Mexicansk suppe med kylling er en lækker Low Carb/Keto-venlig suppe med alle de gode smage fra Mexico. Det er vist ingen hemmelighed at jeg bliver lidt blød i knæene ved de smage. Der er bare et eller andet i kombinationen af spidskommen, lime, chili, ja, I love it!
Mexicansk suppe med kylling
Føj til favoritter Udskriv PinIngredienser
- 400 g kyllingebryst
- 50 g løg finthakket
- 2 fed hvidløg finthakket
- 3 spsk taco/mexicansk krydderi fx det hjemmelavede
- 1 spsk stødt spidskommen
- 1 spsk frisk oregano
- 2 tsk chipotle eller 1 tsk cayennepeber
- 400 g hakkede tomater
- 1,5 liter kyllingebouillon/hønsebouillon ja tak til den hjemmelavede
- 1 dl fløde
- 200 g flødeost naturel
- 50 g cheddar revet
- 100 g cherrytomater i kvarte
- 175 g rød peberfrugt i tern
- 1 lime saften herfra
- salt og friskkværnet peber
- kokosolie til stegning
- frisk koriander til drys
- rød chili i skiver, til servering
- rødløg til servering
Sådan gør du
- Skær kyllingen i mundrette stykker.
- Varm kokosolien op i en gryde og svits løg og hvidløg, til de er klare i farven.
- Tilsæt krydderierne og lad dem svitse med et øjeblik.
- Hæld bouillon og hakkede tomater på og kog op.
- Tilsæt fløde og flødeost og lad suppen simre lidt.
- Kom kylling, tomater og peberfrugt på og lad suppen simre i ca. 15 minutter.
- Rør en håndfuld cheddar i suppen.
- Smag suppen til med salt, peber og limesaft.
- Server med frisk koriander og evt. lidt skiver af chili og rødløg. Server evt. også med fed cremefraiche.
Egne noter som Plus medlem
Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter
Mexicansk suppe med smæk på smagen
Denne opskrift på mexicansk suppe byder på det hele. Den er krydret og lidt stærk men ikke stærkere end at familiens mest sarte smagsløg godt kunne spise den (med godt med cremefraiche).
På en kold dag kan den virkelig give varmen. Og suppe er altid en glimrende anledning til at få spist noget af den gode kyllingebouillon. Udover at det giver en dejlig dybde i smagen, er det jo supersundt.
Samtidig fungerer den godt til de dage, vi har, hvor vi spiser lidt forskudt. Nogle er sultne tidligt (mig), nogle er til fodbold og andre til dans og sidste medlem ved vi aldrig helt hvornår kommer. Så aftensmad herhjemme er lidt fragmenteret.
Men med en mexicansk suppe, der står og simrer på komfuret, er det nemt for alle lige at tage, når de er hjemme.
Hej. Sikke en lækker suppe, den er et hit her hos os. Kan den holde til man laver den 2 dage før?
Ja det tror jeg godt. Vi har i hvert fald spist den to dage i træk❤️
Er ellers ikke så vild med suppe.. men denne her.. woaw, vi har spist den flere gange og den smager lidt godt hver gang 👍👍
Den bedste suppe jeg nogen sinde har smagt, dejlig kraftig smag, godt med fyld, mætter meget, den bliver en favorit her hjemme
Jaaa enig. Den smager virkelig godt. Glæder mig til den skal på menuen herhjemme igen :)
Kan suppen mon fryses i portioner?
Ja helt sikkert, det kan den sagtens :)
Jeg elsker denne supper – den er mere end fantastisk.
Ved du på nogen måde hvor mange kcl der er pr 100g?
Nej desværre, vi har udregnet den pr. portion. Hvis du er PLUS-medlem, kan du se energiberegninger på alle mine opskrifter.
Ihhh en af vores ynglingssupper. Jeg laver madplaner herhjemme og for variationens skyld er vi gået lidt over på temaer. Har haft mormormad og i denne uge har jeg bestemt at vi skal have mexicansk tema, om ikke andet for denne her suppe, og så mexi blomkålen senere på ugen. Hele familien elsker dine opskrifter.
Ej hvor skønt at høre. Denne suppe er også en storfavorit herhjemme❤️
Super lækker suppe, dejligt med link til hjemmelavet taco krydderi?
Vi er ved at vænne os til stærk mad ?
Det er en helt fantastisk lækker suppe. Stærk, men rund og cremet. Det bliver bare ikke bedre.
Enig :)) Den vil jeg snart have på menuen igen.
Skal der både 3 spsk taco krydderi i og de andre krydderier
Ja, jeg brugte begge dele.
Fantastisk suppe, må jeg dele den i en lukket gruppe, med dig som forfatter.
Mvh
Malene Pihl
Du må meget gerne dele linket til den – det vil jeg blive supe glad for.
Hej Jane.
Skal kyllingestykkerne rå i eller steger du dem inden? ?
Vh Stine
Hov, så lige svaret længere nede! Beklager ??
Kan det passe, at kyllingen kommer i rå?
Ja, det kan det godt :) Den tilberedes i selve suppe.
Måske er det synsbedrag, men på dit billede af suppen ser den tyk og cremet ud. Er den det? Det blev min overhovedet ikke ??♀️
Synes der er meget “tynd” ift fyld, men sådan kan suppe jo også være. Smagen fejler som sædvanligt ingenting ?
Nej min er ok-tyk, synes jeg. Altså suppe-cremet-tyk, hvis den beskrivelse giver mening :)
Jeg har også prøvet at blende den inden kyllingen. Det giver også fylde og fungerer super.
tak for svar.. jeg må prøve mig lidt frem. Min blev i hvert fald lige til den tynde side. Overvejede også at blende den. Tror jeg prøver det næste gang :-)
Hej Jeg har læst lidt af din bøg men jeg blev lidt bange da jeg læst om keto flu ? det var lyder lidt voldsom. Er der mange af dem som du har hjelp der har opblevet keto flu så voldsom?
Im Mexican by the way ?
So I’m sorry for my bad Danish I can see I make a lot of mistakes. Hope you understand what I wrote.
Ja, nogle reagerer meget voldsomt med keto flu. Det gælder især dem, som ikke sørger for at følge saltanbefalingerne også. Low Carb + for lidt salt giver ubalance i elektrolytbalancen og det kan føles meget ubehageligt.
For de fleste er der dog bare tale om lidt hovedpine, træthed, tunge ben osv. Det er værst i den første uge men enkelte symptomer kan hænge ved i 3-4 uger.
Sig til hvis du har brug for en engelsk oversættelse :))
Absolut en ny favorit herhjemme. Holy Moly – det smager godt.!
Jaaarh, den er nemlig så skøn!