Jeg bliver tit spurgt om, hvordan jeg tager min fiskeolie om morgenen, så i dag vil jeg dele min morgensjus med jer. Den er hverken lækker eller delikat, snarere tværtimod, men den er så indgroet en vane, at jeg ikke helst ikke undværer den. Med tiden er jeg kommet til at holde af den skarpe smag – også selvom det er først på dagen.
Ingredienser
- 0,5 dl Vita Biosa
- 1 tsk Cod Liver Olie fra Nordic Naturals jeg måler ikke, jeg hælder bare i
Sådan gør du
- Bland det hele i et lille glas.
- Skyl det ned, som var du på Tequila-bar!
Egne noter som Plus medlem
Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter
Hvad er det?
Vita Biosa (reklamelink) er en urtedrik med probiotiske bakterier. Den smager som noget, nogen har kastet op, og den har en bitter, eddike-agtig smag.
Min egen teori er, at det netop er de bitre urter (foruden de probiotiske bakterier), som gør, at min mave elsker den. De bitre urter stimulerer til produktion af mavesyre, hvilket mange har for lidt af.
Mavesyre indeholder saltsyre, som bruges til at slå bakterier ihjel og til at danne enzymet pepsin, som vi skal bruge til at nedbryde protein. Mange, som føler, at de bliver utilpasse efter at have spist kød, har for lidt mavesyre og derfor for lidt pepsin.
Driller maven, eller vil du læse om, hvordan du selv kan teste for for meget/for lidt mavesyre derhjemme, så tag et kig på siden her: Fordøjelse og maveproblemer eller læs mit personlige indlæg om at leve med IBS.
Citronvand med salt
Foruden denne appetitlige sjus drikker jeg indimellem et glas vand tilsat 0,5 tsk salt. Det lyder måske ikke så lækkert og det er det måske heller ikke. Jeg er nu kommet til at holde af det, fordi jeg kan mærke hvor godt det gør mig.
Men hvorfor salt, tænker du måske. Jamen, fordi man, især når man spiser lavkulhydratkost, bliver en smule mere sårbar overfor forskydninger i væske- og saltbalancen.
Det skyldes, at det lave insulinniveau får nyrerne til mere effektivt at udskille væske og salt. Det er også derfor mange taber sig meget (på vægten) den første tid på LCHF/keto (væsketab).
Særligt om sommeren eller hvis vi træner meget, er det vigtigt at få ekstra salt.
Meget overgangsbesvær som fx hovedpine, svimmelhed, utilpashed, forstoppelse og øget sult kan skyldes saltmangel (og væskemangel).
Er du helt på herrens mark, kan du tilføje lidt citronsaft eller æblecidereddike (pas evt. på din tandemalje). Det tager den værste smag af saltet.
Salt – salt – salt
Jeg oplever, at det er en af de ting, man kan gentage tusind gange, uden at det siver helt ind. Salt, salt, salt. Det virker bare på en måde elementært, og vi salter jo allesammen vores mad i forvejen. Rigtigt, og måske er det nok, måske ikke. Selv drikker jeg gerne et glas hjemmelavet bouillon hver dag foruden dette salttilskud om morgenen. Det fungerer for mig.
Føler du dig utilpas, kan du prøve at tage et glas vand med 0,5-1 tsk salt. Får du det øjeblikketligt bedre, manglede du sandsynligvis salt. Sørg dog for at bruge salt af god kvalitet og ikke billig bordsalt. Jeg veksler gerne mellem forskellige typer men bruger som regel Himmalayasalt.
Dette er mit sære men ufravigelige morgenritual. Har du nogle (sære) morgenritualer og vil du dele dem? Det kunne være skægt at høre om!
Hej Jane
I forhold til æblecidereddike, hvor meget anbefaler du at man skal have hver dag? Er det en skefuld inden hvert måltid – eller bare en enkelt om morgenen, selvom man ikke spiser morgenmad? Hvad er mon bedst?
Mvh C
Jeg ved ikke rigtigt, om det er noget, jeg anbefaler, men hvis man gerne vil tage æblecidereddike virker det fint at gøre i forbindelse med måltider. Det kunne fx være i en dressing med olivenolie og æblecidereddike over salaten.
Kære Jane (min gud) ;)
Det lyder som et skønt morgenritual, som jeg vil forsøge mig at efterfølge. Jeg er nemlig usikker på hvad der bedste er at indtage om morgenen, og jeg vil så gerne udnytte “den tomme mave” efter natten til at få mælkesyrer bakterier ned , men orker sjældent at blande mine mælkesyrebakterier fra NDS op og lade dem trække i 15 min før jeg indtager noget andet.. Det for upraktisk.
