Æggemad med avokado


Det her er min for tiden favorit-morgenmad: En god gammeldags æggemad med avokado!

Eller næsten “gammeldags”, for i stedet for at lægge mine kogte æg på rugbrød, bruger jeg chia-knækbrød eller mine sprøde grøntsagsbrød, som har fået et godt lag smør. Kombinationen af æg, smør, avokado og karse er bare så overlækker.

Nemt, hurtigt og mættende!

Min bedste LCHF-morgenmad: Æggemadder med avokado --> madbanditten.dk

Æggemad med avokado

Føj til favoritter Udskriv Pin
Min for tiden favorit-morgenmad
1 person
|
10 minutter

Ingredienser

Sådan gør du

  • Det er jo ikke så meget en opskrift, som det er en idé til inspiration. Men smør et godt lag smør på grøntsagsknækbrødet eller kerneknækbrødet, del ægget og fordel skiverne ovenpå.
  • Halver avokadoen og skær den ene halvdel i tynde skiver og læg ovenpå æggemadderne og spis den anden halvdel ved siden af.
  • Drys med urtesalt og peber. Jeg fik desuden min morgensjus og en kaffe med fløde og vaniljepulver.

Egne noter som Plus medlem

Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter

Energiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlemEnergiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlem

Tip til kogte æg

Kender du det med, at du lige har kogt et æg, og så er det, som om skallen er groet fast til selve ægget, og du ender med at ødelægge ægget i din iver efter at pille det? Årh, få ting kan gøre mig så arrig.

Nogle mener, at det beror på, hvor frisk ægget er, men jeg ved faktisk ikke med sikkerhed, om det hænger sådan sammen. Udover altid at hælde koldt vand over de færdigkogte æg, gør jeg altid det, at jeg putter 1 tsk bagepulver i kogevandet sammen med æggene. Så slipper skallen 8 ud af 10 gange. Husmoderråd hermed videregivet. Har du andre tip til nemt-pillende æg, så skynd dig til at skrive dit bedste tip her nedenunder!

God gammeldags æggemad - uden gluten og mel --> madbanditten.dk

Er du klar til (Low Carb) jul?

Indrømmet, min jul er ikke 100% Low Carb. Men den er ret Low Carb. Jeg har enkelte ting, jeg ikke vil gå på kompromis med og så spiser jeg Low Carb julemad og -godter for resten. Det gode ved den model er, at jeg slipper for at december bliver én lang sukkerfest, hvor jeg hele tiden har en sukkerdjævel siddende på skulderen. Det er så udmattende!!

Har du brug for Low Carb juleopskrifter på både al den traditionelle julemad og på de lækre julegodter, kan du lade Madbandittens Juleopskrifter hjælpe dig🌲

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

33 kommentarer til “Æggemad med avokado”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Jeg har høns og derfor altid nylagte æg, og de er håbløse at pille. Men skaftet af en teske under skallen virker:-)

    Svar
  2. Årh hvad nu craver jeg karse! Det er jo så undervurderet godt!
    Sådan en ægge/avokado kombi der på en broccoli bolle og masse af karse – uhm!!! Kunne virkelig godt!

    Svar
  3. Jeg køber æg på landet, de er friske og umulige at pille. Når jeg koger dem i min æggekoger er 1/3 del af væsken eddike og æggene er lige til at pille, prøv det. Man skal lige huske at prikke et lille hul i ægget i den tykke ende inden kogningen.

    Svar
  4. Når æggene er kogt hælder jeg koldt vand på, derefter slås der hul på skallen og æggene lægges i koldt vand igen for at køle af. Derved kommer der vand imellem ægget og skallen og det pilles med lethed.

    Svar
  5. Når men bruger æggekoger, kan man ikke komme noget i vandet. Jeg har også prøvet metoden videoen viser her, men det blev det altså ikke nemmere af. Nogen ting virker bedre på film end i virkeligheden. Jeg har fortsat æg, der går helt i smadder og ser forfærdelige ud nogen gange. Andre gange går skalle af, næsten af sige selv, men det kender vi vel alle..

    Svar
  6. Hej Jane, jeg håber at nogle af dine skønne opskrifter kommer i produktion engang. Jeg får aldrig anskaffet mig en dehydrator, men vil jo gerne have grønsagsbrød:) ligesom jeg gerne vil have snickers, men aldrig rigtig finder tiden til at lave dem (hvilket måske er meget godt…). Det ville simpelthen være så skønt, hvis man lige kunne svinge forbi et supermarked og købe herlige lchf sager, uden at skulle hjem og stå i køkkenet. Bare en ide;)

    Svar
    • Ja det ville jo være så dejligt. Problemet er at hvis varen skal være i kvalitet og alle led i kæden skal tjene på det, så bliver det sandsynligvis så dyr en fornøjelse at salget vil blive begrænset… :-/

      Svar
  7. Jeg har høns i haven og kan i vores tilfælde afkræfte at det har noget med friskheden at gøre, eftersom vi ofte henter helt nylagte -stadig varme- æg og spiser dem straks, så de vist ikke findes mere friske – og de er aldrig svære at pille. Min teori går på at det enten har noget med racen/hønsenet kost at gøre…

    Svar
  8. Jeg skyller det hurtigt i koldt vand og banker den ene ende af ægget i bordet. Fjerner det knuste skal og bruger derefter en ske til at fjerne skallen. Virker hver gang.

    Svar
  9. Jeg er efterhånden kommet frem til at det er altafgørende at ægget opbevares i vand efter kogning, jo længere jo nemmere er det at pille. Jeg har set på youtube at isvand skulle være det bedste, hvorefter at man kan rulle det på bordpladen med flad hånd… Se her
    http://youtu.be/XudEBUi4yZc

    Svar
  10. En genstridig æggeskal bliver hos mig fjernet ved at jeg kører en teske ind under skallen. Teskeen har mere eller mindre form som ægget, så det er for mig en nem måde at løse problemet på :)

    Svar
  11. Tak for det tip, det skal prøves. Et råd der virker lidt er at æggene ikke må komme direkte fra køleskab, inden de koge, men der er atså stadig nogle der hænger fast. Har aldrig hørt den med bagepulver før. ;) Når man står med 30 æg og 5 min til at pille dem, er det værd at prøve..:P

    Svar
  12. Herlig morgenmad :-)

    Mit tip til nem æggepilning: først rigeligt kold vand på de nykogte æg. Dernæst bankes top + bund af ægget forsigtigt mod bordpladen 3-4 gange – og til sidst rulles ægget liggende med håndfladen, med let pres, mod bordpladen. Hele skallen er nu ‘knust’ men sammenhængende og kan nemt pilles af, da den underliggende hinde ryger med af. Det er et trick jeg lærte da jeg stod i lære – og det slår meget sjældent fejl!

    Svar
  13. Det er hvor friskt ægget er, der er afgørende for hvor svært det er at pille. Noget med pH værdien der ændrer sig i løbet af de første dage efter æglægningen, så hinden slipper hviden. Men jeg har ofte stødt på den med bagepulveret i vandet, jeg har bare aldrig prøvet. Det må jeg da lige forsøge mig med i dag med æg fra redekassen. :)

    Jeg kan tit have problemer med at piske helt friske æg ud. De er meget mere seje i det, end ældre æg. Og så er det kropumuligt, at lave hjemmerørt mayonnaise med friske blommer. :D

    Svar
  14. Det med æggene skal i hvert fald prøves. Der er tit blevet kylet æg i skraldespanden i arrigskab her i huset. :)

    Svar