Mellemmåltider eller ej? + lækker low carb snack


Hvad spiser man til mellemmåltid på LCHF? Det er der mange, der spørger om, og de bliver helt forskrækkede, når jeg svarer “ingenting”. Har man spist en kulhydratbaseret kost hele sit liv og været vant til at måtte fylde brændstof på hver 2.-3. time, virker det helt urealistisk, at man skulle kunne gå 5-6 timer uden mad. Nogle gange glemmer jeg det, fordi det efterhånden er så længe, jeg selv har spist sådan her, men jeg var i den grad tidligere sådan en, der slæbte rundt med mad i tasken og altid var nødt til at spise med få timers mellemrum, for ellers blev jeg ikke bare sulten, men jeg blev dårlig, gnaven og virkelig utilpas.

LCHF uden mellemmåltider

Selv på LCHF var det svært for mig at turde tro på, at jeg ikke behøvede at spise mellemmåltider. Jeg var så bange for at blive ramt af den utilpashed og det ubehag igen, så for en sikkerheds skyld fortsatte jeg med at spise hver 3. time.

Siden hen blev jeg modigere og begyndte at sætte mine portionsstørrelser op, og det blev mindre og mindre farligt ikke at spise så tit. Nu nyder jeg bare, at jeg ikke behøver spise hele tiden, og at jeg derfor kan beskæftige mig med noget andet. Forstå mig ret,  jeg elsker at spise mad – og lave den sådan set også – men jeg vil også gerne lave andre ting.

Mellemmåltider på LCHF er ikke forbudt

Det er jo ikke forbudt at spise mellemmåltider, heller ikke på LCHF. Det skal man gøre, som man synes, det passer bedst. Men man kan nøjes med at spise mellemmåltider, hvis man er sulten. Altså rigtig sulten, som hvis man fx ikke har fået spist nok til måltidet før. Man skal ikke gå rundt og være sulten, synes jeg. Men hvis man ikke er sulten, er det bare at springe mellemmåltidet over og først spise, når sulten indtræffer. Fordøjelsessystemet har også godt af en pause fra den konstante strøm af mad.

Et andet godt argument for at springe mellemmåltiderne over til fordel for større hovedmåltider er, at hovedmåltider ofte er mere næringsrige, og det giver ganske enkelt bedre mening for mig at spise mig mæt i grøntsager og kød til hovedmåltiderne end at snacke på nødder, ostestykker eller drikke ekstra kaffe med fløde.

Sulten eller lækkersulten?

Men hvordan ved man, om man er ægte sulten eller bare lækkersulten? Jeg plejer at bruge ægge- eller laksetesten. Den består i, at jeg spørger mig selv, om jeg har lyst til et hårdkogt æg eller et stykke bagt laks med dampet broccoli. Hvis svaret er neeeej, det er ikke lige det, jeg har lyst til, så er det ikke sult men craving, kedsomhed, træthed, rastløshed eller noget andet, jeg prøver at aflede opmærksomheden fra. Og så behøver jeg ikke spise.

Det kan godt være, jeg nogle gange gør det alligevel, men jeg behøver det ikke.

Større måltider = færre måltider

Hvis man kun spiser tre måltider om dagen (nogle endda kun to), nytter det selvsagt ikke, at man sidder der med sit 300 kcal’s måltid. Der skal energi på maskineriet, og jo mere mad, man spiser (på LCHF), jo længere tid er man mæt.

Når jeg holder foredrag, griner folk altid, når jeg siger, at en almindelig morgenmad fx er en omelet af to æg stegt i godt med smør og fyldt med skinke og fed ost og serveret med kaffe med fløde.

Det er lige, så jeg kan se kalorietællerne løbe helt løbsk i øjnene på dem, for hvem morgenmad plejer at være en lille skål Cheasy yoghurt med en smule frugt og mysli på toppen. Og ja, sådan en omelet ER mange kalorier. Men samlet set over dagen, udligner det sig, fordi jeg ikke spiser så ofte.

