Tidligere på året var jeg til forældremøde nede i skolen. Her fortalte lærerne, at de i løbet af skoleåret skulle have tema om sociale medier, online adfærd osv. Jeg er helt vildt glad for, at de vælger at tage det emne op.
På mødet forklarede de, at “mange i 4. klasse allerede har en Facebookprofil”. Jeg sad nede i hjørnet og lignede den der forskrækkede smiley.
Silas og Vega er kommet et år senere i skole, så de er et år ældre end deres skolekammerater. De fylder 11 om lidt.
MOR, MÅ JEG FÅ EN INSTAGRAM-PROFIL?
Jeg oplever ikke at ønsket om at komme på sociale medier fylder vildt meget endnu, men det fylder lidt. Vega har aldrig rigtigt bragt det op men Silas har flere gange spurgt, om han ikke må få en Instagramprofil eller komme på noget, der hedder MUSICAL.LY (Nu Tik Tok). Vi har sagt nej. Med protester til følge, “fordi det har alle de andre”.
Da han fyldte 10, fik han undtagelsesvist lov til at få en youtube-kanal. Han lavede nogle superfede fodboldvideoer, som han selv filmede og redigerede i iMovie, og han ville vildt gerne kunne dele dem med folk. Vi havde mange, lange og kedelige snakke om likes og følgere og dumme mennesker, der skriver grimme kommentarer og andre ting, man kunne møde derude.
Han fik sin youtube-profil og var glad og stolt. Og fik vildt meget street credit for sine seje videoer. Men så pludselig stoppede han med at producere videoer, og en dag kom han og bad mig om hjælp til at slette dem allesammen igen. Jeg vil gå i detaljer med, hvad der var foregået, men han begrundede det selv med, “at han alligevel ikke var klar”.
HVORFOR VI HAR SAGT NEJ
Mine børn er ikke på sociale medier (foruden SnapChat, som jeg af en eller anden grund havde glemt i første skrivning af dette indlæg). Hvis jeg skal prøve at ridse nogle af grundene for min beslutning op, er det noget i retning af:
- de officielle retningslinjer siger, man skal være 13
- jeg synes, det er unødvendigt
- jeg har ikke behov for mere, der trækker dem i retning af mere skærmtid
- jeg synes, det er for tidligt at tænke i likes og følgere og vil gerne skåne dem for den aktivering af belønningscentret, som den slags giver
- jeg har ikke travlt med, at de skal blive voksne. Faktisk vil jeg gerne have, at de skal være børn så længe som muligt
- jeg er nervøs for, hvad og hvem de kan møde derude
- jeg tror ikke, de kan gennemskue konsekvensen af deres færden på sociale medier endnu
Men hvor er det svært!
Barn af 70’erne
Jeg er jo barn af 70’erne, og jeg har virkelig svært ved at relatere til den virkelighed, de vokser op i. Sociale medier fandtes jo ikke dengang.
Jeg har aldrig været den overbeskyttende forælder, men på det sidste er det, som om jeg er blevet det alligevel. Det virker, som om ungerne har overhalet mig indenom, og jeg har svært ved at følge med.
Når jeg skeler til deres jævnaldrende, kan jeg se, at de andre pludselig har noget friere tøjler i en række ting, end mine børn har. Det er fx om færden i trafikken eller ude i verden i det hele taget, kom-hjem-tidspunkter og jo så også ift. sociale medier. Og det får mig til at tænke, at jeg måske er overforsigtig nu.
I virkeligheden handler det om, at jeg ikke rigtigt forstår deres virkelighed, tror jeg. Men uanset hvad jeg forstår eller ikke forstår, er det jo en virkelighed, som de skal lære at færdes i.
De løsriver sig fra mig med en hulens hastighed, men min løsrivelse går altså lidt langsommere.
BØRN OG SOCIALE MEDIER – KOM MED DIT INPUT!
Jeg kunne virkelig godt bruge noget input. Især kunne jeg måske godt bruge noget input fra dig, hvis’ børn er på sociale medier. Hvilke overvejelser har I gjort jer ift. at lade ungerne have deres færden der, og hvordan oplever I det, at de er der?
Men jeg hører selvfølgelig gerne alle slags overvejelser! Både for og imod.
