LCHF
SPIS DIG MÆT & GLAD
af Jane Faerber
Sund livstil med få kulhydrater
reklamelink til Saxo.com
Baggrunden for LCHF
Bogen gennemgår baggrunden for LCHF-principperne, og hvad du kan opnå ved at tilrettelægge din kost på denne måde. Den indeholder tips og gode råd til at komme i gang med at lægge korn og sukker på hylden og starte med at spise mad, som ikke bare smager godt, men som gør dig mæt og glad og giver dig energi og overskud til hele dagen.
Bogen giver også et historisk tilbageblik på, hvordan vi er endt med de fedtfattige kostråd, som har præget al sundhedsformidling de sidste tre årtier. Og så får du selvfølgelig lækre og lettilgængelige opskrifter til alle dagens måltider.
Vil du bladre lidt i bogen, før du køber?
På mobil fungerer det måske bedre via linket her
reklamelink til Saxo.com
Hej
Jeg sidder her og går gennem din bog, igen :) Jeg kan ikke se mængdeangivelse av kulhydrater i retterne. Hvordan ved jeg hvor mange kulhydrater der er i retterne?
Vh Susanne
Der er ingen energiberegninger i mine gamle LCHF-bøger. Det er der kun i Keto-bøgerne.
Så vil du have energiberegninger fra de gamle LCHF bøger, skal du selv lave dem. Du kan også prøve at søge her på siden om jeg har gengivet opskriften. I så fald vil den være energiberegnet herinde.
Kære Jane
Er denne bog “LCHF spis dig mæt og glad” også KETO? Jeg har dine to KETO bøger og jeg elsker dem. Men så fandt jeg lige denne i gemmerne, som jo også har en masse gode opskrifter, men jeg er i tvivl om den er KETO? ?
Mvh. Louise
Hej Louise
Som du ved fra mine to Keto-bøger, er det jo ikke madvarer eller opskrifter, der ‘er keto’. Keto er et spørgsmål om samlet set at spise så få kulhydrater over dagen at kroppen kommer i ernæringsmæssig ketose. For de fleste betyder det 20-30 g kulhydrat (primært fra grøntsager) for de fleste mennesker. Så længe du holder dig inden for den ramme, kan du bruge alle de opskrifter, du synes. Men du skal bare selv holde styr på kulhydraterne.
Du kan også læse mere her: https://www.madbanditten.dk/er-det-keto/
Skulle gjerne ha kjøpt din bok Spis deg mett og glad, men virker ikke som den kan kjøpes på papir i Norge lenger.. Vet du hvor man kan få tak i den? Finnes den hos danske selgere som kan sende til Norge. Alternativt kan jeg selvsagt lese den på dansk og.. ;)
Ah godt spørgsmål. Jeg ved ikke om den fås i Norge længere men ellers kan du jo få min nyeste bog KETO. Den er lige udkommet på norsk.
Og skal det være Spis dig mæt og glad, skal du nok have fat i en dansk boghandler, der sender til Norge og det plejer desværre at være virkelig dyrt i fragt…
Hej Jane
Jeg blogger ovre på glutenfrimagi.dk og går med drømmene om en dag at udgive en kogebog. Jeg håber, derfor du kunne tænke dig, at svare på et par mere praktiske spørgsmål omkring det at udgive en kogebog?
Jeg kan godt lide tanken om at gå vejen alene, altså uden et forlag, hvilke fordele og ulemper synes du, der er ved at samarbejde med et forlag omkring at udgive en kogebog?
Jeg kan se du har udgivet både som trykt og e-bog, hvilken har der været størst succes ved?
På forhånd mange tak for hjælpen :)
Pernille
Hej Pernille
Beklager det sene svar.
Det er jo et stort spørgsmål, du stiller, men kort sagt vil jeg varmt anbefale dig at gå med et forlag. At være selvudgiver er meget andet end bare at få et trykkeri til at trykke bogen. Salgskanalerne er ikke på plads og boghandlerne tager kun bogen modvilligt hjem, og hvad nytter det at have lavet en bog, hvis den ikke kan købes nogle steder. De etablerede forlag sørger jo dels for at bogen sælges rette steder men har også marketingsafdelinger, som sikrer at bogen får omtale i pressen.
Ulempen ved at samarbejde med et forlag er selvfølgelig at man skal blive enige om en række ting og at royaltyindtjeningen pr. bog er lavere. Men det opvejes langt af at bogen oftere vil få et flottere salg.
Jeg har ikke rigtig nogen erfaring med e-bøger. Jeg samlede nogle juleopskrifter i en pdf for nogle år siden og gav den bort gratis. Men det er ikke en udgivelse, jeg tæller med. Mine trykte bøger har haft stor succes. Dels pga. emne, timing og indhold men mit forlag bærer bestemt også en del af æren.
