Mine ønsker for SundhedsDanmark

Jeg er lige fyldt 48🥳 Det er både en turbulent og en herlig alder. Det turbulente følger hormonernes rasen og det herlige følger, at jeg har mindre brug for at være people pleaser, end da jeg var yngre. Men der følger også en slags nøgtern realisme med. Jeg var 34, da jeg startede Madbanditten. Ung, idealistisk og lidt naiv. Jeg troede, vi kunne ændre verden sammen. I dag er jeg mindre sikker. I dag tror jeg mere, at den enkeltes bedste mulighed er at tage sagen i egen hånd. Lytte mindre til mainstream og mere til den indre stemme. 

Så i dag inviterer jeg dig med på en tur omkring mine ønsker for SundhedsDanmark. Håber, du har lyst til at læse med.

Drop one size fits all

Mit første ønske er, at vi sløjfer idéen om, at der kun er én rigtig måde at spise på. Det er jo på mange måder kostrådenes præmis. Men vi kan allesammen lide forskellig mad og vi føler os tilpasse ved at spise forskellige ting. Vi oplever sult, mæthed og cravings på forskellige måder og med forskellig intensitet. En kost, der ikke adresserer disse udfordringer er dømt til at mislykkes. Problemet med at have et sæt officielle kostråd og derved de facto én rigtig måde at spise på er, at alle os, der bruger kostretninger, der indeholder godt med kød og fedt til at holde os sunde og raske, konstant får at vide, at det, vi gør, er usundt, farligt eller forkert.

Jeg er dog forlængst nået til et punkt, hvor jeg er ligeglad med, hvad myndigheder og andre mener om min kost. Men ikke alle har det sådan. Og hvis man hele tiden hører fra myndighederne og måske også ens egen læge, at man skal spise mindre kød, mindre fedt, mere fuldkorn, flere grøntsager og flere bælgfrugter, jamen, så kan det være utroligt svært at turde gøre det modsatte. Og derved fratager vi folk et effektivt redskab til at holde sig slanke og sunde i et fedende madmiljø. 

Hvis du spiser en Low Carb/Keto-kost og mærker gode effekter af det, men du konstant får at vide, at det er usundt, farligt eller at du bør gøre noget andet, så vil du være mere tilbøjelig til at give op. Eller du prøver måske at spise Low Carb/Keto, men du sparer på kød og fedt – bare for en sikkerheds skyld. Og så kan jeg hurtigt forudsige, at din tid i Low Carb-land formentlig bliver kort.

Jamen, pyt med kostrådene, tænker du måske. Folk følger dem ikke alligevel. Og det er på sin vis rigtigt. Men de er alt andet end ubetydelige. For de afgør stadig, hvad vores børn får serveret i institutioner og skoler, hvad vi får serveret, når vi er indlagt på sygehuset og hvad vores ældre får serveret på plejehjemmet. 

Så idéen i at have kostråd er ikke nødvendigvis dårlig. Men jeg ønsker mig kostråd, der er baseret på menneskekroppens behov for essentielle næringstoffer og ikke på politiske ideologier og industriens interesser. 

Menneskekroppens behov for essentielle næringstoffer kan stilles med både Low Carb kost og High Carb kost, og på den måde kan vi lade det valg være op til den enkeltes præferencer. Men behovet kan ikke stilles uden tilstrækkeligt protein (vel at mærke i en form, som vi kan optage og bruge) eller uden essentielle fedtsyrer. Det er ikke til diskussion. Menneskekroppen er dog resilient og du kan godt overleve uden. Men du kan ikke fungere optimalt uden. Og hvem gider bruge sit liv på bare at overleve?

Mere uvildig viden til folket

Man siger tit, at det ikke er mangel på viden, der er årsag til, at folk er overvægtige eller ved dårligt helbred. Og folk ved også meget om sundhed. Især ved de meget om kalorier. Men der er også enorme huller i folks viden. Mange tror fx, at frugt og grønt er vores primære kilde til vitaminer og mineraler og overser derved, at de mest næringsrige madvarer, vi har, kommer fra dyreriget. De fleste kan ikke nævne en eneste essentiel aminosyre og slet ikke alle ni. For vi har slet ikke lært om protein på det niveau. Faktisk har vi stort set ingenting lært om protein, og budskabet de sidste år har kun været, at vi skal spise mindre af det. Og det på trods af, at protein betyder ‘det, som er først’ og altså helt i ordets oprindelige betydning er det, som er vigtigst.

Lige nu tror de fleste, at vi uden konsekvens kan erstatte kød med grøntsager eller bælgfrugter. For hvis du hører noget sagt nok gange, begynder du at tro på det. Det står på side 1 i propagandahåndbogen.

Så mit andet ønske er mere uvildig viden til folket. 

Jeg ønsker mig også, at en grundlæggende introduktion til ernæring lægges ind i folkeskolen. Igen – baseret på menneskekroppens behov for essentielle næringstoffer og ikke på politiske ideologier og blind gengivelse af kostrådene. Den viden, mine børn på nu 19 år har fået om kost og sundhed i skole og gymnasie, kan opsummeres på tre ord: Spis mindre kød. Nogle gange også: Spar på fedt. Heldigvis er de vokset op hjemme hos mig og kan trække på skuldrene af det. Men ikke alle børn vokser op med denne ballast. 

