Massaman curry


Massaman curry  er nok det, mine unger spiser mest, når vi er i Thailand. Den er krydret men uden at være for stærk og så indeholder den kartofler, hvilket jeg tror, de oplever som en dejlig afveksling til ris, når vi er derude.

Massaman curry med oksekød og græskar - Low Carb / LCHF opskrift

Massaman curry

5 fra 1 stemme
Føj til favoritter Udskriv Pin
4
|
40 minutter

Ingredienser

Massaman pasta (spring over hvis du har købt)

Massaman-retten

Tilbehør

Sådan gør du

  • Kom alle ingredienserne til pastaen i en foodprocessor og kør til det er en fin masse.
  • Tilsæt evt en smule vand for at hjælpe på vej
  • Skær butternut squash i store tern, behold gerne skrællen på.
  • Brun kødet godt af i kokosolie i en gryde.
  • Tilsæt pastaen og lad det svitse med i et par minutter.
  • Tilsæt kokosmælk og græskar og lad retten simre i ca. 30 minutter, til græskarret er mørt og saucen er tyknet.
  • Smag til med salt, peber og evt. lidt soja, fiskesovs og limesaft.
  • Server fx med blomkålsris og godt med koriander.

Egne noter som Plus medlem

Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter

Energiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlemEnergiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlem

Massaman curry – kæmpe favorit

Jeg har længe haft lyst til at lave massaman curry selv og nu hvor græskarsæsonen er over os, fik jeg endelig gjort det. Jeg har brugt græskar i stedet for kartofler og blomkålsris i stedet for almindelige ris og på den måde fik jeg bragt kulhydratindholdet ned. I retter som denne ligger det dog altid lige en snert højere end i de helt gængse kød-fedt-grønt-retter men det har jeg det helt fint med.

I Thailand får vi massaman curry med kylling. Jeg har lavet den med oksekød, fordi det lige var det, jeg havde men kylling kan selvfølgelig fint bruges også.

Du kan i øvrigt købe massaman karry-pasta færdigt. Jeg har forsøgt at lave det selv men har du travlt, kan du springe det over.

Min blev i øvrigt lidt stærk og knap så børnevenlig. Men superlækker varm og krydret karryret her til efteråret.

Massaman curry med oksekød og græskar - Low Carb / LCHF opskrift

Fit efter 40 starter på mandag

Det er ved at være sidste chance for tilmelding til Fit efter 40. Mit nye, store livsstilskursus for kvinder ‘i anden halvdel af livet’.

Læs alt om kurset her
(og benyt dig af intro-rabatten)

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

11 kommentarer til “Massaman curry”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. 5 stars
    Helt kanon opskrift, jeg er i Bangkok lige nu, og den næste måneds tid, så det var oplagt at lave Massaman karry. I dag blev det med kylling, men på lørdag har jeg planer om at købe nogle store lækre rejer, og prøve det med dem. Tak for alle de vildt gode opskrifter jeg elsker dem!

    Svar
  2. Har købt massaman curry og er nu i tvivl om hvor meget der skal i retten. 2 spsk? Elsker dine opskrifter – der er så meget smag i dem, TAK :)

    Svar
    • Uh ja, godt spørgsmål. 2 spsk er nok ikke skudt helt forbi. Der er stor forskel på hvor meget de smager af, synes jeg, så det kan være, det kræver et forsøg eller to lige at ramme den helt.

      Og selv TAK❤️

      Svar
  3. Den lyder mega lækker!
    Tror du, at man kan lave den dagen i forvejen og så varme op dagen efter?
    Tak for en fantastisk hjemmeside! ?
    Kh. Sanne

    Svar
  4. Retten lyder lækker… Har dog aldrig smagt, og været i udlandet. Vi er nye som skal prøve Keto og har de sidste dage læst MEGET. Aftensmad ser ud til at være nemt at lave uden sukker… Men morgenmaden og undvære “rugbrødet” . Det trækker tænder ud! At undvære fransksbrød og nutella og syltetøj var nemt. ( overraskende ) Men når man altid kun har fået et rugbrød og franskbrød med ost eller syltetøj. Og ikke er vandt til yougurt nødder og lignende.. Hvad skal man spise? Frokost uden rugbrød? Det bliver svært at finde erstatning for . Troede at knækbrød var en løsning … Men NEJ, der er jo flere kulhydrater i end et stykke rugbrød.

    Svar
    • Hehe ja, det er lidt af en omvæltning. Jeg har skrevet 7 bøger med opskrifter til alle dagens måltider og her på siden ligger der vel de første 2000 opskrifter, så der er jo lidt at starte med.

      Vil du starte med en bog, vil jeg anbefale dig en af disse, som er de mest opdaterede: https://www.madbanditten.dk/keto-boeger/

      Svar
  5. Uhmm. jeg elsker Massaman! Der lå engang en thai restaurant ved Enghave St., som lavede den bedste Massaman Gang Nua (med oksekød), det var så mørt, så vi var faste stamgæster og fik den hver gang ;-). Desværre for længst lukket. Jeg prøvede også at lave pastaen fra bunden for mange år siden, men nu køber jeg den bare. Glæder mig til at prøve din version! Skal der ikke også cashew nødder til :-)?

    Svar
    • Ej er det sandt? Så ærgerligt når gode restauranter lukker.

      Skal der cashewnødder i? Det synes jeg ikke vi plejer at få i Thailand…

      Svar
      • Det er min favorit-curry. Stærk, men alligevel mild på samme tid…. :-)

        Jeg dobbelttjekkede lige med den hjembragte currypaste fra Thailand, og der skal lidt peanuts i.

        Svar