Selvfølgelig hænder det også for mig, at jeg bliver sulten mellem måltiderne. I de tilfælde tager jeg som regel bare en kop kaffe med fløde og/eller kokosolie, fordi jeg er for doven til at lave andet, men hvis jeg en sjælden gang laver en lille snack, er denne min favorit.

Brie og avokado smager overlækkert sammen! Den er også genial til efter-fritter-snack til ungerne. Server med en lille pind i, og du har en vinder!

Mellemmåltider eller ej? Lækker low carb / LCHF snack --> madbanditten.dk

Det er jo knap en opskrift men alligevel:

Mellemmåltider eller ej? Lækker low carb / LCHF snack --> madbanditten.dk

Brie med avokado

Føj til favoritter Udskriv Pin
Lækker Low Carb snack
1
|
5 minutter

Ingredienser

Sådan gør du

  • Halver avokadoen og fjern kødet fra den halvdel uden sten.
  • Læg den med sten i en lufttæt beholder i køleskabet, evt. med lidt citronsaft over. Så bliver den ikke (så) brun.
  • Skær din halvdel i tern og læg ternene i en skål.
  • Skær brie i tern og bland med avokado-tern. Drys med urtesalt og evt. lidt karse.

Noter

Easy men så lækkert! Andre gange spiser jeg den som “sidevogn” til min morgenmad. Det er heller ikke værst. Så godt altså!

Egne noter som Plus medlem

Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter

Energiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlemEnergiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlem

Easy men så lækkert! Andre gange spiser jeg den som “sidevogn” til min morgenmad. Det er heller ikke værst. Så godt altså!

Lækker LCHF-morgenmad --> madbanditten.dk

Er du over 40 og driller vægten?

Så er du ikke alene – kroppen forandrer sig i de år og det kan være enormt forvirrende.

Jeg hjælper dig her (gratis)

Trænger til en frisk start?

Få styr på måltiderne og portionsstørrelserne med mine madplaner. Du slipper for dyr takeout og hovsa-måltider og sparer tid, penge og kalorier.

Se alle kostplaner og madplaner her >>

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

22 kommentarer til “Mellemmåltider eller ej? + lækker low carb snack”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Tak for dit ærlige svar og dit råd, som jeg vil følge. Urtethe med kokosolie lyder som en “spiselig” måde at trappe ud på. Nogle gange skal man have et lille kærligt skub bagi og tanken om, at jeg måske KAN lade være med at spise på sengekanten, gør mig glad :-)

    Svar
    • Dejligt at det kunne hjælpe. Bryd det op i en dag af gangen. Det er nemmere at overskue end ‘forevigt’ :)

      Svar
  2. Kære Jane. Jeg savner en lækker natmads-snack. Har været afhængig af at spise på sengekanten i årevis, så det er et større arbejde at rydde op i den uvane. Mens jeg har spist Keto, tog jeg i starten et lille stykke Cheddar, men det har grebet om sig og er blevet til 2-3 stykker forskellig ost. Den lille opskrift, du har lagt her, ser rigtig rar ud. Og må i alt fald være bedre, end den ost jeg spiser. Er den for fedende i det lange løb?Vh. Elsemaija PS: Det er ikke sult, jeg har, men craving.

    Svar
    • Hvis jeg skal være helt ærlig synes jeg hellere, du skal vænne dig af med det. Hvorfor vedligeholde en vane, der ikke tjener dit mål? var du reelt sulten, kunne du øge din måltidsstørrelse. Men cravings skal ties ihjel og ikke vedligeholdes.

      Hvad med i en periode at tage en kop te med lidt kokosolie om aftenen? Så fik du stadig følelsen af at ‘få noget’ og den varme te kunne måske være med til at give noget af den ro, du måske prøver at spise dig til før sengetid. Det er i hvert fald et bud :)

      Svar
  3. Hej Jane
    Diverse slanke “guruer” påstår at man kan få dårlige nyrer af at spise LCHF, hvad siger du, er det rigtigt?
    tak for en rigtig god hjemmeside.