VIGTIGT: Dog vil jeg gerne have, at alle synspunkter behandles med respekt. Jeg er ikke ude efter et rigtigt eller forkert svar eller fordømmelse af folk, der gør ting anderledes. Jeg har bare brug for at høre jeres overvejelser og erfaringer, fordi jeg synes, det er drønsvært.
Jeg har selv tvillinger på 10 år (de har lige fået deres første telefoner, købt for fødseldags penge). Jeg har en hel klar holdning om at de ikke skal på sociale medier. Desværre sidder de i øjeblikket alt for meget med deres telefoner, det er jo også nyt for dem. Jeg har behov for at “passe på dem” nogle år endnu inden de får lov til at stifte bekendtskab med de sociale medier, og det føler jeg kun jeg kan gøre ved et forbud på nuværende tidspunkt og derudover en løbende dialog, så de ved hvorfor. så håber jeg at de selv er obs på evt. problematikker, når de er ældre og for lov.
uha… jeg turde næsten ikke gå ind og læse svarene til dette indlæg, synes ofte det kan blive så fordømmende og selvretfærdigt, når et emne som dette debatteres… Men sejt du tager det op! Måske handler det i bund og grund om, at jeg er en af dem, som er meget liberal på dette område, og derfor nemt kan føle mig ramt af andres kommentarer.
Nå, men du spørger til input. Jeg har tre drenge i alderen 6, 11 og 14. den yngste er lidt uden for kategori her – da han virkelig ikke aner hvad de sociale medier er for en størrelse. Men han er lige startet i skole – så mon ikke det snart skal komme:-)
De to store er begge på Instagram – det bruger ham på 11 år meget. Eller det vil sige, han har faktisk ikke nogen telefon selv, så han logger ind, når han låner min mobil. Han er ikke på Facebook eller snap, men det er fordi han ikke har spurgt efter det, for jeg ville faktisk give ham lov, hvis han spurgte. Den store på 14 er på alle medier, men bruger klart mest Facebook. Han har også haft en youtube kanal med fodboldvideoer, men den bruger han ikke så meget mere.
Jeg er gift med en mand som har læst kommunikation på universitet – med speciale i de digitale medier, så vi er på alle måder meget digitale herhjemme. Min ældste søn fik en playstation som 4 årig (til stor forargelse for nole mødre i børnehaven) og min mand har alle dage gået meget op i de digitale muligheder, så mine børn er så at sige flasket op med det. Det betyder så faktisk også, at min mand ved rigtig meget om den generation af “indfødte digitale” som vokser op nu, og han er rigtig godt til at lægge et andet perspektiv ned over, når jeg – måske ligesom dig – bliver usikker på hvad det nu får af konsekvenser, eller når jeg bare ikke forstår de ting min søn og hans venner skriver til hinanden på Facebook.
Jeg tror – at uanset hvornår man lader sine børn få debut på de sociale medier, så handler det rigtigt meget om, at man som forældre taler med sine børn om det. Og starter de tidligt – som mine børn – så handler det om at opstille spilleregler og følge dem tæt, for langsom at give plads i takt med de bliver ældre. Vi har fulgt min ældste søns facebook og instagramprofil til han var 13 år (altså kunne logge ind på profilen) Da han blev 14 fik han sit eget password, da jeg synes, at han nu er så gammel, at man skal respektere hans privatliv.
Men slutteligt så vil jeg sige, at det handler jo rigtigt meget om, hvad man som forældre synes man kan bakke op omkring, og da er vi heldigvis alle forskellige. Jeg er jo også en nederen og skrap mor – bare på nogle andre områder:-)
Hej
Ville blot anbefale denne side: http://www.commonsensemedia.org
Den er meget amerikansk (som i MEGET amerikansk) men fokuserer på
medier for børn på forskellige alderstrin. Den giver et fint overblik over hvad de forskellig apps kan, gør etc. – men også hvad der måske er vigtigt at vide som forældre.
Helle
Hej Jane,
Af ren nysgerrighed må jeg så spørge hvorfor Snapchat er okay?
Min datter vil gerne have Snapchat, men jeg har indtil videre sagt nej. Jeg kender ikke mediet særlig godt og bruger det ikke særlig meget selv.
