Mandelsmør med chokolade og havsalt


Mandelsmør med chokolade og havsalt smager simpelthen så lækkert. Både som sundere chokoladepålæg eller som dyppelse til bær eller frugt men prøv også at putte en skefuld ovenpå ungernes grød som en ekstra luksus.

Mandelsmør i sig selv smager jo himmelsk og her med chokolade og havsalt (min yndlingskombi) bliver det kun bedre!

Hjemmelavet mandelsmør – tips & tricks

Det er altid tricky at lave nøddesmør selv. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg bare har stået med tørt nøddesmulder, der gudhjælpemig ikke ville blive til nøddesmør. Og med de priser, vi betaler for nødder i det her land, er det altså for dyrt til ikke at lykkes.

Min erfaring er, at det gør en kæmpe forskel, hvis nødderne er ristet kort i ovnen først. Det gør det nemmere at få olien til at trænge ud, så det kan blive til nøddesmør.

Det er også en forudsætning at have en ordentlig foodprocessor eller blender, der kan klare opgaven. Jeg har haft blandede oplevelser i Magimixen, men efter Thermomixen er flyttet ind hos mig, er det blevet meget nemmere. Udover at den har virkelig skarpe blade, så er bladene meget tæt på bunden, hvis man kan sige det sådan. Det betyder, at den kan blende meget mere fint.

Og hey, hvis du bare overhovedet ikke gider lave egen mandelsmør, eller du slet ikke har udstyret til det, så køb et glas med færdiglavet mandelsmør næste gang, du er i helsekosten. Jeg ved godt, det er dyrt. Men så brug det som en lille luksus-treat, når du virkelig trænger til lidt ekstra.

Mandelsmør med chokolade og havsalt - lækreste opskrift på hjemmelavet chokoladepålæg

Mandelsmør med chokolade og havsalt

Føj til favoritter Udskriv Pin
1 glas
|
20 minutter

Sådan gør du

  • Opvarm ovnen til 150 grader og rist mandlerne heri i ca. 10 minutter.
  • Lad mandlerne køle helt af og kom dem i foodprocessoren. Kør til det er blevet til mandelsmør. Det kan tage lang tid og det kan tage kort tid. Hold pauser, hvis din foodprocessor bliver varm i det. Hæld evt. lidt mandelolie eller lidt smagsneutral kokosolie i, hvis det er helt umuligt.
  • Smelt chokoladen i vandbad og bland den sammen med mandelsmørret, havsalt og vanillepulver. Hæld hele herligheden på glas og nyyyd hver en skefuld.

Egne noter som Plus medlem

Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter

Energiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlemEnergiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlem
Mandelsmør med chokolade og havsalt - lækreste opskrift på hjemmelavet chokoladepålæg
Mandelsmør med chokolade og havsalt - lækreste opskrift på hjemmelavet chokoladepålæg

Gør hverdagen nemmere med personlige madplaner

Madplaner er geniale til at holde fast i den sunde livsstil, også når hverdagen rammer. Vi kender alle situationen med at stå med snuden i Nettos køledisk kl. 17.10 og i stedet ende med dyr takeout.

Med et MadbandittenPLUS-medlemskab kan du lave et ubegrænset antal madplaner og få indkøbsliste til at tage med ud og handle.

Du kan simpelthen med få klik lave madplaner med de retter, som du (eller din familie) kan lide. Slut med at smide ud, fordi der altid er ret i planen, man ikke bryder sig om. For du vælger selv retterne!

Det koster 1 krone om dagen – men du kan prøve det GRATIS i 7 dage først.

>> MadbandittenPLUS <<

Herudover får du også:

  • energiberegninger på alle mine 1.900 opskrifter
  • din egen favoritside, hvor du kan gemme dine yndlingsopskrifter
  • færdige madplaner, jeg laver
  • madlister og visuelle tabeller og grafikker til Low Carb og Keto (perfekt til køleskabet)
  • adgang til eksklusive sundhedsartikler og guides (fx min store guide til protein, min guide til fedt og guiden til at tælle kulhydrat)
  • adgang til at lytte til min podcast

Prøv MadbandittenPLUS her

Kom med ombord og lad mig hjælpe dig. Det har aldrig været nemmere at spise sundt.

Følg med på Instagram

Ved du, at du kan følge Madbanditten.dk på Instagram? Her deler jeg alle nye opskrifter, jeg udgiver.

Du er også velkommen til at følge min private Jane Faerber-profil. Her er mindre mad men mere hverdag, rejser og træning❤️

Skriv dig op til min lørdagsmail og jeg sender dig en madplan for 0 kroner.

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

9 kommentarer til “Mandelsmør med chokolade og havsalt”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Er der forskel på mandelolie til eks massage og til fødevarer? Her tænker jeg på, hvis man vælger økologisk, koldpresset mandelolie. Jeg kan kun finde det angivet til massage og diverse skønhedsprodukter, men er det i virkeligheden det samme?

    Svar
    • Godt spørgsmål, det ved jeg faktisk ikke. Min første indskydelse er at det ikke er helt det samme men så kom jeg til at tænke på, at jeg til jul sidste år ønskede mig en olie, som kunne bruges til både madlavning og kropspleje så måske behøver der ikke være forskel…

      Svar
      • dejligt at vide. Har du taget nogen af dine gamle maskiner frem fra fjernlagret igen fordi thermomixen ikke kune klare opgaven? Jeg kan huske du skrev at du både satte dine food processor og din blender på fjernlager :) vhhelene

        Svar
        • Ja netop. Og både foodprocessor og blender står stadig på fjernlager. Jeg mindes at jeg har haft foodprocessoren fremme én gang men jeg kan simpelthen ikke huske til hvad. Sikkert noget snitteri. Thermomixen hakker grøntsager udmærket, men kan ikke strimle den, som foodprocessoren. Og så har jeg faktisk købt en nutribullet (mini-blender). Fordelen og ulempen ved Thermomixen er at skålen er så stor (2 liter). Det er dejligt for det meste men til ét glas smoothie, er den for stor. Og i stedet for at finde min store blender frem, købte jeg en lille ny i stedet, jeg kunne få plads til i køkkenskabet. Og den er jeg i øvrigt forbavsende glad for også :)

          Svar
  2. Hejsa – altså det er mandler med eller uden skind på? – og bliver den nutella-agtig uden noget sødt i, eller skal man så tilsætte nogle dadler fx?? :)

    Svar
  3. Åh jeg har intet i mit køkken der kan det! Så er det bare at krydse ekstra meget fingre for at vinde konkurrencen! Det ser jo afsindigt lækkert ud ?

    Svar
  4. Jeg har en 30 år gammel Philips med ET skæreblad, så mit lod er lagt i Thermomix puljen. Hvor meget færdigt mandelsmør bruger du? For jeg må lige handle lidt mandelsmør, når nu jeg alligevel skal handle solsikkesmør til din skønne solskinsdip som jeg er blevet helt vild med.

    Svar