Mere fuldkorn til folket!


Da jeg skrev LCHF Spis dig mæt & glad var jeg på ingen måde ude på at gøre nogen bange for at spise kulhydrater eller på at give brødproducenterne et spark over skinnebenet. Ærligt talt, tænkte jeg overhovedet ikke så langt, som til at en kogebog skulle kunne influere nogle menneskers liv og indkøbsvaner. Jeg ville bare gerne dele ud af min egen oplevelse og af den lækre mad, jeg selv syntes, vi spiste herhjemme.

Nu to år senere har vi pludselig en situation, hvor Coop rapporterer om faldende brødsalg, og hvor organisationer som Kræftens Bekæmpelse og Fuldkornspartnerskabet betaler analyseinstitutter, fordi de føler sig truet af LCHF. Deres undersøgelse viser dem så heldigvis, at danskerne stadig spiser brød, så forhåbentlig kan de ånde lettet op.

Undersøgelsen kan du læse om i denne artikel. Heri udtrykker Fuldkornspartnerskabet også sin bekymring om, at en “ensidig kost, hvor man udelukker brød og kornprodukter gør det svært at få dækket behovet for alle næringsstoffer“. Det synes jeg dog er noget sludder. Der er ingenting i fuldkorn, som du ikke kan få andre steder fra. Men jeg er meget enig i, at det er uheldigt at spise en ensidig kost, men det gælder, uanset om du spiser fuldkorn eller ej.

Hvem er det nu, Fuldkornspartnerskabet er, sidder du måske og tænker. Det er en sammenslutning bestående af Fødevarestyrelsen, patientforeninger, supermarkedskæder og brødproducenter, som “har til formål at forbedre folkesundheden ved at få danskerne til at spise mere fuldkorn“. Og ja, industrien blev nævnt i samme åndedrag, som de andre. Og det er helt rimeligt, at de har en forretning, de skal have til at tjene penge, men kan vi lade være med at stikke os selv blår i øjnene og tro, at de arbejder for folkesundhedens skyld? Se alle parterne her: Fuldkornspartnere (husk at scrolle helt ned i bunden, så du får dem alle med.)

Det er ikke længe siden, at der var et stort tema i Politiken, som netop skulle få danskerne til at tage brødet tilbage på tallerkenen (hvis de altså havde taget det væk i første omgang). Jeg udtalte mig dengang til artiklen, men journalisten var temmelig partisk og selektiv med, hvad hun tog med. Derfor vil jeg gerne gentage det her: Du kan godt leve sundt og spise brød, men du kan også godt leve sundt uden at spise brød. Det er pudsigt, som den slags udsagn ikke har stor gennemslagskraft i pressen, ikke?

Sommerabat på Keto kostplan ‘den fleksible’

Få et superfleksibelt værktøj til at spise Keto med henblik på vægttab.

Læs alt om kostplanen her >>
(og spar 18%)

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

29 kommentarer til “Mere fuldkorn til folket!”

Skriv en kommentar

  1. Hej Janne.
    Man kan blive frygtelig forvirret over alle de forskellige udsagn og kostlevemåder, der er i disse år.
    Fuldkorn, skulle vel gavne tarmsystemet og dermed fordøjelsen, skulle jeg mene.
    I 2001, blev jeg opereret i tarmsystemet på grund af endometriose. sygeplejersken kunne fortælle om unge mennesker der tidligt i livet fik stomi , dette formodentlig på grund af skod kost og manglende fibre i kosten. Jeg er med på at fibre også får fra mange andre kilder. Men hvad med kød og tarmkræft. Jeg har været fristet til at gå på dit koncept, men er betænkelig på grund af de store mængder kød, både på grund af fordøjelsen som af klima hensynet. Mvh Bente

    Svar
    • Hej Bente
      Det er så sandt. Sundhed er svært fordi der findes så mange veje til sundhed. Og både når man lytter til anekdoter og når man læser den videnskabelige litteratur, er der så mange forskelligtrettede veje man kan gå. Der er nogle ting, der generelt er konsensus om. Grøntsager ser ud til at være mest sunde. Nok protein er vigtigt for alle. Folk, der vælger fuldkorn, har ofte flere sunde vaner og fuldkorn falder derfor ofte positivt ud i studier. De, som ikke spiser fuldkorn, har ofte et stort indtag af raffinerede kulhydrater. Dette siger dog ingenting om det at spise en sund Low Carb-kost uden fuldkorn. Personligt har jeg et tarmsystem, som først fungerede optimalt, da jeg gik imod alle fuldkornsråd og fjernede alle kornprodukter fra min kost. Resultatet blev ro i maven, flad mave og fuldstændig perfekt og regelmæssig fordøjelse.

