Low Carb lagkage er det virkelig muligt? Oh yes! Og så er den også helt uden raffineret sukker. Og glutenfri!Til gengæld kan jeg ikke love dig, at du kan spise et helt stykke, for den mætter helt abnormt meget.
Udstyr
Ingredienser
Bunde – 3 stk
- 6 æg
- 200 g Philadelphiaost
- 2 spsk Sukrin Gold
- 3 spsk kokosfibermel
- 2 spsk loppefrøskaller
- 1 tsk bagepulver
- 0,5 tsk vaniljepulver
- 0,5 tsk stødt kardemomme
Chokoladesmør
- 100 g smør
- 100 g mørk chokolade 70-85%
Vaniljecreme
- 2 æggeblommer
- 2 spsk Sukrinmelis
- 0,5 dl fløde
- 1 tsk vaniljepulver
- 15 g smør
- 2 dl fløde pisket til skum
Sådan gør du
Bunde
- Del æggene i blommer og hvider i to skåle.
- Pisk blommerne med philadelphiaost i den ene skål og pisk hviderne stive i den anden.
- Tilsæt resten af ingredienserne til æggeblommemassen og vend forsigtigt hviderne i, til dejen har en luftig konsistens.
- Opvarm ovnen til 150 grader.
- Dejen skal nu deles i tre og over i en stor, smurt springform – en af gangen. Bag bunden i 20-25 minutter og læg den til afkøling på en bagerist. Gentag til de har tre bunde.
Chokoladesmør
- Smelt smør og chokolade ved lav varme mens du rører. Hæld massen over i en skål og sæt den til afkøling i køleskabet i ca. 2 timer, til den er stivnet.
- Sæt den på køkkenbordet, til den har opnået rumtemperatur og pisk den igennem med elpiskeren i ca. 2 minutter.
Hindbærcreme
- Pisk fløde til skum.
- Blend hindbærerne og vend dem med glødeskummet.
Vaniljecreme
- Bland æggeblommer, sukrin, fløde og vanilje i kasserolle og varm op. Smelt smør heri og lad det hele afkøle. Rør massen ind i det piskede flødeskum.
- Saml lagkagen med kagecreme og jordbær og evt. banan og chokoladesmør.
- Smør hindbærcremen på toppen og pynt med frisk hindbær.
Noter
Egne noter som Plus medlem
Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter
Lagkage til fødselsdag
Denne her lagkage stammer helt tilbage fra mine børns 7-års fødselsdag i november, men jeg fik aldrig bragt opskriften. Den får du til gengæld i dag. Opskriften er lang som et ondt år, så hvis du ikke står foran at skulle holde fødselsdag, kan du nøjes med at nyde billedet!
Jeg lavede de sukkerfri bunde dagen før og opbevarede dem på køl med bagepapir imellem. Det gjorde det nemt lige at lægge lagkagen sammen på selve dagen.
Set i bagklogskabens lys ville to lagkagebunde have været tilstrækkeligt. Lagkagen blev megahøj og den mættede som sagt helt utroligt meget.
Fyldet i lagkagen bestod af bananskiver, jordbærskiver og tre slags creme, også lavet uden sukker – men mindre eller andre ville også kunne gøre det. Lidt i den besværlige ende, altså. Men hvis familien vil have lagkage, så lad dem få lagkage :-)
Hej Jane, jeg har fulgt din blog i flere år da jeg både er gluten allergiker (slemt) og har pcos så LCHF livsstilen passer perfekt for mig.
Nu skal jeg giftes den 25. maj 2019 og glæder mig selvfølgelig helt vildt-specielt til bryllupskagen :-) Først sagde konditoren på stedet nej til at forsøge at lave en glutenfri udgave da han ikke følte han kunne lave noget som levede op til kvaliteten men efter en smule overtagelse vil han gerne lave den-hvis jeg selv kan komme med inspiration til en opskrift. Så det er her du kommer ind i billedet.. Vil du prøve at komme med et forsøg? Den behøver ikke være 100% LCHF lige den dag men skal være glutenfri.. Jeg har overvejet noget med hvid chokolade og bær så det ikke bliver for tungt?