Så det lyder som en skøn idé, at drikke det med Vita Biosa der bare kan drikkes med det samme. Smart. Og så får man også urterne.
Jeg kan nok ikke få fiskeolien med ned, da det har taget mig uendelig lang tid at komme igennem mit store glas af fiskeolie fra Nordic Naturals (den bedste, ik?), og jeg har besluttet at når det er tomt, så vil jeg købe dem i tablet form. Men dem kan jeg jo så tage, ved siden af på samme tidspunkt?
Ift. til kaffen, er jeg interesseret i hvad du gør.. For jeg oplever nemlig at det er lidt underligt at starte med dét som det første, da jeg har en ide om der er noget der er bedre at gøre, fx. som du gør her..
Hvornår drikker du den første kop, og hvor lang tid efter dette morgen ritual?
Tak for evigt for at være den person, der har fået mig til at have det godt i min krop igen.
KH J
Hej J❤️
Åh jeg må faktisk indrømme, at jeg har holdt et par års pause med min morgensjus her (indlægget er fra 2014), men jeg havde glæde af den i mange, mange år og overvejer om det måske snart er tid til at bringe den tilbage. For den vitabiosa er altså virkelig et skønt bekendtskab.
I dag er min morgenrutine mere: Stort glas vand med salt – kaffe – morgenmad.
Det er uden tvivl om en god idé at IKKE have kaffen som det første, man får i maven, men jeg elsker den ene kop og det er mit kompromis. Det sidste, jeg læste var, at det mest optimale er at vente 2 timer fra opvågning med kaffen – men altså det bliver uden mig😅
Ja jeg har et sært morgen ritual. Jeg kommer et stort glas koldt vand og 1/2 økologisk citron i min blender og drikker det som det første om morgenen og jeg ELSKER de
Citronsaft på flaske, er det et dumt valg?
Hvad vil du bruge det til?
Citronsaft på flaske og friskpresset citronsaft er vel omtrent det samme. Den på flaske smager bare dårligere.
? Jeg, putter det i min danskvand hver morgen. Jeg tænkte også det var det samme, så blev jeg i tvivl om sukkerindholdet ?
Aah jeg har faktisk aldrig tjekket, hvad det indeholder. Men mit gæt er at det er nærved det samme.
Tak, Jane. Jeg trives virkelig med det her og lever fuldstændig efter dine bøger og opskrifter og jeg ville blive mega irriteret på mig selv, hvis det ødelagde noget.
Der kommer nok flere mærkelig spørgsmål herfra ?
haha du er altid velkommen ❤️❤️
Kære Jane
Tak for den glimrende artikel om SIBO.
Jeg har fået diagnosen IBS for mange år siden. HUSK hjælper ikke, ej heller FODMAP diæt.
Da jeg som du, har haft nogen maveoperatiner i min ungdom, tænker jeg, at måske kunne det være SIBO jeg lider af.
Kan man blive testet hos sin læge?
Bh Hanne
Hej Hanne
Åh det ved jeg faktisk ikke. Min læge har aldrig tilbudt det så jeg har selv betalt for test og behandling. Men jeg synes da bare du skal spørge.
Hvor træls at du også bøvler med dette – det er jo helt vildt som det nedsætter ens livskvalitet, når maven driller…
Hej Jane.
Jeg vil gerne afprøve at få græsk yoghurt ,skyr til morgen og undgå æg til senere, men har fået af vide af en hormon terpuet at jeg skal undgå mælke produkter da det var hormon forstyrrelser, men kefir var ok fordi det var syrnet…. Jeg vil ikke leve 100% efter lchf ,men passer på , men jeg har taget fedtstoffer til mig, da jeg aldrig har været godt til at få fedtstof og kan se hvor pæn min hud er blevet,. Så min krop skal virkelig vænne sig til fedt, tror derfor osse jeg har keto influenza i længer tid måske, og er derfor ,taget det valg at putte flere kulhydrater på. (Da jeg er meget ugidelig) tror det er fedt stoffer,?
Mange hilsner Janni
Hej Janni
Jeg ved ikke rigtigt hvad dit spørgsmål er men ift. morgenmad tror jeg, du får større succes ved at vænne dig til at spise fx aftensmadsrester eller andet baseret på kød, grønt og fedt end mælkemorgenmad. Og det gælder egentlig uanset om du spiser lchf eller ej.