      Sammenhængen mellem rødt kød og cancer er meget lille. Sammenhængen mellem forarbejdede kødprodukter og cancer ser ud til at være lidt større, men den type studier, der peger i den retning er ikke egnet til at afgøre årsagssammenhænge. Samtidig er det svært at vide om kødet er spist i en kontekst af mange grøntsager, normal vægt og normalt blodsukker eller om det er spist klappet sammen mellem to boller og skyllet ned med cola og pomfritter. De, som skriver i undersøgelser, at de spiser meget kød, er oftere overvægtige, rygere og dyrker mindre motion. Så er det virkelig kødet, der er problemet her?

      Overvægt og fedme er usundt, ved vi. Kronisk højt blodsukker og insulin er meget usundt. Så måske er det de punkter, der skal fokuseres på i stedet. Den kost, der giver dig de bedste resultater på de parametre er sund for dig.

      Jeg tænker dog umiddelbart ikke, at Low Carb/Keto er rette valg for dig. Det kræver faktisk meget af en at spise en kost, som går imod den officielle holdning om sundhed og dine tvivl risikerer at gnave som en sten i skoen, og det bliver sjældent en succes på den lange bane. Og er du oprigtigt nysgerrig, vil du nok have glæde af at få fejet de tvivl af bordet først.

      Hvis du har lyst til at dykke ned i den videnskabelige litteratur, som undersøger Low Carb og ketogen kost, har jeg samlet nogle studier, du kan starte med her: Keto og studier

      Svar
  2. Findes der noget “brød-agtigt” / brøderstatning, som er KETO-rigtigt ?
    Venlig hilsen
    Brød-elsker (4 skiver hvidt brød fra “Den helt rigtige bager” til morgen og 3 – 4 skiver Groft rugbrød og 1 – 2 skiver franskbrød med pålæg til aften fra samme bager)

    Svar
    • I det omfang du beskriver, nej. Men hvis du er en stor brødelsker, er keto måske heller ikke lige det rette match. Det er jo også vigtigt at tage udgangspunkt i de ting, man godt kan lide at spise, hvis man skal lave en varig livsstilsændring.

      Man kan godt bage nogle… nogenlunde brød med få kulhydrater men jeg spiser dem aldrig. Hånden på hjertet, de smager ikke rigtig godt…

      Svar
  3. Det er fint nok at påpege fuldkornets gode egenskaber, men det er som du skriver ikke okay at sige til folk, de SKAL spise det, fordi næringsstofferne fås et andet sted. Indtil for få år siden fik vi også tudet ørene fulde af, at vi SKULLE drikke ½ l. mælk HELE livet. Og Arne Astrup mente sukker var super sundt. I alle tre tilfælde gik/går de offentlige myndigheder sammen med producenter af fødevarer, og dermed får opfordringerne karakter af reklamekampagne og cover op for erhvervsinteresser, kamufleret som sundhedskampagner. Og DET er problematisk.

    Svar
  4. Denne korte artikel om fuldkorn/whole grains forklarer godt om fordele og ulemper ved fuldkornskost og tarmkræft http://www.drfuhrman.com/library/whole-grains-fiber-and-colon-cancer.aspx
    Desuden er fuldkorn/whole grains langt mere end blot korn. Det er også bønner, ris osv. og det findes ikke i købe-brød. Desuden er kornene i købt brød sikkert forarbejdet langt mere end det man selv laver eller en omgang brune ris til maden. Og så er der alle tilsætningsstofferne osv. som sikkert giver en anden type kræft og så er man jo lige vidt….

    Svar
  5. Nu så jeg dit link. En 10 år gammel artikel med reference til undersøgelser fra 80’erne og 90’erne. Man skal helt sikkert spise det man har det godt med! Lige med tarmkræft tør jeg bare ikke tage nogen chancer.

    Svar
    • Jamen så fortsæt du bare med at spise fuldkorn, Malene. Jeg vil ikke tage noget fra nogen. Det er vigtigt, at man er tryg ved sin beslutning. Selv har jeg ikke spist fuldkorn i 5 år, og det giver mig ingen søvnløse nætter.
      Pointen i mit blogindlæg var jo netop, at selv Kræftens Bekæmpelse har stærke samarbejder med fx brødindustrien. Ikke at det behøver at betyde noget, men det er da relevant at have i baghovedet, når vi præsenteres for den type undersøgelser. Så er det fx noget fuldstændig unikt i fuldkorn, der beskytter mod tarmkræft, eller er det fibrene (som vi kan få andre steder fra) eller er det det, at en god fordøjelse (som vi også kan få uden fuldkorn) giver mindre risiko for tarmkræft? Jeg kender ikke svaret. Det er bare min måde at ræssonnere, når jeg hører den slags.

