Min sommerferie 2021

Min sommerferie er slut nu. Det har været dejligt med noget, der har føltes som rigtig ferie i meget, meget lang tid, og det har samtidig været dejligt at føle en form for normalitet efter alt det Corona-ballade. Vores ferie havde tre destinationer, og det er altid med til at den virker lidt længere. Alle tre var dejlige på hver sin måde

Første stop: Draguignan

Ferien startede i Draguignan, hvor min far og hans kone bor. Vi havde ikke set dem siden sidste sommer, så det var dejligt at være tilbage i det sydfranske. Min søster, hendes mand og min lille niece var der også, og det er næsten blevet en sommertradition, at vi er dernede en uge sammen.

Vi lavede ikke så meget, hvilket faktisk var rigtig dejligt. Bade, dase, spise, se EM, sove. Gentag. En dag midt på ugen var Søren og jeg og ungerne en tur i Nice for at spise frokost med en af Sørens gamle kolleger fra Hard Rock-tiden. Også virkelig hyggeligt. Ellers bare afslapning og afkobling.

Andet stop: Montpellier

Altså faktisk boede vi ikke i Montpellier men i en lille turistby ude ved kysten (Palavas-les-flots), hvor vi havde lejet en lejlighed på stranden. Da vi først ankom, blev vi en smule bekymrede, for det var sgu lidt et specielt sted, og lejligheden var lidt… mærkelig. Mørk, 80’er-agtig indretning, ingen aircon og bare sådan lidt ‘nusset’.

Men efter et lille døgns tid voksede det hele på os. Lejligheden var superfunktionel, og der var køligt og helt stille om natten, og byen, som var ren turistby, var faktisk meget hyggelig. Vi hørte ikke én stemme, der ikke talte fransk, og det føltes ret dejligt. Stranden lige udenfor vores dør var superfin og med hvidt sand og klart vand, og det var dejligt at være ved havet.

Montpellier lå cirka 10 minutters kørsel derfra, og vi var derinde flere gange, både for at snuse rundt i den ret fine by og en enkelt aften for at spise på en (ikke specielt interessant) Michelinrestaurant.

Tredje stop: Barcelona

I Barcelona havde Søren booket os ind på et supertjekket og lækkert hotel (Yurbban Passage & Hotel), hvor vi havde en stor suite med tagterrasse og et lille tilstødende værelse (værelse 412 og 414 – note til mig selv, for vi skal klart bo der næste gang også).

Med i prisen var en halv time i deres spa pr. dag, og pga. Coronarestriktioner måtte de kun lukke halvt så mange personer derind, hvilket betød, at vi havde den for os selv. Efter en lang og varm og støvet dag i byen var det skønt at dase i pool og sauna. Og ungerne syntes, det var fedt at prøve.

Vi spiste selvfølgelig eminent godt, som man jo gør i Barcelona. De to største oplevelser var uden tvivl besøget på den 2-stjernede Michelinrestaurant Enoteca, hvor vi havde fået bord til frokost en dag og den middag, vi spiste spontant på Dos Pebrots en aften. Varm anbefaling til begge.

En stor del af tiden i Barcelona gik med at stå og vente udenfor vintagebutikker, imens de to teenagere browsede rundt efter det sidste nye fund. Vi kom dog også til stranden et par gange og nød faktisk bare byen rigtig meget.

Barcelona er nok, næst efter Paris, og skarpt efterfulgt af Lisabon, min yndlingsby i Europa.

Hjemme igen – en uge i Valby

Herefter skulle vi nyde en uge hjemme i Valby, men den uge endte med at illustrere, hvorfor det er, vi ikke holder ferie hjemme. Jeg havde lige ‘et par enkelte hængepartier’, jeg skulle ordne arbejdsmæssigt, og jeg havde set for mig, hvordan jeg lige kunne gøre det skiftevis med at ligge og dase i hængekøjen, læse, lytte til lydbog, ordne lidt huslige sysler, tage på lidt udflugter osv.

Realiteten blev, at jeg i hvert fald hentede en fuld arbejdsuge, følte mig stresset og irriteret over, at min ferieuge endte sådan, og at jeg igen havde sat mig selv i denne situation. Det er ulempen ved selv at bestemme. Man har ikke lige en lortechef, man kan rette frustrationen mod, når sådan noget sker.

Nå. Pyt-skidt. Omstændighederne var lidt specielle og udenfor min kontrol, så det blev lige sådan.

Søren fangede dog dette temmelig afslappede billede af mig fra terrassen, så helt skidt var det altså ikke det hele.

Men heldigvis var ferien ikke helt slut. Efter en uge hjemme tog Søren og jeg nemlig tilbage til Spanien, denne gang ned til Sydspanien, hvor vi skulle på husjagt med vores ejendomsmægler dernede. Men det kræver vist et indlæg for sig, som jeg vil prøve at få skrevet en af dagene.