Håber det kan hjælpe dig lidt videre og pøj pøj med projektet!
Hej Jane.
Jeg gav mig i kast med de gulerodsboller, som er i overstående bog. Men! – dejen blev ved med at være slatten(/for våd), – jeg kunne på ingen måde tage det i hænderne og forme en bolle af det, – som det står i bogen man skal. Jeg har fulgt opskriften slavisk!
Det ENESTE det undveg fra din opskrift var, at jeg ikke brugte mandelmel fra “Funktionel Mad”, – men mandelmel fra Urtekram.
Kan dét virkelig være forskellen!?? Ellers er jeg fortabt ..
Mvh. Diana – en ny (begejstret!) fisk i LCHF verdenen
Hej Diana. Ja, det er lige netop det, der gør forskellen. Mandelmel fra Urtekram er bare malede mandler mens det fra Funktionel Mad er fedtreduceret og til gengæld har et tårnhøjt fiberindhold, som gør at dejen kan hænge sammen. Man kan ikke bytte den ene slags til den anden. Så opskriften (og andre bageopskrifter) skal faktisk følges sådan rigtigt slavisk. I hvert fald indtil man lærer sig hvilke ingredienser, der kan gøre det ud for hinanden. Sorry.
Tak for hurtigt svar Jane! Jeg glæder mig til at udforske det mere :)
Hej,
Jeg har nu købt begge dine bøger. Jeg følger opskrifterne 100%, spiser 1/4 af retterne, drikker det vand jeg skal, spiser de grøntsager jeg skal og ingen snack. Men jeg kommer ikke ned i vægt. Min vægt står stille. Så jeg har brug for at få lidt hjælp til at finde ud af hvorfor jeg ikke kommer ned i vægt.
Så kan jeg anbefale dig at starte med at læse dette indlæg: https://www.madbanditten.dk/derfor-taber-du-dig-ikke-med-lchf/
Hej jane
Jeg købte din første bog for 14 dage siden og begyndte så småt og indføre det min kost da jeg syntes det lyder helt fantastisk man kan tabe sig ved at spise dette lækre mad :)
Igår begyndte jeg at leve fuldt ud efter det og klarede det såå godt men da det blev aften var min sukkertrang så stor at jeg nærmest i søvne hentede is i fryseren.. Hvad gør jeg for at undgå denne sukkertrang.. Er mega fan er cola så er det helt ulovligt at drikke en dåse hver dag evt?
Til morgenmad spiser jeg 3 æg med tomat, champignon og revet chaddar..
Til middag spiser jeg grønsager med enten tun, markrel, rejer.. Idag og igår er det blevet til tun med cremefraiche, mayonaise, løg og salt..
Til aften har jeg spist blandet grønsager stegt på panden med kylling.. igår lavede jeg kylling med chaddar og skinke indeni, svøbt i bacon og fløde i grønsagerne og idag blev kyllingen stegt og blandet i grønsagerne med Alioi som tilbehør.
Ang. Mayonaisen så har jeg lavet den selv men er virkelig ikk fan af man kan smage olien så meget, kan man godt bruge almindelige mayo på tube?
Bruger kokosolie til at stege i..
Tak for en fed blog :)
Hilsen Camilla (vejer 78 og vil gerne tabe mig ca 14 kg)
De første dage kan være svære. Jeg har samlet mine bedste tip her: https://www.madbanditten.dk/bliv-sukkerfri/
Cola hører ikke hjemme på LCHF. Og mayo kan du godt købe. Du skal bare sikre dig, at den ikke er lavet på solsikkeolie, unævnelig vegetabilsk olie eller værst sojaolie.
ak ja. Jeg var nødt til at købe endnu en bog. Denne gang til sommerhuset :-)
Kære Jane,
Så fik jeg endelig fingre i din første bog. Den er rigtig fin både i layout og opskrifterne ser også dejlig indbydende og ikke besværlige ud, som andre kan være når det er en “speciel” livsstil som f.eks kernesund, hvor der er mange specielle ingredienser.
Jeg kan virkelig godt li´at du har beskrevet antal carb som man må indtage alt efter om man vil tabe sig, eller bibeholde vægt osv. Det eneste jeg godt kunne tænke mig her var at der var lavet forslag til forskellige dags menuer i de forskelle carb intervaller. Jeg ved f.eks ikke hvilke måltider jeg kan lave over et døgn som indeholder de antal carb man må få i de forskellige intervaller? Ved du tilfældigvis om nogen har lavet en bog med måltider opdelt i antal carb alt efter hvor meget man ønsker at holde sig under?
Kh
Janne