Og de her ting sidder fast. Så når de her børn en dag bliver voksne, der måske gerne vil spise sundt, hvad tænker de så, at sundt er? Noget med mindre kød og mindre fedt og flere ‘plantebaserede ingredienser’. Og det baner vej for en lang række ultraforarbejdede madprodukter, der ikke har en pind med menneskeføde at gøre.

Jeg ønsker mig, at de i stedet lærer om forskellen på epidemiologiske studier og lodtrækningsstudier og hvilke svagheder, de hver især har, når det kommer til at fortælle om hvilken kost, der er sund eller gavnlig. Det ville også ruste dem mod at blive skræmte, når sensationelle overskrifter skal sælge klik ved at indgyde frygt for at spise [indsæt given madvare] fordi den giver [indsæt given sygdom].

Jeg kunne også ønske mig, at vores unge lærte i skolen, at metan fra køer indgår i et naturligt kredsløb, hvor det nedbrydes over tid, hvorimod metan fra fossile brændstoffer tilføjer ny metan til atmosfæren. 

Mange voksne ville have glæde af denne type uddannelse også.

Mindre medicinsk bias mod kød

Jeg ønsker mig mindre medicinsk bias mod kød. For noget tid siden var min mand, som er 54, igennem et omfattende sundhedstjek. Alt blev målt, fra blodprøver til kropskomposition og VO2 max og hans kost- og livsstilsvalg blev gennemgået. Han er i bedre stand og form end de fleste mænd i 30’erne, og alle hans prøver kom tilbage perfekte og langt bedre end forventet for hans aldersgruppe. Lægen roste ham, men afsluttede så med, at hvis hun alligevel skulle nævne én ting, så kunne det være, han skulle overveje at spise mindre kød. 

Ja, der var den igen.

Men forklar mig lige… hvorfor siger hun det? Hvorfor laver hun ikke koblingen, at han måske er i så god stand, FORDI HAN SPISER GODT MED KØD? Hvorfor kigger hun ikke nysgerrigt på, om det kan være, fordi han spiser anderledes end flertallet, at hans fysik og helbred er så meget bedre end flertallets? 

Hvorfor undersøger vi ikke dem, som lykkes med at holde sig slanke og sunde i dette usunde madlandskab? Hvis normalen er, at alle går op i vægt år efter år, men en lille gruppe ikke gør, er det da ikke relevant at undersøge, hvad den gruppe gør anderledes? Eller skal vi hellere udskamme dem for ikke at følge trop med den usunde normal?

Det er virkelig spøjst at være vidne til…

Mere nysgerrighed

Jeg ønsker mig mere åbenhed og nysgerrighed ift. at kostrådene måske ikke rummer den hellige gral.

Fedmeepidemien tog fart, samtidig med at de fedtfattige kostråd blev introduceret i 1977. Jeg er dog ikke helt på det hold, der mener, at kostrådene er direkte skyld i fedmeepidemien. Men jeg mener, at de har spillet en rolle, ved at de har givet plads til, at fødevareindustrien har skabt et monster af ultraforarbejdede produkter, som folk har tyet til, fordi de blev mindre mætte efter at have skåret ned på kød og fedt til fordel for flere fedtfattige fuldkornsprodukter. Det har gjort dem sultne og sårbare i et fedmefremmende miljø og det er den måske mest uheldige tilstand at være i, når du er omgivet af fedmefremmende, velsmagende og potentielt afhængighedsskabende madprodukter. Hvis vi kigger tilbage i tid, spiste ingen snacks og mellemmåltider. I dag har de fleste tasken fuld af dem eller de har en 7eleven indenfor umiddelbar nærhed, så de aldrig behøver gå mere end 2-3 timer, før der hældes ny energi på maskineriet.

Problematisk? Ja i høj grad. Hvis vi hele tiden spiser, er der aldrig anledning til at tære på kroppens egne lagre. Og endnu mere: Hvis vi spiser en kost, der ikke stiller kroppens behov for essentielle næringsstoffer, så er det nemt at blive fanget i en cyklus, hvor man konstant må ‘jage føde’ for at dæmpe madlarmen og få ro indeni.

Så det var mine beskedne ønsker for mit 49. år😅 Går de mon i opfyldelse? Næppe… Jeg er måske nok idealist, men jeg er ikke naiv.

Men jeg kommer stadig til at arbejde for, at vi bevæger os i den retning. Og en af måderne, jeg gør det, er ved at blive ved med at skrive om de her ting. Og uddanne folk i dem. Herefter kan de selv tage stilling til, hvad der er den rigtige vej for dem. One size never fits all, husker du måske. Det er helt fint at finde sin egen vej. Det er faktisk meningen, synes jeg.

Det er også sådan, vi arbejder på mit Fit efter 40-kursus. Du skal ikke bruge dit liv på bare at overleve. Du skal have det absolut bedste ud af det. Så her arbejder vi med strategier for optimal trivsel og det indebærer både kost, træning, søvn, mindset og en værktøjskasse af strategier til særlige lejligheder og perioder med ekstra udfordringer. 

Kurset er lukket for tilmelding lige nu, men du kan skrive dig på venteliste og få besked som den første, når vi åbner for tilmelding til næste hold. Næste kursus starter d. 5. maj. 

I mellemtiden kan du hoppe ind og læse Den Store Keto-guide, som du får som gratis velkomstgave (værdi 149,-) i MadbandittenPLUS. Den giver dig god grundforståelse for kulhydrater, protein og fedt og deres respektive rolle i en sund Keto-kost. Og da de 7 første dage af medlemskabet er gratis, er guiden det dermed også.

Er du allerede medlem, finder du guiden her.