Kan man styre indholdet de kan se? Kan man have en privat profil?
Jeg har forsøgt at Google mig lidt frem og sætte mig ind i Snapchat, men jeg får ikke rigtig mine spørgsmål besvaret.
Håber du kan gøre mig klogere og jeg kan give hende nogle retningslinier hvis det bliver aktuelt en dag.
Alexandra.
Godt spørgsmål! Dengang mine børn fik Snapchat, forstod jeg heller ikke helt det medie, og jeg opfattede det mere som et “sms-værktøj”. Altså en måde at sende beskeder til hinanden med billeder, der tilmed forsvinder efter brugeren har set dem.
Først senere blev jeg opmærksom på det sociale element, hvor man kan lægge ting på sin “historie”, som ens venner så har adgang til at se i 24 timer.
Snapchat var et meget brugt kommunikationsværktøj i mine børns klasse, så det påvirkede selvfølgelig beslutningen.Og så ville de også gerne følge med i Voice Junior, X-factor og den slags programmer, de ser, som også brugte snap.
Vi har lavet indstillingerne sådan, at de kun kan modtage Snaps fra deres venner og at kun deres venner kan se deres historie (som de kun bruger ganske lidt). Og så har vi selvfølgelig talt om at man kun er venner med folk, man kender i virkeligheden og at man skal sige til en voksen, hvis der er noget, der er mærkeligt.
Jeg opfatter Snapchat som relativt uskyldigt, når du ikke har åbent for fremmede. Her er ingen likes og antal venner/følgere virker heller ikke til at være noget, der fylder der. Dog er der noget i elementet med at billederne forsvinder igen, der kan gøre, at indholdet kan kompromitteres mere, men det er vi ikke helt nået til, tror jeg.
Jeg bruger selv Snapchat ret meget. Det er måske mit yndlingsmedie af dem alle. Mig og ungerne kommunikerer mere på snapchat end vi gør på sms.
Uh ja, der er mange ting i det spørgsmål. Her handler det om en kombination af at vise tillid til sit barn, inden for hvad der er lovligt/anbefalet af alder naturligvis. Tror på, at hvis man voksen sætter nogle aftaler (læs regler) op omkring det, så barnet ikke føler sig overvåget, men mærker tillid, og alligevel godt ved, at mor/far følger med i hvad der sker, så er man på rette vej, både så barn og voksen føler sig godt tilpas med det.
Min datter på 10 er på Instagram og Snapchat, og jeg har efter lange overvejelser sagt ja til en YouTube kanal. Men vi har klare regler for brugen af disse medier.
På Instagram må hun kun være venner med nogle hun rent faktisk kender, og det samme gøre sig gældende med Snapchat – her må hun kun sende snaps til venner, og hun må ikke lægge noget op på Min Historie.
Facebook får hun først når hun bliver 13, der er heldigvis ikke så mange i klasse der har det endnu.
Hun går heldigvis ikke så meget op i likes endnu, men det kommer nok desværre på et tidspunkt. Hun er heldigvis heller ikke inde på Instagram og Snapchat hver dag – der kan godt gå dage i mellem.
Ja, det er ikke noget let spørgsmål. Jeg har læst mange gode og interessante synspunkter blandt kommentarerne og ganske meget af det kan jeg tilslutte mig.. Min egen holdning til spørgsmålet er, at man nok ikke kan sætte en universel aldersgrænse for hvornår ungerne er modne til sociale medier. For det er jo nok netop det det meget handler om: barnets grad af modenhed og ansvarsfuldhed etc. Og det kan jo variere stort mellem børn i samme alder.
Når det så er sagt, så synes jeg at man skal overholde de regler som findes for et socialt medie. Er det 13 år for FB, så er det 13 som gælder. For hvordan skal man kunne lære børnene at være ærlige, pålidelige, overholde fartgrænserne osv osv, hvis man lærer dem at det er helt i orden at snyde med alderen på et socialt medie?
Vores børn er voksne og fløjet fra reden og det er jeg egentlig lidt glad for, for så behøver vi ikke tænke i de baner. For havde vi syntes at vore børn var klar til FB ved 13? Jeg mistænker at svaret havde været nej, men det havde garanteret ikke været let at vælge ret…