Kære Jane. Jeg drikker dagligt æblecidereddike i et glas vand med lidt himalayasalt og citronsaft. Det er jeg blevet ret glad for. Dybt inspireret af alle de her og andre opskrifter kaster jeg mig også ud i fermenteringens kunst. Hvordan er det med hjemmelavet æblecidereddike og LCHF? Den jeg laver står med æbler i en 3 uger, æblerne tages fra og den fermenterer videre i en måneds tid. Mon sukkeret er væk, som i den man køber?
Uh så spændende, Pernille. Men ærligt, det ved jeg slet ikke noget om. Jeg har aldrig forsøgt mig med hjemmelavet æblecidereddike.
Jeg bruger altid sødmen i slutproduktet som indikation på sukkerindholdet. Sød smag = meget restsukker.
Men send mig lige en opskrift ved lejlighed. Når jeg bliver indehaver af have med æbletræ, får jeg jo brug for alle de idéer, jeg kan skrabe sammen :)
Hej Jane
Jeg har nu købt denne frygtelig drik. Da jeg har frygtelig mange mave problemer, smerter, vand mave, forstoppelse, larmen osv. Kunne vidst blive ved. Holder dog vægten.
Mit enlige spørgsmål er om jeg kan blande den i min greenie om morgen, eller om den så mister sin virkning. Jeg er snart villig til at prøve alt.
Er spiseforstyrret og har ikke været særlig god ved min tarm.
Det kan du principielt godt men jeg synes, det er synd, da det vil ødelægge smagen på din greenie. Min oplevelse er at man sagtens kan vænne sig til vita biosaen – og at fiskeolien og en lille sjat æblejuice virker dæmper den bitre smag en del.
Rigtig god bedring <3
Kære Jane
Er på 2. omgang af min LCHF omlægning – denne gang for good og på 6. dagen.
Jeg er på 3. dagen med Vita Biosa (tak for ærlighed om bræk….det er virkelig sandt :-))
Har kigger i denne tråd og i Driller maven, men synes ikke lige jeg fandt lidelsesfæller.
Min mave rumler konstant (uvant) højlydt og har resulteret i voldsom strålemås ;-) – må direkte løbe på wc.
Er det noget du har hørt om tidligere?
Jeg mistænker Vitaen….for resten af min kost er ikke så anderledes ift tidligere på nær der nu ingen sukker og kulhydrater er.
Mon det kun er en overgang?:-)
Diarré er ikke uvanligt som overgangssymptom. Jeg tror både, det kan skyldes kosten men også for stor dosis probiotiske bakterier på en gang. Og rumlen i maven kan også sagtens skyldes aktiviteten pga. bakterierne, så trap dem evt. langsomt op.
Selvfølgelig kan diarré også skyldes andre ting og det skal selvsagt helst ikke stå på for længe :)
Hvis det ikke var fordi jeg skulle på arbejde hver dag, så elsker jeg en gammel dansk at starte dagen på. Tror det er noget med de der bitre urter. Og nej, jeg er slet ikke i bedstemoralderen endnu ;) (33 og har elsket det siden starten af 20’erne)
He he, sejt nok! :)
Tak for hurtig respons! Imponerende at du kan overskue at svare på alle de hundredevis af spørgsmål der tikker ind til din blog hele tiden – du må have travlt!
Jeg har brug for lidt hjælp til at forstå det med at man ikke må tabe sig mens man ammer, pga giftstoffer der frigives i mælken. Men taber man sig ikke altid i en ammeperiode?
Og er det nødvendigt med Vita Biosa, eller er det mest for dem med mavebesvær?
Nej amning er ikke lig med vægttab. Men mange taber sig, imens de ammer. Dels er det en tid, hvor man ikke har tid til at spise særligt meget, dels forbrænder kroppen ekstra kalorier, når den producerer mælk. Men det ændrer ikke på det med giftstofferne og det at det ikke anbefales at tabe sig, imens man ammer.
Vita Biosa hjælper til at sikre en sund tarmflora og en god fordøjelse. Det er kun nødvendigt, hvis man har udfordringer i den retning :)
Hej Jane
Jeg spurgte forleden om lidt vejledning iforhold til at starte på LCHF mens jeg stadig ammer min baby, jeg kan desværre ikke finde det sted jeg skrev spørgsmålene? Og nu vil jeg spørge til den gode fiskeolie fra Artic Cod liver som jeg før har været glad for – er der noget problem med at tage den i ammeperioden? Omega-mæssigt?
