Mandagstanker om kontekst

Engang var denne her blog sådan et sted, hvor jeg dagligt skrev lidt løst og fast om, hvad der rørte sig her hos mig. Så voksede bloggen sig pludselig kæmpestor, og pludselig var det, som om jeg skulle være en, der bare havde fuldstændig styr på det hele, og som skulle kunne stå 100% på mål for hvert enkelt lille valg, jeg tager i mit liv. Og alt i mit liv skulle pludselig repræsentere “noget”. Jeg kan slet ikke begynde at beskrive, hvor svært jeg synes, det har været og stadig er.

Hvorfor skal alting være så absolut?

DU SPISER DA IKKE BRØD!!!

I går fortalte Søren, hvordan han ofte på restaurant tager en bid af brødet, hvis det ser virkelig lækkert ud. Han fravælger normalt brød i sin kost, men når han bliver mødt med lækkert, langtidshævet surdejsbrød på en fin restaurant, og han synes, det ser lækkert ud eller dufter dejligt, så tager han lidt af det. Synes han ikke, det smager så godt, som det duftede/så ud, lader han det ligge uspist på tallerkenen.

Men det kan folk omkring ham slet ikke forstå. Jamen du spiser da ikke brød? siger de til ham. Eller: Jeg troede ikke, du spiste brød! Og så skal han sidde der og forklare og forsvare sine til- og fravalg, og nogle gange er det så trættende, at det er nemmere for ham bare at lade være med at spise det brød.

Hvor skørt er det lige?

HVAD BETYDER ANDRES VALG – FOR DIG?

Hvad ville du sige til eller tænke om din veganske veninde, hvis I var på restaurant, og hun bestilte en bøf, eller du var på restaurant med mig, og jeg bestilte en pastaret? Ville det gøre vores livsstilsvalg mindre valide eller mindre troværdige eller mindre rigtige for os til daglig?

Nu spiser jeg ikke lige pasta, men jeg spiser nogle gange søde kartofler, fordi jeg elsker dem eller hvide ris, fordi de er glimrende fyld og energi, og fordi min mave ikke brokker sig over dem.

Der ligger ikke en dybere mening bag, at jeg gør det. Jeg gør det, fordi jeg har lyst, eller fordi jeg synes, jeg har brug for det. Ligesom jeg også nogle gange spiser is eller slik eller drikker mig hønefuld. Det er ikke noget, jeg gør til hverdag, men jeg gør det nogle gange.

Det er så nemt at rette fokus på, hvad andre gør og ikke gør, fordi det i et kort øjeblik betyder, at vi ikke behøver tage skidemeget stilling til, hvad vi selv gør.

KONTEKST – DET ER VIRKELIGT VIGTIGT!

Vi har lige startet et nyt hold op på mit Kickstart-forløb i dag, og én af de ting, vi kommer til at arbejde med hen i slutningen af forløbet er kontekst.

Hvad er din kontekst?

For din krop og min krop reagerer ikke ens på den samme mad. Og det er derfor jeg så godt kunne lide hele hormonvinklen fra forleden. At bruge mad til at hjælpe til hormonel balance er super, men det er ikke den samme mad, som gør det job for os, og vi kommer ikke lige let i mål. Fordi vores kontekst er forskellig.

HVEM SAMMENLIGNER DU DIG MED?

Jeg synes generelt ikke, vi skal bruge meget tid på at sammenligne os med andre, men hvis vi gerne vil sammenligne os lidt med nogen, er vi nødt til at sammenligne os med nogen, der ligner os selv.

Det nytter fx ikke, at jeg sammenligner mig med en 20-årig, der kan høvle kulhydrater ned dagen lang og som løber 25 km om ugen og træner hård styrketræning flere gange. Hey, jeg kunne også spise lige hvad jeg ville, da jeg var ung og stadig være slank men det kan jeg altså i lidt mindre omfang nu, hvor jeg snart bliver 40. Fordi kontekst.

Samtidig kan jeg noget andet nu, hvor jeg har fået bygget muskler på kroppen, end jeg kunne, da min muskelmasse var mindre og min fedtprocent højere. Fordi kontekst.

STORE OG SMÅ VÆGTTAB

Nå men tilbage til introen. Jeg har ikke styr på alting, og der er ikke en dybere mening med alt, jeg gør. Og selvom jeg i nogen grad lever som jeg prædiker, så gør jeg alligevel ikke.

Jeg elsker at dele budsskabet om, at man med LCHF kan spise lækker og fed mad og stadig gå ned i vægt, for det kan man.

Nogle af deltagerne på mit første hold Kickstart har tabt sig 10 kg siden nytår nu. Hvor vild en start på et nyt år er det lige? Nogle enkelte tabte 10 kg i løbet af de 4 ugers forløb, mens andre tabte sig mindre og enkelte slet ikke.

Hvorfor den forskel? Fordi kontekst.

HVEM SPISER BOGSTAVER?

Men jeg kalder min egen mad for LCHF-inspireret. For jeg spiser få kulhydrater og ret meget fedt, men jeg spiser ikke bogstaver. Jeg spiser mad. Grøntsager, kød og fedt som base. Lidt fede mælkeprodukter, rodfrugter og frugt og til tider lidt sød kartoffel. Fordi det passer til min kontekst.

Nogle gange er min kontekst, at jeg craver sukker, som blev jeg betalt for det, og så spiser jeg striks LCHF og kommer i dyb ketose. Og så nyder jeg at mærke, hvordan der slukkes for sukkertrangen, og jeg kan slappe af og prøve at identificere, hvad det egentlig var, den sukkertrang ville sige til mig.

INGEN AF OS HAR 100% STYR PÅ NOGET!

(og dem, der siger, de har, lyver!)

Jeg forstår godt, at vi kan have brug for rollemodeller, der gør alting “rigtigt”, og som vi kan læne os opad, fordi det giver noget tryghed og ro og stabilitet i en kaotisk verden.

Men måske hjælper det i virkeligheden lige så meget at vide, at vi allesammen famler i blinde sommetider, og at vi er fælles om ikke at have styr på en skid nogle gange.

Det håber jeg, du kan se nu. Det var mine mandagstanker. Tak fordi du læste med.