Mørbradbøffer i flødesovs går bare rent hjem hver gang! Sådan en omgang med bløde løg og bacon, og det smagte så forrygende, at jeg slet ikke kan forstå, at jeg laver det så sjældent! Det er jo ren nostalgi!
Mørbradbøffer i flødesovs med bacon og bløde løg
Føj til favoritter Udskriv PinIngredienser
- 400 g svinemørbrad
- 100 g bacon skåret i mindre stykker
- 250 g champignon
- 2,5 dl fløde
- 1 dl oksebouillon
- 1 tsk sennep
- 0,5 tsk cayennepeber kan udelades
- 0,5 tsk tørret timian
- 100 g løg
- salt og friskkværnet peber friskkværnet
- 1 spsk smør til stegning
Sådan gør du
- Opvarm ovnen til 150 grader.
- Afpuds svinemørbraden, dvs. skær sener af, og skær mørbraden i bøffer af ca. 2 cm’s tykkelse. Bank dem flade med hånden eller med siden af kniven og drys dem med salt, peber og timian.
- Rengør champignon og skær dem i kvarter.
- Hæld baconstykkerne på panden sammen med en god klat smør og steg, til baconstykkerne er mediumstegte.
- Tilsæt nu champignonerne og lad dem stege i baconfedtet med ved høje varme, til de er brune i kanten. Drys evt. med salt og peber.
- Hæld fløde, oksebouillon, sennep og cayennepeber ned på panden til bacon og champignonerne, rør rundt, kog op, skru ned for varmen og lad den simre. Lad den passe sig selv.
- På en anden pande opvarmer du en klat smør og bruner mørbradbøfferne heri. Når de er brunet på alle sider, lægger du dem over i et smurt ovnfast fad. Hæld champignon-bacon-sovsen over her og sæt fadet i den opvarmede ovn.
- Det skal have ca. 10-15 minutter (afhængigt af størrelsen på mørbradbøfferne, og hvor meget du stegte dem).
- Halver løg, fjern det yderste lag og skær resten i tynde halvmåner.
- Opvarm en god klat smør på panden, hvor du lige har stegt mørbradbøfferne og steg løgene herpå ved høj varme.
- Rod i dem, så de tager ens farve undervejs. Traditionelt putter man sukker ved løgene for at få dem til at karamelisere, men det synes jeg er unødvendigt. De smager sødt og dejligt uden.
- Tag fadet ud af ovnen, drys lidt af løgene ovenpå og server resten ved siden af til høflig selvbetjening.
Noter
Egne noter som Plus medlem
Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter
Mørbradbøffer med flødesovs – altid et hit!
Og det pudsige er, at den slags klassiske retter – ligesom mørbradgryden – næsten altid går rent ind hos ungerne.
Forleden fik vi braiserede svinekæber. Vega spiste 4 (!), proklamerede, at det var hendes livret fra nu af og spurgte, om hun måtte få resterne til morgenmad. Endnu et eksempel på, at har man en god sovs og noget mørt kød, så glider resten bare ned. Både hos voksne og børn!
Men lad os nu komme til mørbradbøfferne. Her i klassisk flødesovs, dog med lidt tilføjet sennep og cayenne, og så med bacon og svampe også. Og bløde løg på toppen. Nam nam! Jeg siger jer, det var godt!
Denne opskrift, og generelt alle dine opskrifter som ikke ligger inde under din fane ‘keto’, er de total no go hvis man spiser efter keto? Eller er det bare fordi de er mindre strikse end de andre opskrifter?
Jeg har prøvet at læse lidt rundt, men uden held.
Jeg vil sige tusind tak for dine opskifter, denne er så lækker, så jeg håber den er godkendt ??
Hej Camilla
Nej altså faktisk giver det jo ingen mening at tale om ‘keto opskrifter’. Det er helt enkelt bare ikke sådan det fungerer. Læs videre her: Er det Keto?
Hej.
Kan man lave bacon/champignonsovsen dagen før? Og resten på selve dag
Ja mon ikke man godt kan det? Det tror jeg godt.