Hej PIa
Dit spørgsmål og svar er her: https://www.madbanditten.dk/lchf-og-traening/
Du kan sagtens tage fiskeolie. Det burde du faktisk gøre :)
Hej Jane.
Tak for det store stykke arbejde du udfører for at vi kan nyde godt af al din viden.
Jeg bøvler en del med maven og tænkte at denne lækre morgensjus skulle stå sin prøve snarest :-). Jeg har nu googlet lidt frem og tilbage og ser at Vita Biosa kan virke udrensende. Da jeg er gravid spekulerer jeg på om dette er en kombination. Mig bekendt må man jo ikke tabe sig eller afgifte kroppen i denne periode.
Hvad er din holdning til dette? Jeg prøver at spørge dig fordi du virkelig giver ærlige (og kontante :-)) svar, hvilket er så befriende!
De bedste hilsener
Line
Jeg ser ingen problemer ved at tage Vita Biosa som gravid. Den vil bare understøtte din egen fordøjelse.
Hej Jane.
Jeg vil lige høre om du har erfaringer med Vita Biosa Aronia? Forestiller mig, at den måske ikke smager så grimt:-)
Mvh Susanne
Ja, den smager væsentligt mindre grimt ;-) Men den er vist også dyrere…
Hej Jane
Jeg er forholdsvis ny tilhænger af din blog samt lchf og kan, som så mange andre, ikke få armene ned over alle de positive forandringer, det har medført i mit liv. Jeg har mange gange læst/hørt om lchf andensteds, men det var først da jeg (efter utallige opfordringer) læste ‘mæt og glad’ -og meget hurtigt efter – ‘mæt og slank’ og siden gik på madbanditten, at jeg turde springe ud i det. Og hvilket spring! Datoen 11. sep. har fået ny betydning i mit hoved, og jeg tror det bliver dagen jeg ser tilbage på som begyndelsen på ‘et rigtigt’ liv.
TAK dækker ikke over følelsen som jeg sidder med efter blot 4 uger på ‘rigtig mad’, og hvor jeg for første gang i 18 år (jeg er 31) kan mærke min krop og dens behov igen. Jeg føler, jeg er kommet ud et fængsel. Og det primært fordi netop du formår, at formidle din viden og dine erfaringer på en så uformel, jordbunden og udikterende måde, som stadig fremstår utrolig professionel, betryggende afprøvet, undersøgt og gennemarbejdet. Det vækkede min (ellers af bitter erfaring forsvundne) tro på, at noget måske alligevel kunne være anderledes og bedre, til trods for jeg de sidste mange år har accepteret, at jeg nok bare var generelt trist, humørsvingende, dårlig til at tage mig selv i nakken/være disciplineret og alle de andre ting en sukkerfølsom person ofte tumler med. Jeg er stadig bange for rigtigt at tro på, at dette kan vare ved, det føles jo næsten for godt til at være sandt. Men med mit forestående 4-ugers jubilæum i morgen ;) tillader jeg mig at være lidt overmodig og her fortælle og anerkende; jo det her ER anderledes og titutusinde gange bedre end tidligere forsøg på at normalisere mit forhold til mad.
Jeg forsøger at vove mig lidt længere med de gode råd du deler ud af og har netop været ved at købe kosttilskud. Jeg bliver i tvivl om hvilken levertran jeg skal vælge – med eller uden D vitamin. Så vidt jeg kan se, vælger du med d-vitamin, og ville blot høre om du har gjort dig tanker om hvorfor denne, fremfor uden?
Og et lille ekstra spm. – urtekrams produkter (tænker særligt kokosfibre og kokosolie) som er så belejligt nemme at få fat på i danske supermarkeder – tænker du at kvaliteten af disse er ringere, end hvis man køber produkterne fra fx funktionel mad, cocosa/cosmoveda eller andre mærker som du typisk henviser til?
Endnu en gang tak.
Venlig hilsen Julie.
Hej Julie
Sikke dog en dejlig kommentar! Tusind tak for den!
Jeg vælger som regel fiskeolien med tilsat D i vinterhalvåret og den uden i sommerhalvåret. Og du kan trygt bruge Urtekrams produkter. De er fine og af god kvalitet. Personligt er jeg ikke så vild med smagen af deres kokosolie, men det er måske bare en smagssag. Når jeg steger mad, køber jeg til en smagsneutral kokosolie og indtil Urtekram lancerer sådan en, går jeg efter Cocosas eller Cosmovedas :)