Jeg tror mange vil sætte rigtig meget pris på sådan et indslag da mange selv forsøger sig med fine kager til fx dåb/konfi og selvfølgelig bryllup for tiden..
Og der er jo god tid til at eksperimentere.. Så håber virkelig du vil forsøge eller kan henvise mig til en som vil..
Mange hilsner Maja
Hej Maja
Nej, det vil jeg meget nødigt. Jeg er bestemt ingen stor bager, så det tør jeg slet ikke.
Hvad med de dygtige damer bag den nye bog Helt Glutenfri – de skulle være både dygtige og søde, hører jeg. Det er mit bedste bud, tror jeg :)
Hej Jane
Tror du man kan bruge denne opskrift til en etlags lagkage?
Jeg Lavede tidligere fødselsdagKage med kun een bund, en lækker blanding af flødeskum og creme og herefter toppet med frisk frugt at revet mørk chokolade.
I cremen var der tidligere knuste makroner – dem bruger vi jo ikke længere…
Tak for stakkevis af gode opskrifter som jeg er crazy med.
Vh dorte
Ja sagtens. Og det lyder da drønlækkert!
Hej Jane tror du man kan erstatte kokosfibre i bundene med eksempelvis mandelmel? Jeg skal forsøge at lave en low fodmap lagkage – ikke så nemt;-)
Det tror jeg godt. Men så skal du bruge det fedtreducerede (fiberrige) mandelmel. Eller kan du lave oopsie-bunde med lidt mandelmel i. Det fungerer også fint som lagkagebunde :)
Hej. Jeg har fødselsdag i næste weekend og har tænkt mig at lave en lagkage til min familie, men min far har type 1-diabetes. Vil han kunne spise den? Eller skal jeg finde på noget andet til ham? :)
Jeg synes, denne ville være fin til en diabetiker. Men du skal fortælle ham, at det er en low carb lagkage og at den hverken indeholder mel eller raffineret sukker men i stedet er sødet med sukrin (erythritol), som ikke påvirker blodsukkeret. Ellers risikerer du, at han tager for meget insulin :)
Hej Jane…
Ville hører om hvor du har købt sukrin+ henneog kan jeg bruge noget andet? :-)
Jeg har købt det i helsekosten og du kan bare bruge et af de andre sukrinprodukter i stedet. sukrin+ søder vist lidt mere, så det kan være mængden skal sættes op :)
Hej Jane. Jeg skal lave fastelavnsboller her i weekenden. Og jeg påtænker at lave dine mini fastelavnsboller med mokkacreme. Men jeg tænkte om man kunne bruge denne vanjliecreme fra lagkagen i stedet for mokkacremen (Mokkacremen er helt fantastisk). Så fastelavns bollerne kommer til at minde lidt mere om traditionelle hvedmels fastelavnsboller? Tror du cremen er fast nok?
Hilsen
Marianne
Og god weekend!
Godt spørgsmål. Umiddelbart synes jeg ja, men jeg har også hørt fra flere, at de mislykkes med vaniljecremen (noget med temperaturen i tilberedningen, tror jeg). Helt almindeligt flødeskum pisket med sukrinmelis og lidt vaniljepulver synes jeg også kunne være et fint bud.
Hej Jane
Er der nogen særlig grund til at bundene ikke kan bages sammen, og derefter deles i to/tre, ligesom man ofte vil gøre med normale lagkagebunde? :)
Lavede den i dag til min datters fødselsdag kun 2 lag – chokolade og bærcreme. Virkelig god! :-)
Nå, dem må jeg skippe. :( Der må være sket en fejl.. jeg synes ellers jeg har fulgt opskriften – smagen fejler intet, men det er ikke til at få ud af de ellers smurte forme.
Det kan være en idé at fore formen med bagepapir, tænker jeg. Det er jo år siden jeg lavede denne opskrift, men jeg mindes ikke at have problemer med at få dem til at slippe.