Så er det -endelig- ved at være vejr til denne fantastiske ret?? Den er på menuen herhjemme i dag♥️
Kan man lave den uden champion for mine ellers ikkekræsne børn kan ikke lide elefant bussemænd som de bliver kaldt af begge( 8-13 år )
Haha adder! Og jo, de kan fint udelades :)
Det lyder lækkert, men alle de løg…det er da ikke keto?
Det er ikke madvarerne, der ‘er keto’. KETO handler om at spise få kulhydrater samlet set over dagen. Hvordan man forvalter de kulhydrater, kan man selv bestemme.
Hej Jane,
Som så mange andre er jeg også gået i gang med LCHF (striks), selvom LCHF (‘standard’) ville nok være rigeligt.
Hvorom alting er.. er denne ret så ikke en striks?
Tak for vanvittig mange gode opskrifter.
Jeg er helt vild med denne ret og selvom vejret giver anledning til sommermad så skal vi have denne ret i aften ?? Satser på ekstra fyld så vi måske har til 2 dage ☀️?
Mon du har en god ide til tilbehør? ??
Vi spiser nærmest dampet broccoli til alt :) Ellers har jeg masser af tilbehør her: Tilbehør
Den smagte rigtig godt! Og den passer rigtig godt til hjemmelavet kartoffelmos kan jeg afsløre – selv om det jo ikke er helt så LCHF’et. Men næste gang kommer jeg til at jævne sovsen på en eller anden måde. Så tynd sovs er ikke lige mig. Men smagen var der ikke noget at udsætte på!
Gad vide om en klat mascarpone kunne hjælpe? Det er da et forsøg værd :)
Ja, det sagde min kone også!
Hvilken slags sennep?
Jeg bruger Dijonsennep ;)
Kan man godt lave retten færdig og så efter et par timer senere sætte den i ovnen?
? rigtig godt ?? og dejlig nemt at lave ??
Det skal vi have i aften. Men lige et spørgsmål. Hvad betyder craving. Du bruger ordet, og jeg har også hørt det andre steder. Men hvad er det????
Craving betyder trang, lidt som lækkersult. :)
Hej. Kan man fryse rester?
Det kan de godt! :)
Ååååårrrrhhh det smager bare SÅ godt… Er HELT VILD med denne version. Vi har ikke sennep i huset da vi ikke bryder os om det, så jeg drysser lidt paprika i i stedet… mums mums mums nu bliver det lettere at gå den kolde tid i møde med denne ret i baghånden :P
Åh ja, den glæder jeg mig også allerede til! :)
Det skal prøves i aften
Det tror jeg skal på menuen i morgen, ser godt ud☺
If only … Jeg ville måske kunne få mine børn til at spise et lille stykke mørbrad, men ABSOLUT ikke hvis det lå i en sovs.
Hej… Lækker opskrift tak for det :) Må jeg spørge hvorfor der skal oksebullion i når der er svinekød i? :)
Jeg bruger helst kun mine egne hjemmekogte bouillon’er og jeg havde kun okse- og kylling og så faldt valget på okse. Men faktisk har jeg aldrig lavet bouillon på gris. Bliver det godt?
Må indrømme at jeg snød lidt og hældte en Knorr Fond du chef i et dl mål og så varmt vand op til kanten ;) Man kan nu også lave en fantastisk sovs med lidt vand i en gryde, en fond du chef buillon og 3 dl fløde :P
Hvor ser det bare lækkert ud :) det må prøves
Mmmm det smager skønt.. mangler bare noget til at søpe alt sovsen op med… eller skal man bare drikke den når man er færdig :D
Ud af 6 grydeskeer, får den altså 8 :)
Haha, tak! Jeg synes, at broccoli er god til sovs. Spidsen er nemlig genial til at søbe sovs op med – men ellers går jeg såmænd heller ikke af vejen for at spise den med ske ;-)
man kan putte mornay oste sovs i også..det er lige et godt pif..gør jeg selv, ved disse fade fad retter..og det giver så også en smule mere tykkelse :)
Hos os plejer vi at bruge blomkålsris – de suger sovs ganske fint :-)