I går blev det pludselig sommer, og det udnyttede vi til at grille pølser og spise hotdogs på terrassen. Jeg tror, det kan tælles på én hånd, hvor mange gange vi har spist ude i denne sommer, og det er jo lidt trist. Vi satser på en lang Indian summer og fuld udnyttelse af terrassen her i sensommeren.

Mexicanske hotdog med guacamole og tomatsalsa
Føj til favoritter Udskriv PinIngredienser
- 4 stk LCHF-pølsebrød
- 250 g gode pølser med højt kødindhold med høj kødprocent, 1 pr person
- 100 g hjertesalat fordelt i blade
- 200 g guacamole
Tomatsalat
Sådan gør du
- Lun pølsebrødene i ovnen eller på grillen og grill pølserne.
- Anret resten er herlighederne på bordet til en omgang byg-selv-hotdog.
- Spis og vær glad. Men altså, hvordan kan man være andet med sådan en omgang!
Egne noter som Plus medlem
Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter
Hotdogs med mexi fyld
Men få ting siger jo sommer som hotdogs på grillen. Vi var lidt i det mexicanske hjørne, og fyldte vores hotdogbrød med lækker avocadocreme/guacamole, en tomatsalat, en klat humus med peberfrugt og chili, som jeg havde købt i Brugsen (ikke specielt anbefalelsesværdig) og lidt forskellige rester.
Flere hotdogs
Igennem årene har der været flere hotdogs her på bloggen og jeg har lige lyst til at trække dem lidt frem igen. Måske er der en af dem, der passer bedre til dit temperament: Hotdogs med det hele og Vaffel-hotdog.
Det var alt, jeg havde oppe i hotdog-ærmet i dag. Har du en spændende hotdogvariant, jeg skal prøve næste gang, så tip mig gerne i kommentarfeltet herunder.
De er altså bare supergode de pølsebrød! Og mætter rigtigt meget :-)
Hej Jane
Kan du anbefale nogle ordentlige pølser? Jeg synes det er svært at finde nogen uden en masse mel og mærkelige ting i, og hvor kødindholdet er stort nok.
Er det rigtigt? Jeg synes, der er SÅ mange på markedet efterhånden, hvor kødindholdet er mellem 85-95% og indholdet af skrammel tilsvarende lavt(lavere). Det er det, jeg kigger efter, og så vil jeg helst, at de er økologiske eller fra friland, og så tjekker jeg kulhydratindholdet, men når kødindholdet er højt, er kulhydratindholdet som regel lavt. Jeg køber mange forskellige slags og mærker.
Man undgår kun sjældent, at de indeholder kartoffelstivelse/mel eller lign, men det er jo en afvejning, man må tage hver gang.
Hej Jane. Jeg lavede din LCHF Pølsebrød i går – og de er virkelig super gode og “brødagtige” . Tak for din blog – du er super inspirerende.
Hvis man vill ha lite crunch till sin pölse, og ikke orkar lave hjemmelaget ristede lög kan jag anbefalle Deano’s jalapeño-chips. Speciellt hvis man kan lige det lite spicy ;)
I Sverige köper jag dem här: http://www.extremefood.se/281-deano-s-jalapeno-chips-med-ranchsmak-638gr.html (min favorit som drys till hotdogs är med havssalt, men de verkar vara slut just nu. Ranch är second best). Eller här: http://www.grillhouse.se/snacks/deano-s-jalapeno-chips-with-sea-salt.html
I Danmark verkar http://www.chilihouse.dk/ ha haft förut, men jag kan ikke finde dem på deres hjemmeside lige nu. Måske hvis I spörer dem kan de beställa hem dem igen.
Ser som altid super lækkert ud:) Jeg kan helt klart anbefale Irma’s humus, især den helt enkle og den med chilli, de smager så tæt på hjemmelavet, at jeg ofte snyder her:)
Ja enig! det er faktisk også den, vi oftest køber. De har god smag, synes jeg. Denne her havde en flot farve men en kedelig smag :)
Jeg har ikke en ny variant at tilføje, men vil bare lige – nu vi er ved hotdogs – fortælle, at jeg for nyligt serverede hotdogs i de mættede madpakkevafler med pastinak fra “Madglad”.
Og det var en stor succes ? – både fordi familien synes, det smagte godt, men også fordi jeg for en gangs skyld ikke tøvede ved serveringen, men bare sagde: “Så er der mad!”
Jeg plejer nemlig ofte at komme til at lyde som en, der ikke helt selv tror på projektet, når ny mad introduceres – og så ved vi jo godt, at det er dømt til at mislykkes… Men ikke denne gang ?
Så jeg er glad for, at jeg satsede og doblede portionen. Nu kan vi nemlig hurtigt hive vafler op af fryseren til en gang impulsive grillede hotdogs ??
Hvor er det bare rigtigt set og et perfekt tip til at lykkes. “Så er der mad” – det er genialt! Og fedt at de kunne lide madpakkevaflerne fra MADGLAD <3