Banan-omelet og kokoskaffe – Mejerifri morgenmad


Denne mejerifri morgenmad er for dig, der gerne vil skære ned på mælkeprodukterne eller spise helt mælkefrit.

Jeg får tit forespørgsler, om jeg ikke vil lave flere mejerifrie opskrifter, og det vil jeg da egentlig gerne.

Når der er lidt langt imellem dem, er det jo, fordi jeg selv gerne spiser mejeriprodukter. Ikke nødvendigvis i enorme mængder, men jeg spiser ost næsten dagligt og drikker kaffe med fløde. Og bruger smør selvfølgelig.

Yoghurt og fløde i store mængder spiser jeg sjældent. Især yoghurt får jeg det virkelig sært i maven af. Det handler nok også om mængden, vil jeg tro.

Forleden spiste jeg denne mejerifrie morgenmad, og det var altså en dejlig start.

Jeg er med på, at mange LCHF’ere kan blive forskrækkede ved tanken om at spise banan, men jeg elsker den sødme et par bananskiver kan give til mine morgenæg.

Min egen navigation kostmæssigt handler mere om, hvordan jeg får spist den lækreste mad med mindst muligt ondt i maven, end om hvor mange kulhydrater dette og hint indeholder.

Min mave er min akilleshæl (long story), og her oplever jeg, at tropefrugter som banan, ananas, kiwi etc. er langt mildere for maven end fx æbler, pærer etc.

Og det er jo lidt rasmus-modsat set ud fra et kulhydratsynspunkt, og jeg ved ikke, hvorfor min mave skelner sådan. Måske er det, fordi fruktoseindholdet i tropefrugter er lavere. Jeg ved det ikke.

MEN HVAD MED ALLE KULHYDRATERNE?

I banan-omeletten her lander vi omkring 5-6 g kulhydrat for omeletten og 6-7 g kulhydrat for hele portionen, hvis man tager kokoskaffen med. I mine øjne er det stadig en fin kulhydratfattig morgenmad.

Tager man kokoskaffen med, lander man samtidig på en tårnhøj fedtenergiprocent (over 75E%), og så får man god mæthed med i købet.
Sigter man efter at spise no carb, duer det dog selvfølgelig ikke med denne morgenmad.

KAFFE LATTE UDEN MEJERIPRODUKTER

Mange, som spiser mejerifri kost, savner en erstatning for deres kaffe latte, og jeg kan varmt anbefale kokos-latten, hvis man ikke går direkte til æg-latten.

Begge er virkelig velsmagende, cremede kaffer. Jeg foretrækker at bruge den Extra Creamy kokosmælk (den i karton) i kaffen. Jeg synes, den smager mindst af kokos og giver det dejligste skum.

Mejerifri morgenmad: Banan-omelet med kokoskaffe --> madbanditten.dk

Banan-omelet og kokoskaffe

Føj til favoritter Udskriv Pin
1
|
20 minutter

Ingredienser

KOKOSKAFFE

Sådan gør du

  • Pisk æg med kokosmælk i en lille skål sammen med kanel, vanilje, kardemomme og loppefrøskaller.
  • Opvarm kokosolie på panden og hæld æggemassen ud herpå. Skru ned for varmen og lad den sætte sig i bunden. Fordel bananskiverne henover æggemassen.
  • Når æggemassen har sat sig tilpas meget, vender du hele baduljen ved hjælp af en paletkniv, eller hvad sådan en djævel nu hedder.
  • Lad nu banan-omeletten stege færdigt med bananskiverne nedad, til den har taget farve. Anret på tallerken og drys evt. med kokosflager inden servering.
  • Kokoskaffen laver jeg bare ved at brygge min kaffe, og så skummer jeg kokosmælken i min mælkeskummer. Jeg har sådan en mælkeskummer fra Nespresso, og den giver dejligt kokosmælkeskum også.