Hej Jane! NUJJJ de dufter godt frisk fra ovnen ligenu. Jeg bager dem i min mormors lagkagebunde-forme, som jeg har arvet. Men jeg er lidt øv… mine bunde bliver ikke specielt høje?? Altså, på det tyndeste sted 3-4 mm og det tykkeste sted 5-6 mm. Så jeg bliver jo nødt til at halvere fyldet også, så det ikke bliver fyld med lagkagebunde som tilbehør. ;-) Men har du en idé om, hvordan det kan være, de er blevet så tynde?? Har endnu ikke forsøgt at hive dem ud af formen.. er bange for de knækker – og jeg er panisk angst, da min mands fødselsdag skal holdes imorgen.
Super opskrift – fulgte din anbefaling med 2 bunde – vanille creme og bananskiver i mellem og jordbær-creme på toppen. Både mand og søn positive – de er lidt reserveret – så absolut en succes
Hej Jane,
Først tak for endnu en superlaberlækker bog. :). jeghar lyst til at lave alle opskrifterne lige nu.. Min søn har fødselsdag i marts så jeg ville benytte lejligheden til at prøve den nye lagkagebund opskrift fra bogen. Men har du et forslag til et mælkefrit alternativ til philadelphia ost? Hilsen Tine
Måske den fede creme fra kokosmælken? Har ikke prøvet. Alternativt er der jo tofu-flødeost-efterligninger, men det er jo soja… :-/
Skal forsøge med lagkagen til min fødselsdag, og tænke om man kan skifte sukrin+ ud med sukrin gold, hvis ja, er der så forskel i forhold til indhold?
Måske lidt mindre mængde, vil jeg tro…
Hejsa, hvor længe tror du de kan holde sig?
Lagkagen? Den skal vel helst spises næste dag.
Den skal jeg lave til på søndag, når vi skal holde fødselsdag. Er spændt på hvad familien siger til LCHF lagkage. :-)
Har også fundet en opskrift på LCHF rødbede cupcakes…men ved ikke om de er SÅ åbne for at prøve nyt ;-)
Mht. kokosfibre vs. mandelmel. Jeg bruger ALTID mandelmel i stedet for kokosfibre, f.eks. når jeg laver boller af forskellig slags. Og det fungerer rigtig fint. Og mandelmelen blender jeg selv i en kaffekværn.
Jeg er ikke enig med dig i at hjemmelavet mandelmel kan erstatte de fiberrige meltyper. Baseret på hundredevis af mails fra brugere, der selv havde lavet denne justering ;-) Håber, familien tager godt imod lagkagen :) Rødbede kan i øvrigt sagtens skjules i kage uden de nogensinde vil vide, at den var der ;-)
Med resultatet af denne opskrift samt dem på fødselsdagsboller og Gateau Marcel er jeg flere gange blevet nomineret til Årets moster til Victoria som har cøliaki og diabetes!
Af hjertet tak fra os begge to.
Hej Jane. Jeg ska bruge lagkage bundene på lørdag altså om 4 dage, kunne jeg evt. Fryse dem??
Mvh maria
Det har jeg ikke prøvet, men jeg vil tro, at du godt kan. :-)
Hej Jane
Skal lave din lagkage i dag til kærestens 30 års fødselsdag.
Kan jeg lave cremerne i eftermiddag og først lægge kagen sammen lige inden den skal spises?
Eller kan kagen godt lægges sammen 2 timer før den skal spises?
Kan kokosfibre erstattes af mandelmel? Står og skal bage lagkage i eftermiddag og jeg kan ikke nå at skaffe kokosfibre så hvad kan bruges i stedet?
Det kan du måske fortælle mig, om de kan?!
Hvordan blev dine bunde på mandelmel… Overvejer at lave disse lagkagebunde – men har ik kokosfibre!
Er i gang med forberedelser til fødselsdag i morgen. Har i aften prøvet at lave vaniljecremen – den blev helt flydende. Hvad har jeg dog gjort forkert???
Har ikke selv prøvet den, men kan det være fordi det ikke var helt afkølet inden du vendte fløden i?