare at jeg har det godt med at passe på min krop, istedet for at spise For Hyggens Skyld, som vi er så vant til her i DK… Det lukker munden på de fleste :-)

      Svar
  3. Godt, man ikke er den eneste, der dyrker gyldne middelveje ;)

    Er stadig ikke helt god til madlavning om morgenen, så her bliver det også den lette løsning: Græsk yoghurt rørt med lidt fløde, en håndfuld blåbær og lidt hakkede mandler. Det er ligefør, jeg bliver FOR mæt!
    Men æg (egen avl of course) og laks er da til at overkomme, og jeg har faktisk lige købt to kæmpe pakker på tilbud :)

    Svar
    • Åh Anne, du er også heldig, at du kan spise mælkeprodukter. Din morgenmad lyder toplækker! Og gid jeg havde høns også. Kan man egentlig have dem i baghaven? Og hvad mon underboen ville sige til det? (vi bor i villalejlighed) ;-)

      Svar
      • Nu fylder sådan en hønsegård med 3 høns i jo ikke alverden, og de er noget nær verdens nemmeste husdyr :)
        De får lidt korn, og ellers lever de af ukrudt og insekter, de finder i haven – og vores madrester. Som tak for det kan vi så hente 20-21 æg om ugen ude i baghaven!
        Pasningen står ungerne i øvrigt mere eller mindre for, de er helt vilde med dem..
        Når det er sagt, så kan de godt kagle lidt om morgenen, så det lyder som en god idé at afstemme med eventuelle underboer ;)

        I øvrigt har jeg hørt efter i timen: Plejer at spise en morgenmad på ca. 2-300 kalorier, og jeg er som regel skrupsulten efter 3-4 timer, plus jeg går sukkerkold om eftermiddagen. Nu har jeg skruet helt op og hældte 500 kalorier indenbords her til morgen, og jeg er spændt på om det kommer til at gøre en forskel

        Svar
        • Wauw, med de høns! Tror desværre vi må købe et enfamiliehus først men det er da et forsøg værd at tage det op med underboerne på næste husmøde!

          Spændende om den store morgenmad gør en forskel for dig. Det gør det klart for mig. Det forudsætter selvfølgelig stadig at det er god morgenmad og ikke chocopops, man har fyldt på af, men det er jeg nu også sikker på, det er hos dig, Anne ;-)

          Svar
          • Altså chokopops? :P
            He he, nej det var ganske lødigt: Græsk yoghurt, mandler, blåbær, agurkestænger, blødkogt æg og en kokosmælk-latte.
            Pøj pøj med underboerne – det kan jo være, de også kan få glæde af frisklagte æg og små havemænd, der luger i bedene

          • Saftsuseme lækker morgenmad, dér! Og jeg må prøve at sælge idéen ind med hønsene. :-)

  4. -Men se da de smukke æg dér, nom nom, go’ morgenmad!

    Jeg håber i mit hjerte, at flere folk bliver nysgerrige, når det går op for dem at man kan spise sundt uden at sulte, og gode fedtholdige ting.
    Jeg elsker bare denne kost! Aldrig har mit blodsukker været så stabilt. Tror endnu ikke jeg helt har fattet det…
    I kantinen skæver folk rigtig meget til min mad; som regel har jeg pølser eller andet kød med, grønt af varieret slags, og cheddarost. Flere spørger nysgerrigt (…misundeligt..?) til min mad, og jeg forklarer gerne, uden at prædike. -Og så synes jeg egentlig at LCHF er meget afslappet og varieret, sammenlignet med andre diæter eller mad-livsstile. :-)

    Svar
    • Åh, jamen jeg er jo så enig med dig, Sheila. Jeg tænkte så sent som i går, at det er uhørt, hvor godt det føles når ens blodsukker er stabilt. Måske særligt for os, som har levet med svingende blodsukker i mange år. Jeg elsker også at spise sådan her. Og når jeg møder kritik om at det er “usundt ikke at spise brød/man skal have fuldkorn for at leve sundt/etc”, så jeg trækker jeg bare på skuldrene og kigger på min tallerken, der bugner af lækre grøntsager og råvarer af god kvalitet og tænker “nå ja, dem om det”. :-)

      Jeg prædiker bestemt heller ikke. Folk må spise alt det korn, de vil. Bare jeg ikke behøver gøre det ;-)

      Svar
  5. Ang. paleo/lchf kan jeg kun være helt enig med dig ;-)
    Også er jeg altså super imponeret over din morgenmad du er godt nok overskudsagtig om morgenen ;-)

    Svar
    • Morgenmad er mit yndlingsmåltid. Og jeg er A-menneske. Så ja, mit overskud ligger om morgenen. Om aftenen er jeg trææææt…

      Svar
  6. Enig i dine betragtninger om stenalderkost kontra LCHF .
    Jeg synes at stenalderfolket( især Crossfitterne;) er hysterisk i deres modstand mod smør og ost og omvendt synes jeg ind i mellem især de svenske LCHF er liiige glade nok for fløde og bacon.
    Men enhver fokus på kvalitetsmad som ikke er lavet af industrien er godt imo.
    Jeg har bare ikke særlig meget lyst til æg mv pt- det er vildt underligt og mine høns er mega flittige !
    Jeg har spiste 1 dl græsk øko yoghurt og 1 dl af den der skyr fraise med 8,5 % fedt samt 1 nektarin og lidt mandler og jeg er faktisk overrasket over hvor mæt jeg er… men nu er jeg jo også heldig at min krop godt kan lide mælkeprodukter..
    Men jeg skal vist ha lidt æg her til frokost stedenfor…

    Svar
    • Vi er helt enige her, Henriette. Ren, naturlig mad må være hovedfokus. Du er heldig at mælkeprodukter mætter dig. Jeg ville elske at spise græsk yoghurt til morgenmad. Desværre gør det mig akut lækkersulten – foruden at give mig ondt i maven. Hrmf!

      Svar