Noter

Sammen med denne dejlige morgenmad, tog jeg selvfølgelig min morgensjus 🙂

Egne noter som Plus medlem

Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter

Energiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlemEnergiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlem

Mejerifri morgenmad: Banan-omelet med kokoskaffe -- data-lazy-srcset= madbanditten.dk” width=”651″ height=”868″>
Opskriften indeholder affiliatelinks. Læs mere her: Madbandittens reklamepolitik

Sammen med denne dejlige morgenmad, tog jeg selvfølgelig min morgensjus :-)

Stor nyhed: Fit efter 40

Stort, nyt livsstilskursus for kvinder ‘i anden halvdel af livet’.

Kurset starter mandag d. 8. oktober.

Læs alt om kurset her

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

14 kommentarer til “Banan-omelet og kokoskaffe – Mejerifri morgenmad”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Jeg er diabetiker. Jeg har fået tudet ørene fulde med at tropiske frugter er der mere frugtsukker i frem for bær, æbler og pærer. Min mave er også meget sart når det kommer til mælkeprodukter og sådan noget som æbler og pærer. Jeg elsker æbler og pærer men min mave er ikke enig i min smag af den slags frugt.

    Men lige så snart jeg spiser bær, bananer, abrikoser, ferskner og nektariner (gerne dem fra starten af sæsonen) så er min mave glad og ikke så øm

    Svar
  2. Hej , jeg skal til at gå igang med keto og jeg er ikke god til laktose , men det er vel ok at bruge laktosefri produkter ????
    Mvh linda

    Svar
  3. jeg er meget interesseret i at spise LCHF, men jeg har et stort problem mht krydsallergier. Fx kan jeg ikke tåle kokos, hverken frisk, bagt, revet, mælk eller andet. Har prøvet at komme kokosolie i kaffen men det giver også hoste… Jeg har også problemer med mælkeprodukter, men det kan som regel klares med en laktasepille. Hvad kan man bruge istedetfor kokosfedt og nødder og kerner?

    Svar
  4. De 3 tropefrugter er alle lave på FODMAPs. Så det kan godt være den overskydende fruktose du reagerer på. Æbler og pærer indeholder herudover også polyoler, som er sukkeralkoholer. De findes også i sødemidler der ender på -ol, undtagen erythritol.

    Kh.
    Anne-Marie

    Svar
    • Det er nu ikke helt korrekt det du skriver. Polyoler er massebetegnelsen for alkoholer der indeholder flere hydroxyl grupper – heriblandt alle sukker alkoholer.
      Erythritol er en sukkeralkohol og hermed også en polyol (der er 3 hydroxyl grupper i den).
      At noget er en polyol gør den ikke “slem” – det er dens egenskaber som afgør det og her har Erythritol nogle ganske attraktive egenskaber i forhold til LCHF da det påvirker blodsukker meget lidt og stort set ikke afgiver kalorier til kroppen (0,2 Kcl/g erythritol).

      Svar
  5. Kære Jane

    Hvordan regner jeg ud, hvilke af dine retter, der er striks LCHF? Har du et tag jeg kan følge eller et menupunkt jeg ikke har fundet? Eller en måde at regne det ud på -ud fra ingredienserme? Tak for mange dejlige opskrifter. KH iben

    Svar
    • Jeg markerer nogle opskrifter med striks lchf. Dem finder du her: https://www.madbanditten.dk/striks-lchf/
      Men for at du ikke skal begrænse dig for meget, vil jeg varmt anbefale dig at sætte dig ind i de helt, helt simple idéer bag striks lchf for så kan du tilpasse alle opskrifter dertil så nemt som ingenting: HVAD ER STRIKS LCHF EGENTLIG
      En anden måde at angribe det på er ved at lave nogle stikprøver på din kost. Spiser du fx masser af bladgrønt en dag, vil du kunne spise banan-omelet til morgen og stadig ende utroligt lavt i kh. På den måde er det jo ikke en eksakt videnskab men hele tiden et spørgsmål om sammenhæng.

      Svar
  6. Lækker måde at starte dagen på! Apropos morgensjus, har du kendskab til MK olierne? Og i så fald, hvad er din holdning til disse i en LCHF-livsstil? Burde det være overflødigt, når man indtager så store mængder sunde fedtsyrer gennem kosten? Har selv spist LCHF over et år, men er tilbøjelig til at give dem et forsøg efter al dén hype, der har været omkring dem..

    Svar