      Svar
  6. Fuldkorn beskytter mod Tarm kræft og den beskyttelse kan man ikke få fra andet end fuldkorn. 75 gram dagligt er nok.

    Svar
  7. Det er så ærgerligt med den slags undersøgelser. Selvfølgelig er det usundt at spise ensidigt – hvad enten man er til brød eller ej. Jeg tror, der kan være ødelæggende sådan at skulle sætte hinanden i bås. Meget ville være lettere, hvis vi alle kunne tåle brød, ikke fik ondt i maven, udløst et skrigende sukkermonster af en skive – ja, selv rugbrød for mit vedkommende.

    Det der gør undersøgelsen mere ærgerlig er, at industrien er med. Selvfølgelig vil de ikke gerne have os væk fra brødet og alt dets væsen, og selvfølgelig vil de mene, at det er sundere med brød end uden. Og ja, vi kan sagtens få dækket de behov ad andre kanaler, men det kræver, at man spiser varieret. Og mon ikke en stor del af de mange mennesker, der er rykket over på lchf og paleo faktisk gør netop det? s

    Svar
  8. Måske skyldes det faldende brødsalg i coop at deres brød ikke er særlig lækkert? Hvis jeg nu skal have brød, eller som det oftest er, at jeg skal have det til min datter, så køber jeg det enten i en god bager eller så bager jeg det selv. Jeg vil så vidt mulig undgå ‘købe-brød’ og deres lange og uoverskuelige indholdslister… Men det er bare min (måske lidt mad-snobbede?) holdning :D

    Svar
    • Jeg deler bestemt dit madsnobberi! ;-) Jeg ved ikke om madsnobberi er en bred nok tendens til at kunne aflæses i salgstallene. Her tror jeg, diverse kulhydratfattige kostretninger har bredere appel..

      Svar
  9. Kære Jane – Jeg tror ikke, du skal undervurdere den betydning / bevægelse, som dine bøger og blog har iværksat. Der er virkelig kommet nysgerrighed og interesse for og kendskab til LCHF og “omegn.” Selvfølgelig ikke via dig alene – vi er mange “ambassadører/tricer,” som efterspørger varer, oplyser o.l. Men tændsatsen i DK tror jeg nok, man nu kan vurdere, kom fra dig. Det er jo fint, da det har givet mange af os en bedre spiselivsstil; selv om jeg synes, LCHF kan være ret trættende, dyrt og besværligt at leve med IRL, (de andres IRL, altså ;-)) på rejser, socialt o.s.v.
    Dette medfører selvfølgelig også er stort ansvar, som nok kan virke tyngende, kan jeg forestille mig. Men du håndterer det jo fint med din ligefremme, ærlige og først og fremmest u-fanatiske tilgang. Blot tror jeg, at du skal indstille dig på, at “bølgen” nok vil kræve en del kommentarer o.s.v. fra dig den næste tid. Du vil sikkert også blive opfordret til – eller er måske allerede blevet det – til at blive fortaler for dette og hint …
    Et eksempel var, da dine kogebøger / budskaber virkelig begyndte at diffundere ud, og du anbefalede 10% fedt-yoghurten (mig bekendt kun fra Thise i DK?), som Arla netop havde trukket tilbage p.g.a. vigende salg. Men som jeg er sikker på ville få et flot salg nu, hvis den kom tilbage på hylderne … p.g.a. dine (f.eks. Palæo) opskrifter.

    Tak for din indsats. Venlig hilsen: Helle Jørler, journalist og madpublicist

    Svar
  10. Skøn pointe!
    Vi er alle forskellige, og derfor skal vi også spise forskelligt. LCHF passer ikke til mig. Jeg er en tynd pige af natur. Da jeg spiste LCHF var det ikke muligt for mig at spise nok, idet alt den fedt gav mig kvalme og følelsen af sult ophørte. Derfor tabte jeg mig desværre uhensigtsmæssigt mange kilo, og da jeg i forvejen havde for lidt, var det ikke godt for min krop og psyke.
    Jeg har fundet en fin balance, som både inkluderer kornprodukter, gode fedtstoffer og kvalitetsproteiner som gør, at jeg fungere og trives.
    Hurra for at mærke efter i sin krop!