    Svar
    • Det slår mig, at jeg lige har svaret på det spørgsmål. Har du stillet det et andet sted også?
      Det er muligvis rigtigt, at en kost med meget protein kan skade nyrerne på sigt. Det kræver dog virkelig store mængder protein og vist også at man har problemer med nyrerne i forvejen. LCHF er ikke en high protein kost, det er en high fat kost, så dem, der mener, at man får dårlige nyrer af LCHF, har ikke sat sig ind i hvad LCHF er.

      Svar
    • Jeg har arbejdet på nyremedicinsk, og det er altså ikke LCHF folk kommer derind med problemer fra. Dem der har sarte nyrer, reagerer nærmere på Atkins, Palæo og lignende. Kunne vi se. eller bodybuilderkulturen med meget proteinshake og skyr.

      Svar
  4. Hej Louise. Kan se hele min besked kom ikke med. Det med grønt til morgenmad er godt nok svært når det eneste jeg kan få ned er agurk. Men kunne godt være jeg skulle prøve at gå over til 3 måltider i stedet for 2 da jeg syntes jeg vågner meget tidligt og er sulten selvom jeg stadigvæk er træt. Vh Maja

    Svar
  5. Hej Jane

    Super blog du har det og dejligt med masser af inspiration :) Jeg er selv lige nysartet på LCHF – køre på 5 dagen..
    Men hold da op hvor er jeg ramt af overgangsbesvær… Kvalme, mavepine og ikke meget søvn… Ind imellem svært ved at mærke når jeg er sulten og mæt pga. mavepine.. Får 1-2 saltshot om dagen med ½ tsk. himalaysalt i et stort gals vand og ellers spiser jeg det jeg kan.. uden at det kommer op igen… Har du evt. nogle gode råd??

    Kh Maja

    Svar
    • Hej Maja
      Fra mine egne og andres erfaringer vil jeg bare foreslå masser af grøntsager til alle måltider, som kan give noget modspil til fedt og protein. Jeg ved ikke, hvordan din kost ser ud, og jeg er ikke ekspert – men det var det, der for mig gjorde forskellen på, at lchf var lig med kvalme og utilpashed, til at det blev lig med velvære og balance. Har hørt det samme fra rigtig mange, så ville bare give anbefalingen videre :) Held og lykke!
      Vh Louise

      Svar
    • Jeg synes, Louises svar er superfint. Jeg synes, det er fint med overgangsbesvær, men jeg synes ikke, man skal have det så dårligt, at man ikke kan fungere eller at man er ved at kaste op. Det er helt uholdbart, synes jeg. Jeg er enig med Louise i, at det kan være en idé at skrue op for kulhydraterne, i første omgang i form af godt med grøntsager og i næste omgang måske også med lidt rodfrugter, nødder etc. På den måde kan man glide lidt nemmere ind i det. Selv har jeg perioder, hvor jeg stortrives på en helt striks LCHF-kost men i andre perioder fungerer det overhovedet ikke for mig, og det respekterer jeg bare så :)

      Svar
      • Hej Jane. Mange tark for svar. Det må jeg prøve. Men os som jeg skrev til Louise at grønt om morgen er kun agurk jeg kan få ned. Men må prøve at få det op på 3 måltider i stedet for 2 både så jeg får mere grønt men os så jeg ikke vågner tidligt og er sulten.. Kunne det være en idé?? Vh Maja

        Svar
        • Det findes der desværre ikke noget svar på. Du er nødt til at prøve dig frem og se, hvad der fungerer for dig. Du behøver ikke grønt om morgenen, så spis det kun hvis det fungerer for dig. Prøv evt. en grøntsagsjuice ved siden af morgenmaden eller nøjes med at oppe grøntindtaget til frokost og aften. Det er ikke meningen, det skal være så svært. Om du spiser 2 eller 3 måltider er uden betydning, men det er selvfølgelig vigtigt, at du spiser nok (kalorier). Stort kalorieunderskud = manglende energi.

          Svar
          • Okay det må jeg prøve at kigge på :) For syntes det virker af meget at hvis jeg kun spiser 2 gange om dagen og så alle de 500-600 gram grønt ligger til min aftensmad.. Men det er måske bare en tilvænning man skal igennem??

