Mød Anne


Jeg har ansat min første medarbejder. På fuld tid og med fast løn og feriepenge og pension og barnets første og anden sygedag og hele molevitten. Hvis du er selvstændig, eller kan forestille dig at være det, ved du, at det er et kæmpe skridt.

Havde du spurgt mig for nogle år siden, ville jeg også have svaret, at jeg aldrig ville ansætte nogen. Jo, gerne freelancere og den slags men en fast medarbejder, aldrig. Men man har som bekendt et standpunkt, til man tager et nyt, og når noget pludselig føles rigtigt, så går jeg med det. Jeg driver på mange måder en professionel mavefornemmelse-forrretning😅

Og det her føles helt rigtigt.

Anne – min nye online projektleder

Anne startede 1. august som online projektleder. Som titlen antyder, skal hun hjælpe mig med at styre og koordinere alle mine idéer og projekter og hjælpe mig med, at vi kan sætte tempoet op og hurtigere nå til at hjælpe endnu flere med at få den hjælp og støtte, de har har brug for i deres Low Carb-livsstil.

Der er mange grunde til, at Anne er den helt rigtige. Hun er sundhedsfagligt uddannet, hun har arbejdet som projektleder hos Nemlig.com i mange år, hvor hun har etableret hele deres online opskriftsunivers og de sidste par år har hun arbejdet som fødevarekoordinator i Sønderborg kommune.

For ja, hun bor i Sønderjylland, så vi skal arbejde sammen på tværs af landet, og det er jo heldigvis ingen hindring, når alt i virksomheden er digitalt. Fagre nye arbejdsliv.

Udover det er hun 33 og mor til to. Og udover alt det formelle er hun sød, superkvik, effektiv og lærenem. Heldige mig❤️

Full circle

Anne og jeg har kendt hinanden siden 2012, da mit forlag ansatte hende til at assistere i fotostudiet, da vi skulle tage billeder til min første bog LCHF – Spis dig mæt & glad. Dengang var hun ung og studerende men allerede superrutineret, både i køkkenet og i den særlige kunst, som fotomad er. Hun havde nemlig assisteret på Tina Scheftelowitz’ meget populære bøger. Du ved, de der Suveræne Salater og hvad de ellers hed.

Hun var dengang en KÆMPE hjælp for mig, som var helt ny, og som intet anede om at få mad til at se kogebogsegnet ud. Hun er bl.a. også ophavsdame til de meget populære bønnefritter, som vi bragte i min bog, men som faktisk var hendes tilføjelse. En historie, jeg har fortalt sammen med opskriften her på bloggen.

Vi har holdt kontakten igennem årene og tit talt om, at hun en dag skulle arbejde for mig. Og det er nu en realitet, og det giver en fantastisk Full Circle-følelse at nå denne milepæl i det år, hvor Madbanditten fejrer sit 10 års jubilæum.

Jeg har stadig dage, hvor jeg kniber mig selv i armen og ikke kan forstå, at det her er et rigtigt arbejdsliv. Men det er det altså. Og nu også af den slags, hvor jeg er ansvarlig for andre end mig selv. Jeg tror, det er den helt rette beslutning.

Nyd julemad og -godter med stabilt blodsukker

Hold fast i de gode vaner med Madbandittens Juleopskrifter. Her er både mad til juleaften og julefrokosten og en masse lækre søde sager, som ikke sender blodsukkeret på himmelkurs.

Få tilsendt Madbandittens Juleopskrifter her

Madbandittens juleopskrifter

Skriv dig op til min lørdagsmail og jeg sender dig en madplan for 0 kroner.

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

15 kommentarer til “Mød Anne”

Skriv en kommentar

  1. Hej!
    Jeg har i flere år modtaget lørdagsmail fra madbanditten.
    Men har ikke modtaget nogen siden september. Jeg har haft et tæt efterår og først nu kan jeg tage mig af det.
    Jeg har selvfølgelig meldt mig igen. Men måske er der sket en fejl for flere siden det stoppede.

    Jeg har været glad for disse lørdagsmail.

    Men velkommen.

    Svar
    • Hej Anne
      Ej hvor irriterende. Jeg kan se at de stadig sendes til dig hver lørdag men jeg kan godt se, at du ikke har åbnet dem siden d. 25/9. De ligger ikke tilfældigvis i din mappe for spam/promotion/reklame? Jeg har en helt verden af ønskede mails, der ryger i mit spamfilter.

      Svar
    • Tak – én uge inde og det er allerede godt. Det er simpelthen fantastisk at være to, der løser opgaverne i stedet for kun én :)

      Svar
  2. Ja, virkelig meget heldige dig!
    Jeg har haft fornøjelsen af, at have Anne som kollega i Sønderborg Kommune.
    Ønsker jer held og Lykke med det hele.

    Svar
  3. Hvor er det sejt gået. 👍🏻😊
    Og ja heldige dig…….Anne er et positivt, engageret, ægte, ærlig, dygtig ……og ja et super sødt menneske. Hun kan kun være skøn at arbejde sammen med ❤️
    Ønsker jer det bedste samarbejde 🏵️

    Svar