    Svar
  11. Jeg synes, du går et smukt og sobert ærinde: “tænk selv – og sørg for at gøre det, der passer til dig” Og det glæder mig i dén grad, at du bliver ved med det :-) Tak.

    Svar
  12. Åhhh, hvor bliver jeg træt, når vi overhovedet stadig taler om supermarkedets produkter som brød. Det er ikke brød. Det er et forarbejdet produkt, der søger at ligne brød. Og det er uanset hvor meget fuldkorn, der er i. Det gør mig faktisk virkelig trist, at det er det, de fleste forbinder med brød.

    Hvis og såfremt man kan tåle gluten, mener jeg personligt sagtens, at brød kan indgå i en sund kost. Eksempelvis hjemmebagt rugbrød på surdej og stenkværnet mel.

    Men de der efterligninger som fuldkornspartnerskabet lukrerer på at sælge, det har intet at gøre i en menneskekrop på jævnlig basis, og så endda i sundhedens navn! Jeg er så træt af foreninger og myndigheder, der ikke har andet end økonomien i det for øje. Det er ikke til, at holde ud!

    Jeg er ikke mere hellig, end at jeg nogle gange årligt køber en pakke “brød”, på samme måde som jeg køber en pakke oeroes. Her handler det bare om alt andet end sundhed.

    Svar
  13. Kære Jane
    Jeg er med på, at man sagtens kan erstatte fibre fra brød med andre fødevarer. Men fuldkorn — er det ikke ret unikt og uerstatteligt?
    Kh

    Svar
    • Jeg tror, du (misforstår) fuldkorn, som et specifikt næringsemne. Lidt som at sige at man ikke kan få ost i kosten uden at spise ost. Og det er jo rigtigt nok. De næringsstoffer, vitaminer og mineraler, som fuldkorn (eller ost) indeholder, kan du godt få andre steder fra. Håber det gav mening ;)

      Svar
  14. Den slags udsagn har vel ikke gennemslagskraft i pressen, netop fordi den ikke kommer fra fagfolk. Ernæringsdebatten i Danmark er blevet stærkt udvandet af, at folk uanset de ikke har nogen ernæringsmæssig uddannelsesbaggrund udtaler sig om ting de dybest set ikke har forstand på.

    Svar
    • Nu er det lige lidt uklart om det er min ret til at udtale mig, du anfægter, men jeg kan forsikre dig om, at det ikke er mig, der tager kontakt til pressen og beder om lov til at udtale mig. At de kontakter mig for en kommentar, har jeg ingen indflydelse på, ligesom jeg heller ikke har indflydelse på, hvilke dele af det, jeg har sagt, de vælger at tage med.

      Svar
  15. Du har så ganske ret Jane – som altid :) Men undre mig over at de kun giver LCHF skylden :) Den ene diæt, livstilsændring, vejledning osv. bliver ved med at anbefale at vi skære ned på kulhydraterne (også fuldkorn), Så tror ikke du skal bære hele skylden på dine skuldre ;)
    Der udkommer også konstant bøger der anbefaler at vi skære ned på kulhydraterne. Alle disse former for kosttyper må jo betyde noget. De anbefaler måske ikke direkte så få kulhydrater som man får på LCHF, men der må jo være noget om snakken, når det kommer alle steder fra. Har endnu ikke set nogen der anbefaler flere kulhydrater :)
    Endnu engang tak for din kamp for at vi ser lidt anderledens og kritisk på nogen “Eksperters” udtalelser :)

    Svar
    • Jeg synes også det er lidt pudsigt, at de valgte at lave undersøgelsen specifikt på lchf. Jeg tænker, det var for at kunne konkludere, at faren er minimal…

      Svar
  16. Jeg må indrømme, at vi er ikke helt brødfri herhjemme. Vi begrænser det, men spiser dog jævnligt brød. Vi har fundet et rugbrød helt uden indblanding af hvede (hvilket ikke er så let – i hvert fald ikke her i Sverige). Ligesom dig kan jeg ikke klare de der forskellige frøbrød. Det kan gå en dag eller to, men så er jeg (nærmest helt bogstaveligt) ved at brække mig over det. Der er selvfølgelig lidt kulhydrater i, men lidt kulhydrater mener jeg også er OK – specielt hvis man vælger de mest nyttige og undgår de dårlige.

    Svar
    • Hvis jeg ikke fik det så skidt af brød, ville jeg sikkert også spise en skive god rugbrød ind imellem :)

      Svar