          • Jeg tror, du skal slå hjernen lidt fra :) Du skal ikke måle og veje din grøntsager. Spis de grøntsager, du har lyst til. Nogle dage måske mange, andre dage færre. Begge dele er ok.

          • Okay det må jeg prøve :3 Tusind tak for hjælpen :) Lige et sidste spørgsmål her fra morgnen :) Nå jeg vågner tidligt og er sulten, er det så tegn på at jeg ikke rigtig har spist nok i løbet af dagen før, eller bare en tilvænning?? Er normalt en der sover rigtig meget og længe :3

    • For nogle kan det også bare være nødvendigt at køre en mindre striks LCHF, jeg kan fx ikke spise striks LCHF. Jeg kastede op, fik akne, sov ikke osv i den (faktisk ret lange) periode jeg prøvede det. det var slet ikke for min krop.
      Men nu tager jeg nogle af principperne i min mere “almindelige kost”. Fx spiser jeg sjældent ris, pasta, kartofler osv, men spiser masser af grønt med kød og noget dressing og fedt som aftensmad – men spiser fx gerne gulerødder. Det er godt for min krop.
      Jeg kan også godt spise havregrød, men så er det en lille portion og med lidt fedt til. Jeg tror på, som Jane også siger, at man må mærke efter i sin krop.
      one size doesn’t fit all.

      Svar
  6. Hej Jane,

    Nu har jeg spist LCHF det meste af et år, og det bliver mere og mere min livsstil. Jeg har slet ikke lyst til pasta, ris, brød og lign., og familien følger også trop, selvom de fortsætter med rugbrød i madpakken!
    Men jeg kan da godt blive udfordret når jeg er ude at spise, og der er lavet lækre retter med ikke-LCHF-produkter. Så det sker selvfølgelig at jeg spiser mange kulhydrater til nogle måltider..
    Nå, men jeg har det bare aller bedst i kroppen når mit blodsukker er stabilt, og det er det med LCHF-mad, så derfor vælger jeg det.

    MEN grunden til at jeg skriver en kommentar til dette indlæg er, at jeg faktisk synes det kan være svært overhovedet at blive ‘rigtig sulten’ på LCHF-kost… Forstået på den måde, at det jo er en meget langsomt ankommende sult, som ikke er ret stor i maven og i blodsukkeret (som tidligere), men som måske mere er nedsat energi eller nedsat tempo… Giver det mening??
    Og når jeg ikke er ‘rigtig sulten’, kan jeg komme til at nøjes med at spise en humpel ost eller flere uden helt at få dét jeg har brug for, og så kommer jeg til at snacke for meget under tilberedningen af aftensmaden, fordi jeg måske alligevel havde været mere sulten end jeg troede…

    Hmm,meget ved ikke om det giver mening for andre end mig, men mit budskab er, at jeg synes det kan være svært at mærke sult overhovedet (selvom jeg jo godt kan lide at spise!), fordi sulten er så dejlig ikke-voldsom på LCHF-kost.

    PS. Det skal dertil siges, at jeg har taget ca. 3 kg på siden jeg startede på liberal LCHF, hvilket ikke var intentionen…

    Svar
    • Det giver rigtig meget mening og det er også en fælde, jeg nemt kan ryge i. Jeg har også tendens til ikke at blive sulten til frokost og så får jeg ikke lige spist ordentligt og så bliver jeg sulten om eftermiddagen og snacker lidt. Det er også for mig en dum rytme, dels fordi hverken næringsgrad eller mæthed ved lidt hist-og-pist-snacking kan måle sig med et rigtigt måltid. Jeg løser det på forskellige måder. Jeg spiser senere morgenmad og bliver derfor tit først rigtig sulten, når det er tid til aftensmad eller jeg skruer simpelthen ned for min morgenmad (spiser lidt mindre), så jeg kan blive rigtig sulten til frokost og derved få “presset” tre måltider ind. Lidt efter hvad der passer i min rytme. Men mere rigtig mad og mindre snacks er i hvert fald vejen frem for mig, både hvad angår energi, velbefindende og vægt :)

      Svar